Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. „Værer uforsagte, I have Hjælpen for Døren!“ - 31. „Det gaae, mig, som Gud vil!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—76—
« erholdt ogsaa vor Jacob Haüser fra det Øieblik, han kunde bede:
Skee saaledes din Villie,« — Mod — ,,lig esom en ung Løve«.
«
31. »Det gaae mig, som Gud vil!«
Nedskriveren af disse smaa Meddelelser fører dennegang sine
Lcesere hen i den fattige, trange Bolig hos en Sogneprcests Capellan,
hvis Tjener han ogsaa meget gjerne ønskede at være. Thi hvo der
kun oftere hørte den gamle, da 80aarige Pastor, ved Navn Gotthilf
Werner, at holde Bøn sammen med Sine, og hvo der kuns engang
Yret erfarede hans Huses Fred, han tog vistnok fra dette Præste-
huus en Velsignelse med sig, der var en ligesaa mangeaarig Tjeneste
værd, som Tjenesten for den elskede Rachel. — Den gamle Pastor
var vel bleven graae i mange legemlige som aandelige Smerter, men
tillige ogsaa fremfor Alt i sin Herres Tjeneste. Werners legemlige
Smerter vare saa store, at han i Ordets egentligste Forstand svedede
blodig Sved, da de engang overfaldt ham paa Prædikestolen, og han
alligevel i Guds Navn vedblev at prcedikez af 14 Børn, hvilke hans
trofaste Hustru fodte ham, vare allerede de fleste- og det i den
modnere Alder — bortdode. Da dode ogsaa det hele Huses Stolthed
og Glæde, Gabriel Wernetz en Yngling, der ved sin dybtgaaende
Lærdom havde vundet de Leerdestes Agtelse samt ved sin Gudhengi-
venhed og Ydmyghed de meest Ulærdes Kjærlighed, men der ogsaa,
som han indtil sit sidste Aandedrag bevidnede, Intet agtede for
sand lVinding undtagen sin Herres Jesu Christi Naade. Gabriel
Werner havde i·nogle Maaneders Tid været Capellan hos sin Fa-
der;·nu var den gamle, syge Mand alene igjen. Alligevel sagde han
ved Sønnens, saavelsom ved de andre forhaabningsfulde Børns Død,
hoit og lydeligt, —- idet han blottede sit Hoved og foldede sine Hcender —,
kun de Ord: ,,Herren gav, Herren tog, Herrens Navn vaere lovet-A
De andre Smertens Ord bad han i Stilhed, saa at blot Gud hørte
dem. — Efter Gabriel Werner-3 Død besluttede den gamle Pastors
Svigersøn sig til at overtage Capellanposten, omendskjøndt just netop
da, efter langvarig Venten paa en ubetydelig, lille Skolemedhjcelperpost,
et meget indbringende Præstekald var bleven ham tilbudt. Mennesket
gjør nemlig, naar det lader sig lede as Guds Aand, let og gjerne, hvad
den gode Aand fordrer af det; men naar det nu har tiltraadt
og begyndt Handlingen, da bliver den saa svær, saa snur, at, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
