- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
540

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børstebinding - Gadekoste af Piasava - Støvekoste (Begarbejde)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ved Trækningen maa man altid iagttage, at man
lader Sejlgarnet gaa uden om Hullet, som Skaftet skal
stikkes i, thi dersom man lader det gaa tværs over
Skafthullet, vil man sprænge Bindegarnet, naar Skaftet sættes
paa, og derved vil Piasavatotterne løsnes og gaa af paa
begge Sider i Raden. Naar Trækningen er endt, klæder
man Bagsiden med en Dækspaan, som med smaa Søm
nagles fast ovenpaa for at værne Bindingen.

For den mindre øvede vil ofte Smaabundterne skæres
over ved Indtrækningen, hvilket gerne er Tilfældet med
den stride (stundom bedste) Piasava eller med dens
Rodender, der er stivere end Topenderne. Dersom
Piasavastraaet i Virkeligheden er skørt, gør man vel i at koge
det i Vand, hvorved Straaet atter bliver smidigt i vædet
Tilstand. Piasavabundter, der knækker ved
Inddragningen, er dog ingenlunde spildte, idet man samler dem
i Smaabundter paa 1½—2 Tommers Tykkelse og
omsnører dem stramt paa Midten med Sejlgarn. Man har
da udmærkede Karskrubber eller Bøttebonere til Brug i
Køkken og Bryggers.

Den ved Inddragningen knækkede Piasava kan ogsaa
lægges til Side og, naar den er tør, bruges til Gadekoste,
idet den indbeges i særlig dertil borede Gadekostetræer
paa lignende Maade, som Børsterne indsættes i Støvekoste.
De afsnørede og begede Bundter sættes dog lige ned uden
at faa den ved »Begarbejdet« nævnte Vridning.

Støvekoste (Begarbejde).



Støvekoste laves paa en fra det før omtalte
Børstebinderarbejde meget forskellig Maade, idet Hullerne ikke
bores helt igennem Trænet, og Børsterne fæstes med Beg
i Steden for med Traad.

Trænet gives i Reglen sin Form paa Drejebænken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free