Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDFORMNING AF ET ALMINDELIGT LIVSSYN. 95
store for Landeveiens Kors, Ørvarodd, da han bøier sig
for den Stærkeste og gaar i Skole med Smaabørnene.
Paa samme Vis bøier Grundtvig Kong Svend ned for Bisp
Vilhelm, al Verdens Hovmod ned til Ydmygelse under Jesu-
barnet. Synden, betragtet som Hovmod og den kristne Dyd
som Ydmyghed, er ledende Idé i Grundtvigs Poesi og end-
mere i Ingemanns (f. Ex. »Valdemar Seir«). Sublimest poten-
serer Paludan-Miller Ideen, hvor han lader Alexander paa
Knæ trygle Kalanus om, at denne vil skaane sit Liv. »Denne
Situation —- siger Georg Brandes — er den skjønneste, den
mest dramatiske, den aandfuldeste, Pal.-Muller har digtet
i sit Liv. Det er Hovedscenen i alle hans Dramaer. Det
er Summen af alle hans Tanker og Drømme. I det Øie-
blik, P.-M. lod Alexander synke i Knæ, kastede han al
Verdens Skjønhed, dens Glans og Ry, Geniet og Hæderen
for den aandelige Renheds Fødder.«
Andre Gange stilles Konflikten mellem verdslig Lykke
og ideelt Liv op i Form af det smertelige Valg, hvori Livet
stiller »Musernes Dyrker«, mellem Levebrød og Familie
og saa Musen. Kjækt er Konflikten gjennemført i »Cor-
reggio«, og man mærker den unge Digters egne, lidt
barnagtige Fremtidsberegninger i Correggios Planer om at
indskrænke Kunstens Dyrkelse til »Søndag Formiddag«,
og der er dyb Gjennemlevelse i hans Beslutning om
endnu engang at høre den høieste Mesters (Goethes) Dom,
før han opgiver Illusionerne. Den yngre Slægt behandler
hyppig Konflikten. I »Pottemager Walter«, der er direkte
paavirket af Corre£eio, klinger Tonen igjen; Eivind Skalda-
spillir maa give Harpen til Brænde for sin onde Hustru;
Tycho Brahe faar — hos Hauch — Valget mellem sin
Videnskab eller Ansættelse og den Elskedes Haand — og
saaledes hyppig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
