- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
135

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OEHLENSCHLÅAGER. T3S

Momentets Vigtighed: »Det var Allegri, mangt et Aar vil
rinde — fra denne Dag i Evighedens Hav, — før atter
Kunsten kan med Fryd erkjende: — der er Allegri«.
Men udover det formelle Højtidelighedsindtryk virker
Oehlenschlåigers Tragik som opløftende: Saaledes i Val-
borgs Kjærlighedsdød, Stærkodders Udsoning, Correggios
fromme Hengivelse i Døden, i Dronning Margrethes ædle
Handlemaade, Hakon Jarls og Olafs Møde, i »Kjartan og
Gudrun«s Slutningsscene osv. Ikke alt, hvad Reflektion
og Eftertanke lærer os at beundre som høj Sædelighed,
virker opløftende, men kun det, som ved umiddelbar Anskuelse
river Følelsen med og løfter os op. Men den stærkest
spændte Beundring overfor det Ophøjede, Sublime opløfter
ikke, nedkuer os tvertimod ved at vise os den umaalelige
Afstand. Kristi Offerdød, Eloas Medfølelse for Satan (de
Vigny), Pater Vincents Forsagelseshistorie (Hauch) har
for os Offerets smertelige Skjønhed: vi føler, hvad det
koster at naa saa højt og hvor lavt vi staa, — som naar
man ser op i Stjernehimlen. Men Oehlenschligers
Dramer viser ei det overmenneskelige, moralske Vidunder
— Dyrkelse af saa fjærne Idealer er ei hans Sag —;
heller ei dvæle de ved den Smerte og Kamp, som
ligger bagved ;den moralske Stordaad — en ethisk
kæmpende Personlighed er han ikke —; nei! paa Begeist-

ringens Vinger hæver han sig op i højere, renere Luftlag,

hvor sjælelig Adel og Skjønhed voxer naturlig frem af
sig selv, uden nogen Sjælekamp. Derfor omgives hverken
Valborg eller Palnatoke, hverken Margaretha eller Olaf
den hellige af nogen Beundringsglorie: vi glæde os over
dem, som skjønne, sjeldne Blomster fra et ædlere Klimat,

— uden at beundre dem, fordi de følge kun deres Natur;).
vi bæres glade i Fantasien op iven renere Luft,… til


SEES SEE SEE SEPT SE SETE GERE

FEE EET NEMME

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free