Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
sitet. Hendes Fader var henrykt over hendes Fortrin
og begjærlig efter at lade dem beundres af Verden, og
sont en Følge heraf gjorde et selskabeligt og adspredtLiv
paa-tye sine Rettigheder giceldende. Dog var vor Kreds
uie langt mere udvidet; kun Enkelte af den gamle vare
endnu tilstede. Men vare-de fordinns Omgangsvenner
i det Hele Pliilistere, saa vare de nnvaerende i det Hele
- Dilettanter, og jeg veed ikke, hvilken af disse to Klasser
der er at foretrække. De enkelte Phaemnnener af en
lysere Skikkelse, der, ligesom fordam, viste sig paa denne
graae Himmel, kunde ikke formaae at klare den. J denne
Omgivelse spillede jeg nu igjeit min gamle Rolle , saa-
meget tnngere, som min Mand langt mere end tilforn
tog Deel i den Ringeagt, som stedse vistes mig. Selv
i Husets Bestvrelse tabte jeg lidt efter lidt min Myrt-
dighed. Det hed sig altid: »Det eller det er ikke leen-
gere gentiltz det er Noget som gamle Folk ikke forstaae.« —-
Disse altid tilbagevendende Udtryk: »gamle Folk, en
gammel Kone« . . . ja her komnier ieg til et Punkt i
mine Bekjendelser, der vistnok vil retfærdiggjøre din
for-omtalte Paastand om min Forfængelighed; men det
forekommer mig dog som om mine Følelser i denne Hen-
seende vare naturlige og tilgivelige. Det var mig be-
standig sagt as min Omgivelse og af mit Speil , at
Ungdommens Blomster ikke havde nærmet ganske at sor-
lade mig. Det glædede mig meget. Skjønheden var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
