Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
svarede Fredi—ik: Jeg takker dig .. . . jeg var bange sor
at forstyrre dig . jeg tænkte ikke, at du var opstaaet
endmt det glæder mig at see dig saa vel.
De af Georg saa besrygtede fortrukne Ansigtstræk
vare ikke aldeles borte; dog formildedect de ved et talende
Udtryk af frygtsotn Ømhed Georg blev lidt smittet
af den gamle indgroede Stumhedz dog overvandt han
den snart, og sagde: Jeg har i disse sidste Dage seet
dig saa lidt. Jeg har ikke fundet Leilighed til at sige
dig, hvor bevæget, hvor taknemmelig jeg er for den
Godhed, du har viist mig i min Sygdom Først idag
har jeg as min snaksomme Peter erfaret, hvor stor denne
din kjærlige Deeltagelse har været-
Fredrik saae ud, som om hans Ansigt stod mellem
Graad og Smiil. Han trykkede Brodercns Haaiid, og
svarede med sagte Stemme: Ja det er sandt, jeg har
været meget bekymret for dig, saa meget mere som jeg
maatte frygte, at jeg maaskee var Skyld i .. . . at min
Hidsighed mod Frits .. . . at min Forbittrelse og Kum-
mer over den Skam, som jeg meente, der var overgaaet
vort Huus mine uoverlagte Ord Du kan
troe, at jeg, ved at see Følgerne as min utilgivelige
Ubesindighed, er haardt straffet for den.
Ak, gode Fredrtkl Er der Noge11, der kan bebreide
sig Hidsighed, Mangel paa Selvbeperstelse, saa er det
vel mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
