Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Ungdommens Underviisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—18—
I
dem ind i Hjertet i deres tidlige Barndom ved fromme Forældres
Exempel eller ved fromme Læreres Underviisning og Exempel.
Fabrieius pleiede ikke at indskrænke sin Ungdomsunderviisning
blot til den almindelige Børnekatekisation paa Søndagseftermiddagene,
omendskjøndt han ogsaa ved denne Anledning altid forklarede Chri-
stendommens Hovedlærdomme og med barnlige, dybt indtrængende
Formaninger søgte at bevæge de unge Sjele til dog at aabne deres
Hjerte for den frelsebringende, evig saliggjorende Lære, og at de ganske
skulde skjænke det til deres Herre og indvie det til ham. Han besøgte
ogsaa desforuden endnu, som vi allerede ovenfor have seet, de ganske
smaa Børn i deres Forældres Huus, søgte at indpræge Frygt for
Gud og-Kjærlighed til ham i Børnenes Hjerter og lærte dem at
bede, idet han selv bøiede sine Knæ for og med dem. Naar da
Børnene gik til Skolen, saa besøgte han dem ogsaa her, thi han
pleiede hver Uge—idetmindste een Gang— at indsinde sig i Skolen
forat see, om ogsaa Skolelæreren med Flid røgtede sit Kald, forat
prøve Børnenes Kundskaber i Christendommens Sandheder, hjertelig
at formane dem tilGudsfrygt og bede med dem. — Ved sine Bør-
nekatekisationer stillede han oftere de Smaa for Øie, hvilken «hoivig-—
tig Sag og hvilken Naade af Gud den Pagt var, som de i Daaben
havde indgaaet og sluttet med deres Gud og Frelser. Han beskrev
for dem et ungt Hjertes søde Fred og Salighed, som med Troskab
forbliver i denne Pagt med sin Herre, men ogsaa den Ufred og
Elendighed, et saadant Hjerte har, som har brudt Pagten og med
Vidende har syndet imod sin Herre, til hvem det i Daaben var
bleven indviet. -
Just paa samme Maade beredede han dem, der for første Gang
skulde nærme sig til Herrens Bord, saaledes herpaa, som om de her
stode paa Grændsen imellem Død og Liv, ved Judgangen til Evig-
heden. Her paa den ene Side en Dødsfare for Saadanne, som
nøde det hellige Maaltid med Forsæt til fremdeles at ville shnde og
med ustandset Syndelyst i deres Hjerter, men hist paa den anden
Side en Bestyrkelse til det evige Liv for Saadanne, der af Hjertet
frasagde sig Synden. Hver Dag pleiede han at indvie Timen fra
10—11 Formiddag, det hele halve Aar, udelukkende til Underviisning
for saadanne unge Christne, som ved Nadveren skulde blive optagne
blandt de levende Lemmer i Menigheden. —Den Alvor, Iver og
brændende Andagt, hvormed Fabricius for·n1anede disse unge Sjele
til Gudfrygtighed og til tro Efterfolgelsa af deres Frelser, opvakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
