Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 2. Af en tydsk Husmoders Brev til sin Veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 52 —
harpe, et andet paa et Harmonika, og under en saa rorende Musik
lagde jeg gjerne min Pen bort.
Hvorledes Pesth og Ofen ser ud, ved vi ikke rigtig; thi det
var endnu ganske morkt, da vi for videre afsted, og efter et Kvar-
terstio kom der en saadan Taage, at vi i hele 5 Timer maatte ligge
fast med Skibet.
Nu gjør min Reisebeskrivelse et stort Sprangz Landskabet blev
meget ensformigt, Bredderne bevexede med Bidieris, ingen Landsby
i Nærheden; Veiiret koldt og barsktz paa Dampskibet, idetmindste paa
vor anden Plads, var der slet baade Nat og Dag; flere Dage kom
vi ikke ud af vore Klæder, og paa Sovn var der heller ikke at tænke.
Jeg blev ærgerlig paa den Avis-skriver, der havde beskrevet denne Fart
som saa særdeles yndig. Dertil kom endnu, at Ingen af os befandt
sige«velx Froken v. W. sik Tandpine og en Hævelse i det ene Kind;
alle vi Øvrige Snue og Hoste, og min Mand er endnu ikke ganske
fri derfor. Saaledes kom vi da endelig til Semlin ligeoverfor Bel-
grad. Der blev vi atter satte i Land, og vi kom i en Gjæstgiver-
gaard, hvor vi fandt gode Senge og godt Selskab ved vort Aftens-
maaltid. Desværre horte jeg for sent, at ogsaa en af mine Lands-
mænd havde været med os tilbords, J Semlin kjobte vi os Ma-
dratser og Dækkener af Faareuld, Laterner og mange Druerz thi- nu
havde vi undgaaet Choleraen og spiste Druer saa sode og sijonne,
som man slet ikke sinder dem hos os.
» Det-fra for vi endnu en Dag med Dampskibet Zrinyz ikke
langt fra Drenkova blev det liggende, og den anden Morgen fik vi,
sammen med de Engelskmeend, som var med paa Skibet, og som vilde
reise til Constantinopel, en Baad med otte Rorskarle. Jeg blev allerede
en Smule bange, fordi jeg vidste, at nu kom Donauvandfaldene. Alle-
rede fvr vi naaede disse, stodte vi paa«en Klippe; Baaden fik et
dygtigt Stød og sænkede sig paa den ene Side dybt ned; allerede
tænkte jeg, at det var,forbi med mit unge Liv, men da Passagererne
gik i den forreste Del, og Baadsfolkene stege i Vandet og løftede
den bagerste Del af Baaden henover Klippen, saa kom vi heldigvis atter
igjen flot. Landskabet blev nu særdeles vakkertz Donauen flyder
sammentrængt igjennem haie Klipper, og vi kom ogsaa lykkelig igjen-
nem de trange Svælg og Hvirvler. Men jeg ønskede dog ikke oftere
at vove denne Fart, thi for Øiet bliver den altid gruopvækkende.
Med alt dette var det dog en vakker Dagsreise, som vi ikke
for Nogenting vilde have undværet, fornemmelig da, hvis der ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
