- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
83

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arkimedes's Skrue ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Armatur
vilde adftilles, men plyndrede rundt omkring i
Landet. Kronprinsen, den smere Ludvig dm ellevte,
samlede dem imidlertid til et Tog mod Elsatz og
Schweiz, hvorved en Mcengde faldt, og Resten
adsplittedes.
Armatur, en Soldats eller et Skibs Udrustning
med Vaaben.— Arm ere, bevcrbne, bruges i snevrere
Forstand om at udruste en Fcrstning eller et Skib
med grovt Skyts, i videre Forstand om at scette
dem i fuld Forsvarsstand. — Armering, Udruft
ning af et Orlogsskib eller en Fcrstning.
Armbryft, et middelalderligt Skydevaaben, som
bestod af en Staalbue, fastet til et Skjefte med
LM for Pilen og en Laas til at fpende Stren
gen med. Det gik af Brug i det 16de Aarh.
Arme, en Stats vcebnede Landstyrke; Land
boer. Ogsaa en af alle Vaabenarter fammensat
Troppemasse under en Generals Kommando.
Armenien, Landfiab i Veftasien, mellem det
Kaspiste og det Sorte Hav, med Persien og Kurdi
stan i Syd, 2,270 Kv.mil stort, et HM Bjerg
land, fra hvilket Terrcmet fcrnker sig til alle Sider
og sender sine Vande til det Sorte Hav, den
Persiske Augt og det Kaspifle Hav, idet Floderne
Eufrat, Tigris, Kur og Aras her har sine Ud
fpring. Armenien danner m HMette, 5—7000
Fod over Havet, med Bjergtoppe paa 9,000 til
12,000 Fod ; Ararat naar endog en HKde af ca.
17,000 Fod. Det har HMandsklima, varme Dage
og kolde Natter ; kun i nogle Dalfører trives Vin
ranken og Bomuldsplanten, medens HMetterne er
vel skikkede for Fadrift. Vinteren .er meget raa
og barsk. I politisk Henseende er Landet nu delt
mellem Rusland, Persien og Tyrkiet. Beboerne er
dels Armenier, dels Tyrker, Russer, Perser, Turko
maner og Kurder. Deres Antal udgjM 4 Milli
oner. — Armeniernes aldste Historie hender man
lidet til, og ftrst i det 6te Aarh. f. Kr. begynder
Landets historiske Tid med dets Løsrivelse fra Me
dernes OverherredMme under Kong Diran (Tig
ranes) den ftrste. Dets sidste Konge af dette Dy
nasti faldt 328 f. Kr. mod Alexander den store,
hvorpaa Landet fM blev en makedonifl Provins
og kort efter kom under Syrien. To af dets sidste
Statholdere, Zariadres og Artaxias, anmassede sig
190 f. Kr. Kongetitel og dannede Rigerne Store
og Lille-Armenien. — I Store-Armenien re
gierede Artaxias’s Efterkommere, indtil dette Dy
nasti allerede i Midten af det 2det Aarh. f. Kr.
fortrcrngtes af en Gren af de Parthiske Arsakider,
blandt hvilke Tigranes den store 63 f. Kr. ifcer
gjorde sig bekjendt ved sine talrige Erobringer.
Cfter hans D^»d var Landet lcrnge et Stridscrble
mellem Romerne og Partherne, indtil det endelig
232 kom under Persien og siden afvexlende dels stod
under dette og dels dannede et felvftcendigt Rige.
Paa denne Tid begyndte Kristendommen at udbrede
sig og byzantinsk Indfiydelse at gjMe sig gjeldende.
Nu blev Landet imidlertid et Stridsemne mellem
de arabiske Kalifer og Byzantinerne, indtil Arme
nieren Aschod den ftrfte atter gjorde det til et
selvstandigt Rige, under Bagrattdernes Dynasti
885. Efter uastadelige Stridigheder, hvorunder
Grcrkerne, Tyrkerne, Mongolerne og Perserne er
obrede snart denne, snart hin Del af Landet, kom
dm vestlige Del af Armenien 1522 under Tyrkiet,
og af den Mige Del, som siden 1472 var Persisk
Provins, erobrede Rusland i 1828 det meste. —
Armillarsfoere
Bed Freden til San Stefano 1878 maatte Tyrkiet
afftllll en Del af Armenien til Rusland.
Armenisk Kirke. Wrst i det 4de Aarh. vandt
Kristendommen fast Fod i Armenien gjennem Biskop
Gregorius Illuminator (d. e. Oplyferen). I det ste
Aarlj. fik det en egen Bibeloversettelse af Mes
rob. I den paa hin Tid meget heftige Strid
inden Kirken om Kristi tyende Naturer erklarede
Armenierne sig for Monofysiterne (se denne Art)
og adskilte sig som et scrregent Kirkesamfund : Dm
Gregorianske Kirke", der lårte, at Kristus kun har
in Natur, og at den Helligaand kun udgaar fra
Faderen. Sådet for Kirkens Overhoved er Klostret
Edschmiadzin ved Eriwan. Trods talrige ForfM
fra den romerfl-katholske Kirkes Side paa at faa dm
armeniske Kirke til at bM sig md under den, har
dette hidtil ikke steet. Derimot, findes der i Italien,
Polen, Galizien, Persim, Marseille og andre Ste
der endel Armenier, der anerkjender Paven som sit
Overhoved, mm ellers har sin egen Kirkeordning;
denne Kirke er dm unerede armeniske Kirke.
Armenisk Sprog og Literatur. Det ar
meniste Skriftsprog hprer til dm indogermaniste
Sprogftamme; men det almindelige Talesprog er
opblandet med mange fremmede, isar tyrkiske Ord.
Landets Literatur begynder, paa nogle faa Brud
stykker fta den hedmfle Tid nar, med Kristen
dommens IndfMlse i det 4de Aarh. Dm ind
strankede sig vasentlig til Oversattelser af den
syriste og grafle samt endel Hiftorieliteratur. Af
historiske Forfattere er Moses fra Korene, d. 487,
den fornemste. Mesrobs og hans Disciples Bibel
oversattelse fra 411 udmarker sig ved et klassisk
rent Sprog. Den armeniske Literatur, der ikke er
saa ganske übetydelig, gik fra det 14de Aarh. ad
skillig tilbage.
Armentieres (udt. Armangtiwr), By i det
franske Departement Nord, 2 Mil vest for Lille,
19,000 Indb.
Armering, Forftarkelse af Magnetismen i en
naturlig Magnet ved at belagge dennes Poler
med Skiver af lMdt Jern.
Armseldt, Karl Gustav, svensk General af
Slagten Armfeldt, f. 1666, d. 1736, kjampede
1713 tappert, men udm Held, mod Russerne i
Finland, rykkede 1718 md i det nordlige Norge
med et Korps Paa 6,000 Mand, som for Største
delen omkom af Sult og Kulde, da han efter Karl
den tolvtes Fald over Tydalsfjeldene skulde trakke
sig tilbage til Sverige. — Gustav MauritS
Armfeldt, svensk Statsmand, f. 1757, d. 1814,
spillede en fremtradmde Rolle under Formynder
styrelsm i 1792 og smere under Gustav den fjerde.
1811 gik han i russisk Tjeneste og blev i Finland
ansat i flere HKe Embeder.
Armfinnede Fiske, se Paddesiste.
Armfyddede kaldes en Underklasse af Mus
lingernes Familie, hvoraf kun faa Arter lever i
den nuvarende lordperiode. De har to hud
artede, frynsede og i en Spiral sammenrullede
Arme ved Munden med en Rakke FMtraade. I
Forsteningskalken forekommer de ofte i uhyre
Mangde, t. Ex. paa MalmM ved Kristiania.
Nogle Arter lever i Havet omkring vore Kyster.
Nrmillarsflrre eller Armille kaldes en af
Ringe sammensat Kugle, som forestiller Jord- og
Himmelkredfene og tjener til at anskueliggjøre disses
Stilling til hverandre og til Berdensaxen.
83

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:38:08 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/1/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free