Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dkdiit og —Virkelighed. 179
som den hvori de begge befandt dem, begreb jeg-Sam-
menhængen, og- tog. ikke i Betænkning at sortaade en
Hemmelighed, som maatt«e gjøre Dem ligesaa-lykkelige,
som deres Mistanke gjorde Dem ulykkelige-.»
Vi takkede ham begge sor hans Wdeddelelse. — Min
Onkel sagde: »2lldrig glemmer jeg det Syn, De viste
os." — UJeg ikke heller,’’ svarede Vilheln1: »Naar
man staaer for saadan en Engel af et Fruentimmer, saa
maa En, som jeg, vel gaae hen i en Krog, slaae
sig for Brystet, og sige: Gud være mig Synder
naadigl"
Den næste Morgen berettede Tjenestefolkene, at
Fruen først ved Daggry var kommen hjem med to
smaa Drenge, til hvilke hun havde ladet rede Seng i
sit Sovekammer, hvor de endnu sov, og at hun ogsaa
selv havde lagt sig tll Ro. — Jeg drev omkring i et
Par Timers Tid, og talte Minuterne, indtil ieg ende-
lig horte, at hun var opstaaer. Jeg iilte nu ind i hen-
des Værelse Hun sad i en Lænestol med begge mine
Bør-i paa Skjødet, et paa hvert Knæ. . Det store
hvide Shawl, sont hun hiin Nat havde baaret, hang
ned paa hver Side, som to Vinger-, under hvilke Ber-
nene tittede’ frem. Mit Febersyn gjentog sig i Virkelig-
heden. Jeg kastede mig sor hendes Fødder og udbrod-
"O min Laural Hiin Drøm var Virkelighed. Den
viiste mig Dig, som en Engel3 det et Du. Udbred
12-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
