Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
det er en anden sak, at en blir vel glad i de ungerne
en har faat, naar først de er der og en har dem om
sig til daglig — men en normal ung mand gaar da
ved Gud ikke rundt og drømmer sentimentalt om de
barna som han kan komme til at sætte md i verden.
— Men i dette med Lucy følte han det virkelig slik
— allerede nu, før han hadde git hende et eneste kys,
visste han at deres forhold kom ikke til at bli fuld
byrdet før deres barn var vakt til livet.
Netop fordi der ikke fandtes en skygge av noget
saakaldt moderlig i hendes væsen overfor ham. Og
ikke fnugg av koketteri — hun var heller sky, gav
heller noksaa motstræbende efter for hans ønsker om
at de skulde være sammen. Var det det at hun san
set like sikkert som han, at naturen hadde sin vilje
med dem begge, og hun ængstet sig, som for en
skjæbne hun ikke kunde undslippe —?
Som enslags indledning til forholdet hadde han
foreslaat Lucy at hun skulde bli med ham ut paa
Linløkka en dag. Men det sa hun absolut nei til —
det var faafængt alt Paul sa, hans mor vilde bli saa
glad; der var saa stilt ute der nu, da alle hans sø
skende var paa ferie, saa hans mor vilde bli — ja
kortsagt, saa glad. Det var han forresten ikke saa
sikker paa selv. Netop fordi moren var saa liberal
saan, og fuld av kjærlighet til folket av princip, saa
hadde han som enslags instinktiv tvil om hendes
henrykkelse for at faa en pike av folket til svigerdatter
netop.
Lucy var fra en liten gaard nede paa Tønsberg
kanten, men hadde ikke noget videre forbindelse med
sin familie — hun hadde nævnt at hun hadde sted
mor. Begge brødrene hendes var forsvundet, den ene
paa Ishavet, den anden i Amerika. — Paul selv hadde
forresten aldrig kunnet opdrive nogen sterk forstaaelse
for dette snakket om klasser: naturligvis saa han klas
sepræget hos et menneske, paa samme maaten som
han saa hudfarve og kropsbygning hos dem, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
