Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Nymaanen - 23. Træklokkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—62—
god eller (i andet Fald) ogsaa en saare skadelig Indflydelse paa en
længere Tid af Livet, ja endog udover Evigheden. Forovrigt vil
vel ogsaa Gud ved saadanne Erfaringer undertiden lære os at for-
staae: at Lydighed er bedre end Offer, det vil her sige: den stille
enfoldige Vandel for Guds Ansigt, af blot Lydighed cikke blot i den
livligt opblussende Følelse og for denne Folklses Skyld) er bedre end
den paa Flammens Vinger luende Fryd af den indre Følelse-, som
jo vel ogsaa fra Tid til anden bliver os forundt paa vor Pilegrims-
reise. Thi ved alle vore Følelser, endogsaa de bedste, rr ogsaa vort
Kjod medvirkende, —- saalænge vi vandre om hernede, men Lydighe-
den er Aandens Værk.« — »
23. Træklolilietnn
Gud var det jo ogsaa, som havde kaldet hiin gamle Kunstner
ved Navn Bezaleel, Uris Som til sit Værk, som havde fyldt ham
med Guds Aand, med Viisdom, Forstand og Erkjendelse, og som
ogsaa gav de andre Arbeidere, der vare hans Medhjælpere i at bygge
Tabernaklet, Viisdom i deres Hjerter. Og dette er ogsaa bleven
anerkjendt med Hjerte og Mund af alle sande, ægte Kunstnere, som
ved deres Værker har virket isandhed forædlende og opløftende paa
Menneskehjertet og Menneskeslægten: at deres Kunst blev dem given
af Gud og tiltrængte hans stadige Hjælp forat kunne lykkes. De
andre saakaldte Kunstnere, som ikke kjendte eller benyttede dette Kil-
devæld-, hvorfra Alt kommer, hvad der er Aand og Liv og af evig
Natur, have kun arbeidet for Øine og Orm og for det sandselige
Menneske, ikke for Aand og Sind, og deres Virken gaaer ganske snart
sporlost forbi i Tiden. — En af hine Kunstnere, som inderlig fast
erkjendte Nødvendigheden af den guddommelige Bistand, forat hans
Værker kunde lykkes, var den store, fortræffelige Joseph Haydn.
Denne havde jo ogsaa Gud underfuldt kaldet fra hans fattige Fa-
ders Hytte og fra hans lille Landsby hen til Wien og til sin Kunst.
Haydn var sit hele Liv igjennem en ivrig Veder, en inderlig trofast
Bekjender af Christendommens Sandhed —— i Ord og i Gjerning.
Selv i Nærværelse af nogle blandt de meest beromte Kunstnere, men
som ikke alle vare saaledes sindede og saa sande Kunstnere som Haydn,
og hvis Virksomhed nu næsten er forglemt, flammede han sig ei ved
at bekjende: at han, saa oste han følte sig træt af Arbeide eller ustik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
