- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
41

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alton (Adelsfamilie). — Richard, Greve af Alton. — Edvard Alton - Alton, Johan Wilhelm Edvard - Altona - Altoona - Altranstädt - Altstätten - Altwasser - Altötting (Alten-Ötting) - Aluminium. — Aluminiumbronce - Alumnus - Alun. — Den romerske Alun. — Alunsten (Alunit). — Alunskifer - Alunno di Liberatore, Niccolo, ogsaa kaldet Niccolo af Fuligno - Aluta eller Alt, Olt - Alvar - Alvarado, P. - Alvarez, Don José - Alvensleben, Gustav von. — Konstantin von Alvensleben - Alv Erlingssøn - Alvin, Ludvig Johan - Alvinczy, Josef, Friherre af - Alv Knutssøn, se Knut Alvssøn - Alvø - Alxinger, Johan Baptist von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Preusserne og mod Tyrkerne og faldt ved
Dünkirken 1793 i Kamp mod Franskmændene.

Alton, Johan Wilhelm Edvard, f. 1772 i
Aquileja, d. 1840 som Professor i Arkæologi og
Kunsthistorie i Bonn (Preussen). Han studerede
ogsaa Naturvidenskaberne og har skrevet forskjellige
zoologiske Verker.

Altona, Kredsstad i den preussiske Provins
Slesvig-Holsten, ved den høire Bred af Elben, tæt
ved Hamburg, 84,000 Indb.; Observatorium,
Sjømandsskole, talrige Fabriker samt livlig
Handel og Skibsfart.

Altoona (udt. Altuna), By i Pennsylvanien;
vigtige Maskinfabriker og 10,000 Indb.

Altranstädt, By i den preussiske Provins
Sachsen i Nærheden af Lützen. Den 24de Septbr.
1706 sluttedes her en Fred mellem Karl den tolvte
og August den anden af Polen, hvorved den sidste
tabte Polens Krone.

Altstätten, By i Kanton St. Gallen i Schweiz
med 7,500 Indb.

Altwasser, Badested i Distriktet Breslau i
Preussen, nær Salzbrunn, med henved 8,000 Indb.
Jern- og Stenkulsgruber.

Altötting (Alten-Ötting), Markedsplads i
Øvrebaiern, paa Grund af den hellige Jomfrues Kirke
med Tillys Grav et af Tysklands mest besøgte
Valfartssteder (det tyske „Lorato“).

Aluminium, et Metal, der ikke optræder frit i
Naturen, men bundet til andre Stoffe. Dets Oxyd
er Lerjord og dets kiselsure Salte almindeligt Ler.
Aluminium er graahvidt og omtrent saa haardt som
Sølv; det har en stærk metallisk Klang og lader sig
strække og udvalse (Bladaluminium). Dets
Vegtfylde er 2.5, Smeltepunkt 700°; det holder
sig godt i Luften og er let at forarbeide. Med
Kobber (90—95 % Kobber, 10—5 % Aluminium)
danner det den vigtige Legering
Aluminiumbronce, der ligner Guld og er af stor Styrke.
Aluminium blev opdaget 1827 af Wöhler og i
1853 først fremstillet i det store af Deville. Det
benyttes til Medaljer, Skeer, Gafler, Sextanter osv.,
men er dog endnu paa Grund af Vanskeligheden
ved dets Fremstilling meget for kostbart i Forhold
til sine Egenskaber til at kunne erholde nogen mere
udbredt Anvendelse.

Alumnus, Elev af en høiere
Undervisningsanstalt med gratis Undervisning og
Underholdning.

Alun, et Dobbeltsalt af svovlsur Lerjord og et
svovlsurt Alkali (Kali, Natron, Ammoniak). Man
har flere Slags Alun med forskjellige, særegne
Egenskaber: Kalialun (den mest anvendte),
Natronalun, Ammoniakalun, Chromalun m. fl. Alun
har stor Anvendelse, især i Farverierne,
Garverierne og som Lægemiddel. Den romerske
Alun, som fremstilles af Alunsten (Alunit), der
findes ved Tolfa i Nærheden af Rom, er den
bedste. Alunskifer er kulholdig Lerskifer og
findes ved Kristiania, i Sydsverige, paa Bornholm,
i Tyskland og England.

Alunno di Liberatore, Niccolo, italiensk
Maler af den umbriske Skole, f. 1430. Ogsaa
kaldet Niccolo af Fuligno.

Aluta eller Alt, Olt, Biflod til Donau,
udspringer paa Karpatherne i Siebenbürgen. 76 Mil
lang.

Alvar, en liden Skytsstat i engelsk Ostindien,
170 Kv.mil stor med 280,000 Indb. Ligger mellem
Jeypur og Delhi.

Alvarado, P., d. 1541, bekjendt fra de spanske
Opdagelser og Kolonisationer i Syd- og Mellemamerika.

Alvarez, Don José, f. 1768, d. 1827 i Madrid,
spansk Billedhugger af Canovas Retning.

Alvensleben, 1) Gustav von, f. 1803,
preussisk General, kommanderede det 4de
Armékorps i den tysk-franske Krig 1870. 2) Konstantin
von Alvensleben
, f. 1809, preussisk General,
udmærkede sig som Chef for 3die Armékorps i den
tysk-franske Krig.

Alv Erlingssøn til Tornberg (nu Tandberg)
paa Ringerike, i Folkeviserne sædvanlig kaldt
„Mindre-Alv“, var en norsk Stormand, som
spillede en fremragende Rolle i Norge i det 13de
Aarhundrede. Han stod i stor Gunst hos den
norske Enkedronning Ingeborg og havde, saa
længe hun tog Del i Regjeringen, betydelig
Indflydelse paa Rigets Anliggender. Under Norges
Stridigheder med Danmark begyndte Alv
1284—85 — sandsynligvis efter Dronningens
hemmelige Opfordring — at herje i de danske og tyske
Farvande. Han opbragte danske og tyske Skibe,
indtog Skanør og Laholm og brændte Horsens og
Kallundborg. Disse Herjinger havde til Følge,
at der mellem de vendiske og nordtyske Stæder og
Danmark sluttedes et Forbund om i Forening at
bekrige Norge og hindre al Tilførsel til dette
Land. De Forbundne udrustede en stor Flaade;
men Alv Erlingssøn rustede sig ogsaa, og ved
sin Forvovenhed, Snildhed og Tapperhed lykkedes
det ham at beseire den overlegne Fiende. Han
havde Borgesyssel til Len og ophøiedes 1286 til
Jarl, ligesom han benyttedes til vigtige Sendelser
til England. Da han imidlertid havde dræbt en
af Hertug Haakons høitstaaende Mænd og endog
angreb Hertugen selv, blev hans Værdigheder ham
fratagne og han selv lyst fredløs (utlæg), hvorefter
han fiygtede til Sverige. Efterat Krigen mellem
Norge og Danmark atter var udbrudt, viste Alv
sig igjen i Spidsen for sin Flaade og blev paany
en Skræk i de danske Farvande. Han hørte ikke
til den norske Krigsmagt, men deltog i Krigen
paa egen Haand, maaske for derved at gjenvinde
sin tidligere Stilling i Norge. Denne Gang
kostede dog hans Dristighed ham Livet. Forklædt
som Messedreng havde han alene vovet sig i Land
for at speide; men han blev gjenkjendt af en
tidligere Skolekammerat, greben og levende
radbrækket 1290. Folkeviserne fra den Tid fortæller,
hvor frygtet „Mindre-Alv“ var.

Alvin, Ludvig Johan, fremragende belgisk
Digter og Kunstkritiker, f. 1806.

Alvinczy (udt. Alvindsi), Josef, Friherre af,
østerrigsk Feltmarskal, f. 1735, d. i Ofen 1810 som
øverstkommanderende i Ungarn. Han udmærkede
sig i Syvaarskrigen og i den baierske Arvefølgekrig,
kjæmpede senere mod Tyrkerne og Franskmændene,
men var uheldig mod de sidste; af Bonaparte blev
han fuldstændig slaaet ved Arcole og Rivoli.

Alv Knutssøn, se Knut Alvssøn.

Alvø, en liden Ø ude mod Havet i Mangers
Prestegjeld, Søndre Bergenhus Amt.

Alxinger, Johan Baptist von, f. 1755 i Wien,
d. der 1797, en anset Digter og en af
Forkjæmperne for aandelig Frihed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free