Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tnagiske Nogle. 207
Da Rudolph saaledes eengang havde givet sit be-
klemte Hjerte Luft, syntes han at blive mere rolig,s og
betroede mig nu stedse sine Betragtninger og Følelser i
Henseende til Aura. At han ikke elskede hende, ja at
hatr vel aldrig havde gjort det, var mig klart, maaskee
klarere end det var ham. Ogsaa troede jeg at kunne
forklare ganske naturligt det meste as dette gaadefulde
Eventyr-; men jeg var betænkelig og srygtsotti sor at be-
røre Rudolphs as saa forskjellige, saa farlige Forhold be-
stormede Sjæl, der ved alt dette maatte være i en saa
spændt Forsatning, at jeg ikke kunde bedømme hvad der
var Leegdedom og hvad der var Gift for den. Jeg ven-
tede Alt as Tidett, og denne Tid kom snarere end jeg
ønskede.
Sommeren var kommen. En Morgen da Rudolph
og jeg sad ene i vor Stue, bankede det sagte paa Do-
ren. Jeg lukkede op, og en Mand as et ædelt Udvor-
tes, med en ung, smuk Pige ved Siden, spurgte om
Rudolph- der ved den sokste Ltjd as denne Stemme
sprang op og ilede i de Fremmedes Arme med Glædes-
taarer. Han behøvede ikke at sige mig at det var hans
Fader og Søster. Forretninger-, sagde den Første, havde
kaldet ham til Hovedstaderi, og han havde ikke kunnet
nægte sig den Glæde ved samme Leilighed at overraske
sin Søn med sin og Datterens Nærværelse. De vare an-
komne om Natten, og maatte reise igjett om otte Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
