- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Sangens hellige Magt /
49

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Herren har overvundet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—49—

og sin Længsel efter snart at opløses og være med Christo ; allerede før
—Festen besørgede han Korrekturen til Ligtalen over den afdode Her-
tug Philip af Pommern og sagde da til sin Familie: »Denne pris-
værdige Fyrste har hedt Philippus; maaske vil jeg blive den næste
Philippus, sont kommer til at følge den fromme Herre«, og 2den Paa-
sledag udtalte han endnu mere bestemt sin Forventning om sin nær-
forestaaende Død. Den 16de April, da han netop havde en feberfri
Dag, tog han Afsked fra Joachim Camerarius, med hvem han i
hele 40 Aar havde pleiet en fortrolig Omgang, og som-til den
Doendes store Glæde — fra Leipzig af havde besøgt ham. Han
velsignede den bortreisende Ven med de Ord: »Guds Søn, der sid-«

3 der ved sin himmelske Faders høire Haand og giver Menneskene Ga-

ver, han opholde Eder og Eders og os Alle i sin Naade.« Da
der ogsaa den samme Dag kom en Afsending fra Fyrsten as Anhalt,
som erkyndigede sig om den Syges Befindende, afskedigede han ham
med saa kraftige og tør-ende Ord af taknemmelig Kjærlighed og Vel-
signelse, at ingen as dem, som hørte derpaa, kunde afholde sig fra
Taarer. — De Længselens Ord, som endog i Drømme vare blevne
til en yndig Sang ihans Mund: »Jeg har hjerteligen længtes efter
at æde dette Paaskelam med Eder,« bleve uden Afladelse ihans Hjerte.
Endnu flere Dage efter talte han med særdeles megen Glæde om denne
Drøm og tilføiede, at han slet ikke rigtig kunde beskrive, hvor dei-
ligt hin Sang havde lydt. J Løbet af den sidste Nat før sin Død
forekom det ham atter i en Drøm, at han hørte det paa Christi Død
og Opstandelse grundede Trøste- og Troessprog af Rom. 8 cfra
·31te Vers af), hvorover han i høi Grad blev styrtet.

Men Fredagen efter Paaske, den 18de April, saa man hans«
Endelige med hurtige Skridt at nærme sig. Alligevel talte han trø-
stefuldt og glad en hel Times Tid med nogle Venner, der besøgte
ham. Herpaa faldt han i en Søvn eller Afmagt, og da han vaag-
nede op deraf, sagde han: »Nu har jeg netop været i.Døden, men
min Gud har naadigen fort mig ud,« — hvormed han syntes at
hentyde paa en ssvær, indre Kamp, som han havde overstaaet, og paa
den ved denne Anledning erholdte Trøst. Henimod .5tl. 1 blev han
atter overfalden af en Afmagt, af hvilken han atter vækkedes ved
Gnidning med stærke Vande. Da sagde han, idet han vaagnede:
»Al, hvad er det, J gjøres Lader mig faa hvile.« Og da han igjen
en lang Stund havde ligget ganske stille, spurgte hans Svigersøn
Doktor Caspar Pencer, ham, om der var Noget, han ønskede? Her-’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/4/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free