- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
469

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalarbejder - Slaglod - Haard Lodning af Smaating

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dele lægges sammen paa en Jærn- eller Kobberplade oyer
en svag Ild under stadig Omrøren, til alt Krystalvandet
er fordampet, og rives da fint som Mel.

Slaglod laves af 4 Dele Sølv og 1 Del Zink. Sølvet
smeltes først med Potaske; saa skal Zinken svøbes i
Papir og puttes i Diglen. Saa snart Zinken er smeltet
og omrørt, skal Blandingen hældes ud og udhamres; det
skal være saa tyndt, at det kan klippes i fine Stumper,
der lægges paa Stedet, som skal loddes, naar dette først
er oversmurt med Boraks. Derpaa drysses Strøboraks
over, og det lægges i Ilden, saaledes at der er Gløder
baade over og under Sølvet, saa at begge de Stykker,
der skal sammenloddes, bliver lige varme.

Haard Lodning af Smaating.



Fremgangsmaaden ved Lodning med Slaglod er meget
forskellig efter Genstandenes Form og Størrelse, og vi
skal derfor i al Korthed omtale nogle forskellige
Lodninger.

Til smaa Ting maa man helst bruge Sølvslaglod,
udhamret eller valset i tyndt Blik og klippet i helt smaa,
firkantede Stykker, og foretage Lodningen ved en Lampe
med et Blæserør. En Spirituslampe er bedst til dette
Brug. Den bestaar som oftest af et vasedannet Glas a,
som Tgn. 621 viser, forsynet med en Hætte b, der
danner en Slukker. Denne hindrer Spritten i at fordampe
og er derfor indsleben paa Lampeglassets Hals, hvor den
paasættes naar Lampen staar ubrugt. I Halsen er sat
et lille Messingrør med en løs Væge i af Bomuldsgarn.
Man kan dog ikke faa Slaglod til at smelte alene ved at
holde Stykket, der skal loddes, over eller i Lampens
Flamme, men denne maa med et Blæserør blæses skarpt
hen paa Loddestedet paa en saadan Maade, at Heden
forøges mest muligt. Blæserøret er et langt, bøjet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free