Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Den gode Kop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—15— ti
noget villigt Ore for den salige Schoners ,Prædikener, til hvem hen-«
" des Mand ivrig holdt sig, thi hun sagde, at Schoner prædikede blot sor«
Syndere og ei for fromme Mennesker, og hun vidste ogsaa om Mange,
som hørte hans Prædikener, at de — til andre Tider idetmindste, just
ikke havde taget det saa nøie med deres dydige Vandel. Jbesynder-
lighed mente hun da den Viis som altid græd saa meget under
Schoners Prædikener og nu anstillede sig saa indgetogen og from;
thi hun var jo, som den hele By vidste, falden ud af sin Ægteskabs- ,
pagt. Og derfor stolede hun heller ikke ret paa de fleste Andre, som
gik derhen, thi hun tænkte stedse, at den, som ved enhver Prædiken
kunde lade sig kalde en saadan Synder og lade sig sormane til Bod,
den maatte ogsaa have begaaet en stor Synd. — Da nemlig« den
salige Schoner kom til den Syge, tiltalede hun ham strax saaledes:
»For alle Ting, Hr. Pastor, maa jeg bede dem, at De ikke maa ansee
mig for nogen Synderinde, og at De ikke, som De pleier, maa tale
saa meget til mig om Synd og Bod. Thi derfor har jeg ei ladet
Dem hente. Jeg har i mit Liv ingen Synd begaaet, mine Forældre
have opdraget mig i Gudsfrygt; jeg har aldrig, undtagen naar jeg var
syg, forsømt Gudstjenesten, og jeg har ogsaa- altid været godgjorendes
mod de Fattige. Siig mig hellere et eller andet Trosteligt under
min Sygdom«. — ,,Lykkelige Kone,« sagde den salige Schoner, »fom
aldrig har begaaet en Synd! Hidtil kjendte jeg alene en Eneste, som
ei vidste af nogensomhelst Synd; det var vor Frelser Jesus Chri-
stus. Jeg indseer vel, at J ogsaa deri nodig vil troe mine Ord,
naar jeg for Guds Ansigt maa tilstaae Eder, at jeg er en arm Synder,.
iblandt alle arme Syndere den største, at jeg, saa langt jeg kan
erindre tilbage, intet Godt, intet Gud fuldkommen Behageligt·
veed at rose mig af, men vel kan rose mig i Gud, hvis Kraft just
er mægtig i de Svage.« Konen følte sig noget truffen ved denne
Tale, der syntes at indeholde en Bebreidelse imod, hvad hun forhen-
havde sagt om sig selv, men henledede dog Samtalen paa noget An-
det. — Jmidlertid befalede hun stn lille Pleiedatter at bringe .en Dug
og at lægge den paa Bordet, ved hvilket Hr. Pastoren da skulde drikke
en Kop Kasse. Men idet Barnet skulde tage en Kop ud af Skabet,.
slap hun den uheldigviis ned, saa den gik istykker. Herover blev den.
syge Kone saa vred, at hendes Ansigtstræk fordreiede sig, og at hun.
brød ud i meget usommelige Skjænderier mod Barnet. ,,Æt«« sagde
hun tilsidst, ,,gjor hun klodset og anretter den ene Skade efter dexrsfankrpv»
· den-A ;— Men Barnet vilde i Hr. Pastorens Nærværelse ikkewltIes
eer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
