- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Reisefortællinger og Reisebreve /
96

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 16. En Husmoders Brev til sin Veninde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—96 —-

kjære Mand er ved god Sundhed, og at·vi nu kunne ile paa Veien
til vort kjære Hjem. Nogle Timer efter vor Ankomst erholdt vi og-
saa-Eders kjærkornne Breve af Januar og Marts Maaned; hvilken
Glæde ««spfo.rf»kaffede disse os ikke, efteratvi «i længere Tid end fire
Maaneder slet ingen Efterretning havde modtaget fra vore Venner
i Hjemmetl Dem især takke vi ret hjertelig for de lange og udfor-
lige Breve. — Endskjøndt jeg idag har Svindel, desuden ogsaa daar-
lig Pen og Blæk, iler jeg dog ’med paa denne Side Havet endnu
at tilskrive Eder Noget om vor Reise. Mit Brev fra Jerusalem til
min kjære Fader har De vel læst; det var rigtignok skrevet under
stor Adspredelse, og senerehen angrede det mig næsten, at jeg havde
afsendt det. Dog, det var ikke første Gang, at jeg gjorde Regning
paa Deres og Deres Venners Overbærenhed.« Jeg fortsætter nu
min Reiseberetning

Den 12te April foretog vi paa Mulæsler den lille Reise til
Jericho. Min Mand, der blev utaalmodig ved at vente paa den
lange Paapakning, gik derfor afsted iforveien; vi red nu en Mils
Vei — men uden at træffe paa ham; jeg blev meget ængstelig til-
mode og bad Nogle af vort Sellab blive tilbage hos mig. · Efter
lang Venten kom endelig min Mand ridende. Han havde nemlig
taget Veien ud af en gal Port, maatte saa vende om igjen, faa sig
Hest i et Kloster og ride efter os. Hvem var gladere end jeg! Vi
·indhentede snart de Øvrige, der havde biet paa os oppe ved Betha-
nien, og det gik nu afsted henover den ene Hoide efter den anden. »

Jo nærmere vi kont til Jericho»desto mere ode og golde bleve
Bjergene-, det forekom mig, som om ogsaa disse havde lidt noget ved
Sodomas og Gomorrahs Ødelæggelse Paa den sidste Hoide foran
Jericho reiste sig en stærk Vind, der stedse blev heftigere, jo længere
vi kom ned iDalen. Vi stege af, thi Dyrene vare blevne sky; men
for Vind og Stov kunde vi neppe komme længere frem. Endelig
naaede vi frem til en gammel Mur (et «Kastel); ikke langt derfra
stod et Træ, under hvilket vi opstog vor Natteleir. J Nærheden er
en ussel Landsby, hvor vi kun med megen Møie kunde faa fat i
lidt Mælk. Vinden lagde sig noget, og vi sov ret godt.

Den folgende Morgen fik vi to Soldater med til Bedeekningz
men da vi paa vor Vei hverken saa- nogen Landsby eller et eneste
Menneste, mærkede vi«vel, at man med hin Bedækning blot havde
for Øie den "Afgift, som den Fremmede har at udrede til Kastellets
saakaldte«Koinmandann Vi red nu en Mils Vei og kom til Jor-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/5/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free