Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
felv at udføre flne Varer tit Vestertaudene øg derfra
hente Andres; thi Gustav havde endelig faaet Fred med
Keiseren og atte fremmede Riger, tigefom han ogfaa
forstod attesteds at skaffe det fvenske Navn Agtelfe. Den
renere Lære fpredte flg alt mere og mere nhder det nye
Vræskefkah, og Adelen ndvidede sln Rigdom med hver
Dag. Knurrede ell og anden Tilhænger af den gamle
Tid, faa blev han neppe hort; almindelig Velstand kvæler
fnart den Enkettes Misnøte.
Med flt elskede Fædreland var Gustav fetv tykketig,.
øgfaa inden sit eget Hus. Margareta vedblev stedse at
udgjøre hans Livs Lykke. Ti Vørn skjænkede hllu fln
Gemal, af hvilke otte vomede op og udgjorde Forældreues
Glæde og Haah. Disfe vare de eneske rolige og lykkelige^
Aar, Kong Guskav uod uuder flu Regjering; de vare
den eneste Hvile, den eneste Velønning for al hans Møie
og Vekymring.
Denne Rolighed varede dog ikke længe. Sorgerne^
kom tilbage, og nu bittrere og tungere. Aar 1551 blev
Dronning Margareta fyg paa Tynnelso. Forgjæves
anstrængte Lægerne flg for at redde hende; forgjæves bad
hendes V^and, Vørn hg Underfaatter derom. Hun var
blot fyv og tredive Aar gammel, men forgjæves var endog
Ungdommens Kraft; fnart faae Alle, endog hun felv, at
Døden nærmede flg. Da greb hun Gustavs Haand øg
tog Afsked med ham. For den høie ære og
Kjær-lighed, faa talte hun, du, mtn Herre, har bevift
mig, idet jeg veh dig er bleven hævet paa
Maje-ftætens Trone og elfket ved din kongelige Side,
derfor takker jeg dig ydmygeligen af et kjærligt
Hjerte. Og efterdi det er menneskeligt at seile,.
faa forlad mig, om jeg af kvindelig Svaghed
ei altid har tnnnet være dig til Nøie. Vore
Vørn hefaler jeg dig næft Gnd i Hænde. Den
Høiefte, fom er en Konge over Alle, beder jeg
troligen, at Livstiden sor dig, deres Fadet,.
maa saameget forlænges, fom dell for mig, deres
Moder, forkortes. Herved brøde Taarer frem af alle
de Nærværendes Oille. Men Drønningesl vendte sig til
de unge Fyrfter øg Frøkener, formanede dem til Dyd og
Enighed. Derpaa greb hun atter Gustavs Haand, kyssede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
