- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
467

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalarbejder - Tinlod - Slaglod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Zink loddes med Lethed, uden at Fladen har nødig
at renses for Anløbning, blot ved Overstrygning med
Saltsyre, hvorefter man straks med den hede Loddebolt
kan paaføre Tinnet, som flyder let og forbinder sig
særdeles fast med Zinken, saa vidt Syren er paaført (og paa
Zinkens Overflade har dannet Klorzink).

Smaa Sammenlodninger kan man let foretage uden
Loddebolt, ved Varmen fra et Lys eller en Lampe, naar
man med et Blæserør puster Flammen hen paa
Loddestedet, efter at have lagt et Gran af Loddet, dyppet i
Terpentin, paa Samlingsstedet. Meget smaa Ting — som
Stænger til Glarøjne o. lign. — sammenloddes ved at
komme lidt Loddevand paa og varsomt ophede dem over
Flammen, idet man holder en lille Strimmel af Loddet
til. En Spiritusflamme er bedst, da den varmer stærkt
uden at sode.

Arbejder af stærk blyholdigt Tin, som let smelter,
maa loddes med Tinlod, sammenstøbt med Vismut,
der danner meget letsmeltelige Blandinger. Det lettest
smeltelige Lod af alle er »Woods Legering,« der er
sammensat af 3 Dele Cadmium, 8 Dele Bly, 4 Dele Tin og
15 Dele Vismut. Det har en sølvhvid Farve, forandrer
sig ikke i Luften og smelter ved omtrent 56°C.
Genstande af Tin, Bly, Jærn, Kobber og Messing, der ikke
skal opvarmes, kan loddes hermed i hedt Vand, hvortil
er sat lidt Saltsyre.

Slaglod.



Lodninger, der skal kunne taale Ophedning eller
Hamring, Drivning og Bøjning, maa foretages med
»Slaglod«, der netop har Navn af, at det taaler Slag eller
Hamring uden at springe. Dog forstaar man i
Almindelighed ved Slaglod enhver haard, tungsmeltelig eller
mindre letsmeltelig Blanding, selv om den er skør og
sprød, saa den ikke taaler at hamres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free