Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r hans Fraværelfe føres af Erkebiskop Guftav
Trotte og dennes Fader Hr. Erik Trotte. Da
han frygtede for Oprør, opfriskede han en galnmet
Lov-beskemmetfe, at ingen Vonde maatte bære Vaaben,
og tød ogfaa paa nogle Steder iverkfætte denne Lov.
Det var ikke lidet tungt og ydmygende for Svenskerne
at staae stitte og fee Danskerne stolte og trinmferende
borttage deres Vøsfer^ Vuer øg Sværd. Da skal En
af Svenskerne have ladet de Ord falden at Jern øg
Sværd ikke fknlde mangle^ faalænge de til
Tv-rannens Straf fik beholde fine Fødder til at
forfølge med og fine Hænder til at hævne fig.
Dertil fvarede de overmodige Danske, at en Haand og
en Fod kunde vel afhugges paa den fvenfke
Vonde; han formaaede nok alligevel med den
anden Haand og et Træben at ftyre Vlogem
Dette urimelige Rygte udfvredtes, troedes og foraarfagede
en stor Forskrækkelse; thi Kristians unaturlige Grumhed
havde gjort felv det Utrolige troligt.
J December begav han sig endelig paa
Tilbagerei-fen til Danmark; Galaer og Henrettelfer betegnede hans
Vei. J Jønkøping sit han faaledes fat paa Hr.
Lind-orm Ribbing øg lod halshugge ham og haus Tjenere.
Kort efter faldt ogfaa Hr. Lindorms tvende Sønner, den
ene otte, den anden fer Aar gammel, i hans Hænder.
Af Frygt for deres Hevn i Fremtiden besluttede Kriftian
at lade dem doe. Den ældste Gut ledtes førft frem og
blev halshugget. Den yngre faa paa det rindende Vlod
og sln Vroders rødplettede Klæder uden at vide, hvad
det havde at betyde; men da han ledtes frem, vendte
han sig med barnlig Uskyldighed til Vøddeleu og sagde.
Kjære Mand, lad ikke min Skjorte befudles
med Vlod, faaledes fom min Vroders; thi da
faaer jeg Ris af Mamma. Vøddelen blev rørt,
ka-stede Sværdet fra slg og sagde. Før skal min egen
Skjorte blive btodig, end jeg vil gjøre din blo^
dig. Men den tigerhjertede Konge, som selv saa paa
det hserterystende Optrin, bevægedes ikke deraf. J vildt
Raferi kaldte han en grufommere Tjener frem, fom
af-hnggede det uskyldige Varns og dell medlidende Vøddels
Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
