Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lsfst Ros-I sf PN —sI
s-
»
i-(
Mtsssf «-
" ’——MV " stsss —
-«-’—s«- k.
64
tause, døde Astener, thi dit Billede, Haabet om at see
dig igjen, skal være mit Selskab. Vor Ven Ferdinand
sagde engang: Kun faa Fruentimnter have i deres
trivielle Hverdagsliv en saadan Erindring, hvorved de
kunne hæve dem. ,
·- Min Elskede! min lille Hustru! Du henrykker
mig! du indgiver mig Trøst og Haab. Ja det kan
ikke vare længe, før vore tappre Hære have tilkæmpet
os Freden. Lever jeg da, saa kommer jeg usortovet
til Danmark og henter min elskværdige Hustru til mit
lykkelige, frie Fædreland. Men ak, min Veninde! der
kan gaae Aar hen, inden den lykkelige Dag vil oprinde,
og om jeg da- kommer her tilbage og finder dig i en
Andens Arme, hvad skal der da blive as mig? Den
unge Tydsker for Exempel, som var her idag, han saae
paa dig med Øine, som jeg godt forstod. Din Familie
vil bruge sin Myndighed, og
— O ti, Lusardl Aldrig, aldrig skal jeg tilhøre
nogen Anden. Jeg skal med Haab og Taalmodighed
vente paa dig, om det end skulde vare, indtil mine
Haar blive hvide.
Det gik Claudine, som det gaaer Enhver-, der ved
en elsket Gjenstands Side begræder en nærforestaaende
Skilsmisse. En sordobblet Ømhed, en Udtalelse af
den inderligste Hengivenhed giver Øieblikket en Godhed,
der lader Fremtiden staae i Baggrunden,· og opliver
Mfksp —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
