- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
85

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnmødlingeætten, kaldes ogsaa Arnungerne. — Arnmod, undertiden kaldet Arnmod Jarl. — Arne paa Giske. — Thorberg Arnessøn. — Arne Arnessøn. — Kalv Arnessøn. — Finn Arnessøn - Arno - Arnobius den ældre - Arnold, Gottfried - Arnold af Brescia - Arnsberg - Arnstadt. — Arnshall - Arnswalde - Arntzen, Karl. — Arntzen, Karelius August - Arnulf (Keiser) - Arnø. — Arnø, søndre og nordre (Øer). — Arnø (Ø) - Aroma. — Aromatiske Midler - Arpad. — Det arpadske Dynasti - Arpino, Oldtidens Arpinum - Arquebuse. — Arquebusier. — Arquebusere - Arracacha - Arran. — Nord-Arran og Syd-Arran - Arrangere. — Arrangement - Arras

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Søn Jon ægtede en Sønnedatter af Thore
Hund og arvede derved Bjarkø i Haalogaland og
blev Stamfader for Bjarkøætten (se denne). —
Kalv Arnessøn blev ved Olav den helliges Hjelp
gift med en rig Enke paa Egge og blev derved
en mægtig Lendermand blandt Indtrønderne, men
da Lykken begyndte at gaa Olav imod, forlod han
ham og sluttede sig til Kong Knut, som gjorde
ham store Løfter. Kalv var en af Bøndernes
Høvdinger ved Stiklestad, og mange paastod, at han
med egen Haand saarede Olav. Men da Knut
ikke opfyldte sine Løfter, og Hadet til den danske
Regjering blev stærkt i Norge, forligte Kalv sig
med sine Brødre og deltog i Reisningen for Olavs
Søn Magnus, hvis Formyndere han og Einar
Tambarskjelve blev. Men da Magnus blev voxen,
ophidsede Kalvs Uvenner Kongen mod ham, saa
Kalv maatte forlade Landet; han laa nu i mange
Aar ude paa Vikingetog i engelske og skotske
Farvande, indtil hans Broder Finn fik ham
tilbagekaldt. — Finn Arnessøn paa Austraat (se denne
Art.) var en tro Ven af Olav den hellige og
havde stor Indflydelse hos ham, fulgte ham i
Landflygtigheden og kjæmpede for ham paa
Stiklestad; siden forsonede han sig med sin Broder Kalv
og virkede med til, at Magnus den gode kom
tilbage. Da Harald haardraade, som var gift med hans
Broderdatter, havde ladet Einar Tambarskjelve
dræbe, fik Finn ham forsonet med Trønderne,
mod at Kongen kaldte Kalv tilbage; men da Kalv
kort efter faldt paa et Tog i Danmark, troede
Finn, at Kongen havde forraadt ham, forlod
forbitret Landet, gik i Kong Sveins Tjeneste og
blev Jarl i Halland. Finn blev fangen ved Nisaa
(1062), men frigiven og døde i Danmark. Hans
eneste Datter Ingeborg var gift med den mægtige
Torfinn Jarl paa Orknøerne og Stammoder for
de senere Orknøjarler.

Arno, Flod i Italien, udspringer paa de
etruskiske Apenniner, gjennemstrømmer den frugtbare
Arnodal samt Provinserne Firenze og Pisa og
falder i Middelhavet; 30 Mil lang.

Arnobius den ældre, en Veltalenhedslærer,
som omtr. 300 e. Kr. levede i Sicca i Numidien,
blev Kristen og skrev et berømt Forsvarsskrift
(Apologi) for Kristendommen adversus gentes (Mod
Hedningerne).

Arnold, Gottfried, protestantist Kirkehistoriker,
f. 1655, d. 1714, især bekjendt ved sit Skrift:
„Upartisk Kirke- og Kjætterhistorie“. Salmen
„Helligste Jesu, Helligheds Kilde“, er forfattet af ham.

Arnold af Brescia (udt. Bresja), Reformator
i det 12te Aarh. og en Discipel af Abailard,
ivrede i Brescia mod Presteskabets Verdslighed
og usædelige Liv, flygtede, anklaget for Kjætteri,
1139 til Frankrige, stod fra 1145 i Spidsen for
det romerske Folkeparti, som vilde gjenoprette den
gamle romerske Republik, men forladt af sine
Tilhængere faldt han i Hænderne paa Keiser
Fredrik den første, hvorefter han blev kastet i
Fængsel og uden Dom hængt. Hans Lig blev
brændt og Asken strøet i Tiberen.

Arnsberg, 1) Distrikt i den preussiske
Provins Westfalen, 140 Kv.mil stort med ca. 1 Million
Indb. 2) By i Distriktet af samme Navn, med
5,000 Indb.; tidligere Hovedstad i Hertugdømmet
Westfalen og Hovedsæde for de tyske hemmelige
Retter (Femgerichte).

Arnstadt, By i Fyrstendømmet
Schwarzburg-Sonderhausen, i Nærheden af Stensaltgruben og
Saltverket Arnshall; i de senere Aar et temmelig
stærkt besøgt Kursted; 9,000 Indb., livlig Industri.

Arnswalde, By i Brandenburg i Preussen,
9 Mil sydost for Stettin. 6,000 Indb.

Arntzen, Karl, f. 1801 i København, tog
juridisk Examen ved Kristiania Universitet 1824, d. 1877
som Justitiarius i Kristiania Stiftsoverret.
1834—37 var han Medredaktør af
„Departements-Tidende“ og 1848—57 af „Kristiania-Posten“.
Arntzen nød stor Anseelse baade som
Embedsmand, juridisk Forfatter og Publicist. — Arntzen,
Karelius August
, den foregaaendes yngre Broder,
f. 1802, d. 1875 som Stiftamtmand i Kristiania,
var ogsaa en anset Embedsmand og frugtbar
Publicist.

Arnulf, tysk Keiser og østfrankisk Konge,
erholdt 880 Hertugdømmet Kärnten, men gjorde
ved Karl den tykkes Afsættelse Fordring paa
Tronen og valgtes ogsaa 887 til Konge. Han var
en tapper og energisk Mand, gjorde flere Tog til
Italien og erobrede Rom, hvor han lod sig krone til
Keiser i 896, men døde allerede 899 i
Regensburg. Hans Søn Ludvig Børn fulgte ham som
den sidste af Karolingerne paa Tysklands Trone.

Arnø, 1) søndre og nordre, to Øer i
Gildeskaals Prestegjeld, Nordlands Amt. 2) Ø i Skjervø
Prestegjeld, Tromsø Amt, ret ud for Lyngenfjord.
Den er den nordligste i den store sammenhængende
Ørække, som i en Længde af ca. 60 Mil strækker
sig fra Lofotens Vestside til Loppenhavet.

Aroma, d. e. Vellugt, et flygtigt, vellugtende
Stof (for det meste ætheriske Olier), som findes
i mange Planter. — Aromatiske Midler,
Stoffer, som indeholder vegetabilske, ætheriske Olier;
de befordrer Saftafsondringen og virker styrkende
paa Nervesystemet.

Arpad, Magyarernes Høvding 889—907,
erobrede Ungarn og Siebenbürgen, Grundlæggeren
af det arpadske Dynasti, som herskede i
Ungarn indtil 1301.

Arpino, By i Syditalien, Oldtidens
Arpinum, Marius’s og Ciceros Fødeby; 6,000 Indb.

Arquebuse (udt. Arkebys), et i det 16de og
17de Aarh. benyttet Haandskydevaaben. —
Arquebusier, en med dette Vaaben bevæbnet Rytter.
Arquebusere, fransk Udtryk for at henrette
ved Skydning.

Arracacha (udt. Arrakatsja), sydamerikansk Vext
af Skjermplanternes Familie, hvoraf en Art i sit
Hjemland dyrkes for sine spiselige Rødders Skyld,
der har Lighed med og bruges som Poteter.

Arran, den største af Øerne i Clyde-Bugten
ved Skotland, bjergfuld, men frugtbar og veldyrket;
Den har talrige Gravhøie fra Oldtiden. — Arran
er ogsaa Navnet paa to Grupper Smaaøer,
Nord-Arran og Syd-Arran ved Irlands Vestkyst.

Arrangere (udt. arrangsjere), ordne, indrette;
bearbeide eller omsætte et Musikstykke fra dets
oprindelige Udsætning til en anden, hvori det kan
udføres af andre eller flere Instrumenter end i
sin oprindelige Form. — Arrangement (udt.
Arrangsjemang), Indretning, Anordning,
Overenskomst; i Musiken: Bearbeidelse.

Arras (udt. Arra), Hovedstad i det franske
Departement Pas-de-Calais. Byen er stærkt befæstet,
har 27,000 Indb. og betydelig Handel, Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free