Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 10. En Faders Brev til sine Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 82 —
hed. Men den kjæreste Del af Huset er mig dog det flade Tag,
paa hvilket jeg mangengang holder til sammen med den kjære Mo-
der. Derfra ser man udover Nildalens Palmelunde og gronnende
Engmarker hen til de høie Phramiderz paa den anden Side har
man den mægtige Stad med dens mange Minareter og med det
gamle Slot lige nedenfor sig.
Men netop nu er det ogsaa den allerstjonneste og hndigste Tid
iÆghpten for en Reisende. Allerede da jeg paa Hidreisen fra
Alerandrien for første Gang steg iland fra Nilfartoiet og vandrede
henover desvelbevorede Kløverenge imellem de store Hjorder af Lam
og Faar, troede jeg mig hensat i en af mit Fædrelands skjønne Mai-
aftener. To Dage derefter spadserede Moder og jeg ikke langt fra
Ruinerne af det gamle Sais under en Del Mimosetrreer (Føleplan-
ter, hvis Blade trætte fi’«g sammen, naar man berører dem;) de
holdt netop paa at blomstre, medens Bomuldsbuskene til samme Tid
bar sine store Blomster og Frugter, og Orangehcekkerne prangede -
med sine Æb1ers Guld. Netop disse, Oranger, hvis Modenheds-
tid det nu er, ere her saa billige, at man kan faa 24 Stykker for
7 Kreuzereteller omtrent 51Z2 Skilling norsk), og endnu billigere
ere Dadlerne, asshvilke der gives en Mængde Arter, som man hos ’
osendnu ikke kjender til; saaledes navnlig den guldgule, der as !
Form og Størrelse ligner et stort Hense- eller Andeæg, —— dernæst ’
en Art starlagenrod af vore tørrede Dadlers almindelige Størrelse, —-
santt en meget liden brun, som har en særdeles behagelig Smag.
Man rider her næsten altid paa Æster, og jeg skulde blot ønske,
at J Alle, Børn og Børnebørn, engang kunde gjøre et saadant Ridt
med os igjennem Palmernes skyggefulde Skovstreekninger, — igjennem
de blomstrende Mimosers sødt duftende Buskvaxter og Bonnemarkerne.
Min lille Henrik skulde da faa ride paa et ret smukt, næsten.isab·el-
lafarvet Æsel, eller ogsaa paa et, der er fleekket som en abildgraa
Hest; jeg skulde da give ham i Haanden en Ridepidsk af Nilhestehud,
og saa skulde han og jeg ride sammen hen i en Have, hvor der voxer
en god Mængde modne Dadler og Appelsiner, og vi skulde da spise
os rigtig godt mætte. Lille Agnes og Malla og lille Pauline vilde -
vel ogsaa kunne ride paa hver sin smukke, brune Hest, og der gaar
da en Araber ved Siden, som understøtter de unge Damer; den lille
Julie, tager Mama eller Bedstemanta paa Skjødet foran sig, Papa
rider paa Hr. Lieders vakte Muldhr, og En af os tager ogsaa den «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
