Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. En Aabenbarelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—101—
græder og kan ikke ophøre med at græde. Villig og gjerne antager
hun vel alle de Trøstegrunde, hentede fra Guds Ord, som den troe
Sjelesorger giver hende: med Munden bekjender hun, at Gud er
god og mener det godt med hende; men Smertens og Lidelsens
Taarer flyde uden Ophør fra hendes Øine; thi den kjære Son, den
eneste Søn og Ven, den fromme, trofaste, saa kjærlighedsfulde Yng-
ling er nu død fra hende. —- En Nat, da hun sidder i sin Seng,
bedende og tænkende paa sin kjære Son, medens Lidelses-. og Smer-
testaarerne slet ikke ville ophøre at flyde, mener hun at skue en ly-
sende Aabenbarelse. Det er for hende, som om hun idet skjønne,
forklarede Ansigt gjenkjender sin elskede Søns Træk, som om hun
horte hans Stemme trostefuldt sige: »Kjære Moder, hvorfor græder
du saa længe for mig? Stands dine Taarer, mig gaaer det saa
vel, og jeg er paa et saa godt Sted1« — Enken spørger baade glædet
og forskrækket: »Er det dig, min Søn?« og troede at fornemme et
Ja som Svar derpaa.
Dette var da en Trøst i Børns Art og Viis —- for en Bar-
nesjel. Hvad enten nu det, som den stakkels Enke troede at see, har
været noget Indvortes eller Udvortes, ——·ialfald laae der en Guds-
kraft i denne Tildragelse for hende. Lidelsen var paa eengang
borttagen fra hendes Hjerte, alle Taarer stillede; naar hun tænkte
paa Sonnen, gjorde det hende slet ikke mere ondt, men inderlig
godt: »Thi han er jo i Gud, og Gud er overalt hos
mig. Jeg havde og har jo min Gud og Herre og i ham
ogsaa min Søn.« »—— — —- Den anden Morgen kommer huntil
Sognepræsten. Saa glad, saa salig havde han endnu aldrig seet
hende. Og endnu igaar saa fuld af Taarer og Lidelserl Hun for-
tæller ham, hvad der har hændt hende. Han glæder sig over, at
hun er saa troftet, omendskjøndt han troer, at den formeentlige Aaben-
barelse har værets en Skuffelse. »Hvorledes kunde« spørger Enken
meget tillidsfuldt og fast, »en blot og bar Skuffelse have en saadan
Kraft til at borttage al Lidelse af Hjertet og gjøre det saa- glad og
stærkt?« —- Præsten advarer hende endnu ved Afskeden: hun maatte
dog vogte sig for Nysgjærrighed efter saadanne fjernere, underbare
Trostemidler og Aabenbarelser — thi i Saadant var der ofte Fare for
Menneskesjelenz derimod skulde hun holde Hjertet aarvaagent i Bøn-
nen. Hvis noget Lignende atter skulde vederfares hende, skulde hun
først komme og anbetroe det til ham.
Aldrig senerehen erfarede hun noget Lignende. Men hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
