Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Trolle bruger sin mere til Andres end til sin egen
Glæde. Haii er udentvivl et fuldkommetit Aftrvk af
sin Tidsalder-: siiit og yoflig i Omgang, cedelmodig og
gavmild, deeltagende og livlig; men letsindig, sentimental,
og vist udeii Samvittighed i disse Kjærlighedshistorier,
over hvis Følger han saa let beroliget sig, sg — det
er latterligt, 1ne11 jeg troer næste11, at han kunde endnu
begynde paa noget Lignende, hvis det vilde lykkes ham.
— Herregud! jeg kalder ham Fader — det er han
for mig — og jeg, som er ung , som selv kun er et
syndigt Menneske- jeg sidder her og moraliferer og
bedrøver mig over ham, sotn om han var min Sonz
og dog gribes jeg ofte af deit Tanke-, at jeg ilte rigtig
kan bedonnne ham, at noget Gaadefuldt ligger til Grund
for yaits Handlinger, Noget som undslplder hans Vild-
farelsen-« —
Da Verner næste Middag indfandt sig paa Re-
staurationen, blev han mod Sædvane henviist til et seer-
stilt Værelse-, hvor der efter apatte Otdre var dækket et
lidet, meget ziirligt Taffel med tre Couverts. Lidt efter
kom Trolle og den bebudede Gjerng Verner sandt
iHaraldLermann en vakferMand,111ed en ret elsk-
værdig Blanding af finere Dannelse og ligestemt, jovialt
Somandsveefen. Trolle var den behageligste Vert,
det lille Selskab meget opwmt· Harald tog sit Glas
og sagde: »Paa min Belgsorers Sundhedl«· Med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
