Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Brödrene Zenos Reiser med Indledning og Anmærkninger ved J. H. Bredsdorff - E. Om Zenoernes Kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRODRENE ZENOS REISER. 613
paa Ostkysten, da den laae udenfor den beboede Deel af
Gronland ;
dog maa jeg tilstaae, at det, efter hvad Ivar
Bardsen beretter, maae være rimeligt at stige den me-
get sydligere end der, hvor Navnet Boier f. staaer, f. Ex.
mellem den 60de og 62de Grad. Osten for Boier f. er
Forbjerget Ther promont., om hvilket jeg ikke veed at
give nogen tilfredsstillende Forklaring.
Længere ostlig sees paa Kortet en liden Flod, tæt derved en
Vulcan og ved denne en Bygning med Taarn, hvorved staaer
NavnetS. Tomas Zenobivm (o: cænobium; hos Ruscelli staaer
S. Thomas Zcnobius). Dette Kloster maa altsaa have ligget
• •
langt nordlig paa Gronlands Ostkyst; ligesom den paa Kor-
tet angivne Beliggenhed gjor det usandsynligt ,
saaledes
gjore de Efterforskninger, som Graah har anstillet, det næ-
sten umueligt, at det kan have ligget sydligere end den
65° n. Br. Der kunde da ikkun være Sporgsmaal, om det
har ligget paa den af Scoresby besogte Kyst mellem 75°
og 69° ,
eller paa den endnu ubekjendte Kyst mellem 69°
og 65°. Da Scoresby ikke melder om nogen Omstændig-
hed, hverken Ruiner, Vulcaner eller varme Kilder, der
kunde lade formode, at han har været ved Thomasklosterets
Sted. bliver det sidste rimeligere. Her findes efter Morclis
ø
Beretning, i Borgervennen 1831 Nr. 6, adskillige oldeuro-
pæiske Ruiner ved lgloluarsoit mellem 65° og 66°, om
hvis Oprindelse intet vides. Disse kunne da med Rimelig-
hed antages at være af Thomasklosteret.
Istedenfor Estotilanda ,
findes paa Kortet Estotiland,
som formodenlig er den oprindelige Form. Der findes to
Tegn paa Stæder, uden vedføjede Navne. Den, som teg-
nede Kortet, har vel ikke kjendt Landet, uden af Fiskerens
i Beretningen anførte Angivelser. Han har da vel ikkun
villet tilkjendegive, at der i dette Land ere Stæder, uden
at gjore Fordring paa at have betegnet disses virkelige
Beliggenhed.
Ved Drogio er intet andet at mærke, end at Navnet er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
