- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
198

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

fulde og kostbare Krige; vi måtte’vist være et trættekjært Folk eller
bo blandt dårlige Naboer, og vore Generaler måtte sikkert være rigere
end vore Konger. Han spurgte, hvad vi havde at gjøre udenfor
vore egne Øer, uden når det gjaldt Handel eller Forbund eller at
forsvare vore Kyster med vor Flåde? Fremfor alt var han forundret
over at høre mig tale om en lønnet stående Hær midt i Fredstider
og hos et frit Folk. Han sagde, at om vi styredes med vort eget
Samtykke gjennem en Repræsentation, kunde han ikke skjønne, hvem
vi var ræd for, eller hvem vi skulde kjæmpe imod, og han vilde
høre min Mening, om en Privatmands Hus ikke blev bedre forsvaret
af ham selv, hans Børn og Familje, end af en halv Tylvt Slyngler,
som man på måfå havde rapset sammen på Gaderne for en usel Løn,
og som kunde tjene hundrede Gange mere ved at skjære Halsen
over på de andre.

Han lo af min underlige Regnemåde (som det behagede ham
at kalde det) at udregne vor Folkemængde efter et Tal, jeg tog, på
vore forskjellige religiøse og politiske Partier. Han sagde, at lian
ikke kunde se nogen Grund, hvorfor de, der hylde Meninger, som er
skadelige for Almenheden, skulde være nødt til at ændre dem eller
ikke være nødt til at dølge dem. Og ligesom det var tyrannisk af
enhver Regjering at fordre det förste, så var det Svaghed ikke at
påbyde det sidste; thi det må være en Mand tilladt at have Gift i
sine egne Gjemmer, men ikke at sælge den som en Hjertestyrkning.

Han bemærkede, at jeg havde omtalt Spil blandt vor Adelstands
Adspredelser; han bad om at få vide, i hvilken Alder man begyndte
med denne Underholdning, og når den blev lagt tilside; hvor meget
den tog af deres Tid, 0111 der nogentid blev spillet så højt, at det
gjaldt deres Formue; 0111 dårlige, lastefulde Folk ikke ved sin Behæn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free