Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
klodernes begyndelse i verdensrummet og atomernes
indre og menneskenes hemmelige tanker i ett eneste
blik uten før og nu og stort og smaatt — alting var
bare Hans tanke og alting samtidig og alting like klart
og kjært —.
Han kjendte at han blev kold og stiv i ansigts
huden, mens hjertet føltes som en brændende hete i
brystet. Hvis dette var sandheten, da var jo hele livet
ufattelig meget vidunderligere og farligere og rikere,
saa usigelig meget alvorligere og meget mere værd
end han nogensinde hadde drømt om. Da skimtet han
veier som førte ut i et mørke han ikke kunde tænke
sig til, og frem i et lys som han neppe vaaget sig til
at ane.
Det er simpelthen for godt til at det kan være
sandt.
Han krøket sig endda mere sammen med ansigtet
i hænderne.
Det var likesom han saa — trængt sammen i ett
punkt — det var ikke saan at dette var umulig at
tro. Saa vild kunde netop sandheten være. Men han
følte sig som skræmt sammen i en liten klump ved
tanken paa at denne sandhet skulde træde ham ind
paa livet, som foran en frygtelig anstrengelse. Jeg er
Sandheten, hadde Jesus sagt. Det var ikke faldt ham
ind før at tænke nøiere paa hvad de ordene egentlig
indebar. Skjønt han hadde hat en uklar fornemmelse
av at Sandheten, det var det som han ikke kjendte,
og alt han kjendte var enslags uvirkelighet. Endda
det var virkelighet nok paa en maate, det manglet
bare forklaringen paa hvad denne virkelighet skulde
være god for. Som en utsendt lampe er virkelig, men
en vild som aldrig har set den brænde kan ikke skjønne
hvad den skal tjene til.
— Saa maa jeg vel forsøke at finde paa, hvordan
man bærer sig at med at be —.
Han saa op mot koret — kjendte igjen en slags
frysning: Er Han der virkelig, sperret inde i et litet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
