- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
137

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRUNDTVIG. 137

Denne Naturbund i Grundtvig drages frem af Slægtens
Retning mod Personlighedens Frigjørelse og mod nor-
disk Kraft. Han gjør Oprør mod Tidens blødagtige
Føleri, anslaar haarde, ru Toner og forherliger i den
nordiske Kjæmpe den ufølsomme Kraft og Personlighedens
Selvhævdelse: det er den støtte Stolen paa sig selv alene,
Digteren — trods pligtskyldig Tagen Afstand — beundrer
hos dé gamle Kjæmper. Han har i sig som ung hele
Slægtens Revolte mod de Baand, der hæmme I ndividet.
" Fritænkeri og Gudsfornægtelse havde dybt Tag i ham.
»Fritænkeriet var — siger han — Alt, hvad jeg af min
[Ungdoms] Tid tilegnede mig, thi det stemmede med min
aandige Selvraadighed, der i. Letsindighedens Aar fandt
det bekvemt at befries fra den eneste Myndighed, jeg i
Tankens Rige havde erkjendt«.

Men det er saa ogsaa denne driftdybe Livsenergi,
som bærer Grundtvigs mægtige Aandsliv. Her er en saa
umættelis Vilje til: Liv, Hunger mod Liv; vi= har”’set;
hvorledes denne Klamren sig til Livet ligger bagved
meget af hans Religionstrang. Han har arbeidet utrolig
hele sit Liv, med en Læseappetit og en Virketrang, der
omfatter alle Slags Felter, hober Skrift paa Skrift, endog
anspænder disse Jettekræfter udover Evne, saa de slappes
for én Stund: £ Sindssvaghed.: Lange Tider af/sit: Liv
gik han jo aldrig i Seng; allerede 1817 kan han i
Fortalen til »Verdenskrøniken« skrive: »Jeg er, hvad
man kalder en lærd Historiker, og det nytter slet ikke
Danmarks historiske Skribenter at kappes med mig i
Læsning, thi det kan de ikke«. Denne Aand har gjennem-
levet saa overordentlig meget; og hans Poesi har sin ind-
trængende Kraft og sin Lødighed derfra, at den er Sum-
men af en saa rig Erfaring og Gjennemlevelse; den har
samme dybe Underklang som deres Stemme, der har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free