- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
146

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af at kunne vie mit Liv til Hendes Majestæts Tjeneste.[1] Derefter
spurgte hun min Husbond, om han var villig til at sælge mig for en
god Pris. Han, som var ræd for, at jeg kanske ikke havde en Måned
at leve i, var villig nok til at skille sig af med mig og krævede
tusen Guldstykker, som blev ham betalt på Stedet; hvert af dem
var omtrent så stort som åtte hundrede Moidorer (en portugisisk
Guldmynt); men når man ser hen til Forholdet mellem alle Ting i
dette Land og i Europa og Guldets høje Pris hos dem, var dette
knap en så stor Sum, som tusen Guineer i England. Jeg sagde da
til Dronningen, at siden jeg nu var Hendes Majestæts underdanigste
Tjener og Undersåt, måtte jeg udbede mig den Gunst, at
Glumdalclitch, som altid havde passet mig med så megen Omsorg og
Godhed, og som forstod det så godt, måtte tages i hendes Tjeneste
og vedblive at være min Plejerske og Lærerinde. Hendes Majestæt
gik ind på det og fik med Lethed Bondens Samtykke; han var glad
nok ved at se sin Datter optaget ved Hoffet, og den stakkars Pige
selv kunde ikke dølge sin Glæde. Min forrige Herre tog Afsked
med mig og gik, idet han ytrede, at han havde skaffet mig en god
Tjeneste, noget jeg ikke svarede et Ord til, men bukkede kun let
for ham.

Dronningen mærkede min Kulde, og da Bonden var ude af
Værelset, spurgte hun mig om Grunden. Jeg dristede mig til at
sige Hendes Majestæt, at jeg ikke skyldte min førrige Herre anden
Tak, end at han ikke havde knust Hovedet paa et stakkars
uskadeligt Væsen, som de tilfældigvis fandt på hans Marker; denne Tak
var rigelig betalt ved den Vinding, han havde havt ved at vise mig
frem over det halve Rige, og ved den Pris, som han nu havde solgt
mig for. Det Liv, jeg siden havde ført, var anstrængende nok til


[1] Dronningen af Brobdingnag, som
heltigjennem er skildret med smigrende Farver,
holdes for at skulle forestille Prinsessen af Wales
Karoline af Anspach, senere Georg den andens
Dronning og i mange År den, som i
Virkeligheden førte Scepteret i England på Grund af
sin mærkelige Klogskab ligeoverfor sin koleriske,
naragtige og foragtelige lille Husbond.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free