Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NY DIGTERSLÆGT. 249
uddanne en meget bevidst, aldrig raadløs Kunst — baade
i Verseformning, Sprogbehandling og i Komposition —, hvor-
fra Epigontalenter erhvervede en hel teknisk Skole. Det
tidligere danske Vers synes siden. dem forældet: stivt og
ensformigt, Stilen ukorrekt og tung at fatte. Det er den
elegante Ynde og den naturlige Lethed, der udvikles i
Udtryksmaaden. Magten over Midlerne er nu saa sikker,
det, der skal siges, ligger indenfor saa banede Veie, at
Digteren kan lege med sit Stof. Heibergs Klarhed, Hertzs
smidige og nonchalante Ynde, Paludan-Millers Forening
af Heibergs og Hertzs Fortrin, Chr. Winthers og Ander-
sens naturlige Lethed, hvor Alt siges ligesom ganske af sig
selv — Alle har gjort Sproget saa gjennemsigtigt og smi-
digt, som hverken før eller siden. Selv Oehlenschlåiger
synes anstrængt ved Siden af denne Strofe: »Jeg kunde
slet ikke sove — for Nattergalens Røst — som fra de
dunkle Skove osv.«
Klarhed og Ynde er Fremstillingens Øjemed. Det uvante,
vækkende Nyudtryk bryder man sig ei længer om, og en
Heiberg, Hertz, Winther har maaske snarere gjort Sproget
fattigere end rigere. Det Letfattelige og Korrekte bliver
ofte til det Konventionelle og Banale, og der har dannet sig
et afgrænset Sprogomraade: af Fugle kjendes næsten kun
Nattergal, Lærke, Svale, Svane, af Dyr: Hingst, Hund,
Hjort, Gazelle osv., der er staaende Betegnelser og Lig-
nelser for Elskov, for den unge Pige osv. Sproget renses,
men stivner og udvandes.
Den Festret, som i denne Anretning bydes, er
først det sanseligt Skjønne. Angsten for det Grimme
er stærkere end hos de Ældre, der vare alvorlig og
saglig interesserede: deres grove Realisme støder disse
forfinede Idealister. Ingemanns Tone i »Valdemar og hans
Mænd« forekommer Heiberg »soccuslav«; man forarges
(Nyt Aftenblad Nr. 42 ff.) over Udtryk som, at »Saxo
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
