Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Stemning var saa lidt Fader, at jeg vovede at bestride
hendes Grunde og at udbeeve min Kjærlighed og min
Smerte; men hun svarede: »«DisseFolelser ville engang ·
forsvinde, men de , som hinde Dem til en elsket Son og
hatn til Dem, ere indgroede i Hjertet og kunne aldrig
udrives af det.«« — Nul jeg gik hjem —— og i Nat-
tens Stilhed slog jeg Veind i Blodet og — Gud skee
Lov! i det tre og halotredsindstyvende Aar doer man da
ikke strax af Kjærlighed Iejj tænkte paa dig, paa det
Ansigt, hvormed du forlod mig, Noget, som jeg aldrig
glemmer; og da nu heller ikke jeg vilde være tabt bag
af en Vogn, gik jeg til hende den næste Formiddag, og
prøvede at tale til dit Bedste. — Jeg nægter ikke , at
det kunde være mig tungt nok at see hende som min
Svigerdatter; thi lidt forelsket i hende er jeg bestandig,
jeg vil ikke lyve. Imidlertid, du vilde vel leve ude paa
din Gaard , jeg her i Byen, jeg havde jo ikke nodig at
see stort til hende. Noget af Dette var jeg ærlig nok
til at sige hende, og meente forresten, at naar man havde
en saadan Hengivenhed for en Mand, som hun yttrede
sor dig, saa var det meer end Nok til et lykkeligt Ægte-
skal-. Men heller ikke heri vilde hun indlade sig. Hun
elskede dig, sagde hun, med trofast, sosterlig Kjærlighed,
og kunde ikke ansee dig , uden som en Broder. — Nu
vaagnede igjen den gamle Adam. Naar det ikke kunde
nytte at tale for dig , tænkte jeg, saa havde jeg vel Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
