Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En virksom Troesbekjendelse - 2. En lærerig Reiseberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f?
—3
som læse dette, allerede erfaret paa sig selv og Andre. Hiin Guds-
kraft i denne de Christnes enfoldige, sande Troesbsekjendelse viste sig
ogsaa dennegang paa vor gamle Oberst. Han blev rystet og greben.
Mosers Ord fandt nu hos den Syge et opmærksom Øre og et vil-
ligt Hjerte; han dode i en glad Tro til Hans Forbarmelse, der ikke
vil Synderens Død, men at han skal omvende sig og leve. «J Troen,
siger man, ligger en Kraft, som tænder an i andre Menneskesjele.
Jalfald, naar Prædikantens Tro, som han gjerne ønskede at meddele
sine Tilhørere, er saa klippesast, saa sand, saa iJlden lntret og pro-
vet, som Garnisonspræst Mosers Tro var. Blot den indre, levende
Erfaring giver Troen Fasthed, men hiin Erfaring erholde vi jo saa
let og sikkert ved Menneskeaandens daglige, tro Omgang med Gud
i Bonnen. (
2. En lærerig Reiseberetning
En for kort Tid siden afdod Lærer af den katholske Kirke, en
Gudslærd i Ordets rette Betydning, eftersom han var lært af Gud;
en Mand, hvis trofaste Virksomhed ret mange Hjerter af alle christe-
lige Troesbekjendelser lærte at anerkjende og taknemmelig at velsigne, — ·
blev ledet til sin klippefaste Overbeviisning om Christentroens Sand-
hed og den hellige Skrifts Guddommelighed — ved en almindelig Rei-
seberetning. Dette gik saaledes til:
J sine Ynglingsaar var han enten ved sit eget unge Hjertes
Gjenstridighed eller ved fremmede, udenfra indgivne Tvivl bleven sort
bort fra den enfoldige Barnetro paa Guds Ord og Sandhed hen
til allehaande falsk Digten, Tragten og Vantro. Skulde, saa
tænkte han, hvad Evangelisterne fortælle om Jesu Christo, virkelig
dog være Sandhed? Og om ogsaa Fortællingens Hovedindhold var
sand, skulde den dog ikke være mangfoldig udsmykket, forstjonnet og
derved altsaa forandret? — Denne Tvivl forfulgte ham i Kirken, til
Lærernes christelige Foredrag, ind i det ensomme Kammer. Naar han .
der vilde bede, ligesom forhen, og derhos boiede sine Knæ og bevæ-
gede Læberne, indfcindt sig den kolde bittre Vantro og stillede sig
imellem ham og hans Gud ; hans Hjerte kunde ikke mere bede, ikke
mere tage Næring af Gud, ikke mere varme sig i hans evige Sol;
det arme Hjerte sygnede hen, blev frygtsomt og forsmægtende. Paa
de samme Læber, der ellers strømmede over af Kjærlighed til Gud
og «Brodrene, svævede nu de kolde, døde, ofte maaskee endog bittre
1st-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
