Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Dront og Virkelighed.
i»Elvsinm. Laura og hendes Tcmte behandlede mig med
Fiinhed, og viiste mig en Fortrolighed, som om vi
havde været gamle ·»Veniier. Det var, ligesom de havde
en Uret imod mig, som de vilde gjøre god igjen. Frue
W. talte usorbehoide11t, men med største Delicatesse, om
mit Forhold tii min Onkel. "Jeg veed vist ," sagde hun-
"at ingen kunde vise min Svoger en større Velgjerning,
· end ved at sore Dem tilbage til ham. Tillad en gam-
mei Kone at tale moderlig frit til Dem: De havde Uret
i at reise fra ham imod hans Villie".... "Ak Tantel"
afbrød Laurcn "jeg er vis paa, at der ogsaa var Uret
sra min Faders Side»" — "Det være som det vii,"
sagde Tanten: "hvad der engang er skeet, kan ikke gjo-
res ugjort. Men siig os blot, kjære Fætter, hvad Mid-
ler mener De selv, at vi kan anvende sor at bringe en
Forsoning tilveie? Hvad tør vi sige Deres Onkel fra
Dem?"—— "O min bedste Tante! siig ham, at jeg bøn-
falder om hans Tilgivelse, at jeg haardt har bedet for
min Ungdoms Daarlighed, og føier Værdielr af hvad
den har derover mig." — "Er der intet," sagde Frue
W., "som jeg kan fortælle ham om Dem ?" "Jatet,"
svarede jeg, "som er værst at hører en Lidelses- og
Bodshistorie." — "Maa jeg sige ham," gjentog him-
"at De for Fremtiden vil rette Dem-efter hans kØnster2"
— Jeg siog mine Øine til Jorden- ’-’..Han vil intet —
ønske ," svarede jeg sagte, "der zkunde stridetmod min
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
