- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
104

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Australien - Austrasien eller Austrien - Austria Sund - Authentisk. — Authentisk Lovfortolkning - Autichamp. — Charles de Beaumont, Greve af Autichamp - Autobiografi - Auto-da-fé, se Inkvisition - Autodidakt - Automat. — Automatisk - Autonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plante- og Dyreliv fuldstændig fra de øvrige
Verdensdele. Kysterne, som i det hele taget ikke er meget
indskaarne af Havet, er ved de talrige udenfor
liggende Rev og Banker paa flere Steder næsten
utilgjængelige. Kun paa Sydostkysten findes flere gode
Havne. Landets Indre danner vidtstrakte
Dalstrækninger og Høisletter, hvorfra talrige afsondrede
Bjerggrupper og Bjergkjeder hæver sig. Alene ved
Øst- og Sydostkysten naar disse en mere betydelig
Høide og Udstrækning; i de australske Alper i
Sydost stiger Warragongbjergene op til 7000 Fods
Høide. Landet har kun et eneste større Flodsystem,
nemlig Floden Murray med Murrumbidgre [[** sic, feil for -gee iflg feillisten **]] og
Darling; den udspringer i Warragongbjergene og
udmunder paa Sydkysten. Murray’s Længde er
ca. 350 Mil, hvoraf 300 seilbare. Af andre
seilbare Floder gaar Hawksbury, Hunter og
Brisbane mod Øst, Svanefloden, Murchison,
Gascoyne og Fortescue mod Vest, samt Victoria mod
Nord. De betydeligste Indsjøer er Gairdner,
Torrens (Saltsump), Eyre og Austin. —
Verdensdelens Klima er i den nordlige Del fuldstændig
tropisk, med to Aarstider, nemlig Regntiden fra
Oktober til Mai og den tørre Aarstid fra Mai
til Oktober. Paa Østkysten vexler det i fire
Aarstider med Vaarens Indtræden i September. Hvad
Øerne angaar, har disse paa Grund af Havluftens
Indflydelse et Klima, som selv i Nærheden af Ækvator
har en jevn, behagelig Middelvarme, og paa mange
af dem hersker i Virkeligheden et stadigt Foraar. —
Planteverdenen er paa Fastlandet temmelig fattig,
især paa Arter, hvorimod den paa Øerne i Rigdom
og Frodighed kan sammenlignes med det Indiske
Arkipels. Indførte Kulturplanter trives imidlertid
ogsaa paa Fastlandet meget godt. Dyreverdenen
mangler næsten fuldstændig de i de andre Verdensdele
almindelige Arter, saaledes alle Rovdyr med
Undtagelse af Dingoen (en mellem Ulven og Ræven
staaende Dyreart), Insektædere og Aber, men har
til Gjengjeld Former, som ikke findes andensteds,
saasom: Kænguruh, Wombat, Næbdyret og det
flyvende Ekorn, og blandt Fuglene: Kasuaren,
den sorte Svane og Talegallanhøns. Faar,
Hornkvæg og Heste er indførte og trives godt. —
Af Mineralier findes Salt, Stenkul, Jern,
Kobber, Tin og Sølv. Rige Guldleier opdagedes
1851 i Ny Sydwales og Victoria og fremkaldte en
umaadelig Indvandring fra alle Verdens Kanter
til det nye Guldland. — Befolkningen paa
Tasmania, Fastlandet og Ny-Séland bestaar for en stor
Del af indvandrede Nybyggere (mest Englændere,
Tyskere og Kinesere), medens de Indfødte mere
og mere forsvinder. Disse adskiller sig i to
forskjellige Typer, Australnegerne, Papua’s, især
fremherskende paa de vestlige Øgrupper (Ny Guinea,
Ny Kaledonien og Nybritannien), og
Malay-Negerne, især i den østlige Del. Flere af de
indfødte Stammer er omvendte til Kristendommen,
som t. Ex. Selskabs- og Sandwichsøernes
Beboere; blandt andre hersker endnu det fuldstændigste
og laveste Hedenskab (Fetischdyrkelsen). — Det
hele australske Fastland ansees som engelsk
Besiddelse. Det bestaar af Kolonierne 1)
Ny-Sydwales med Hovedstad Sidney; 2) Queensland
med Hovedstad Brisbane; 3) Vest-Australien med
Hovedstad Perth; 4) Victoria med Melbourne
som Hovedstad; 5) Syd-Australien med Hovedstad
Adelaide, hvortil ogsaa Nord-Australien og
Alexandraland hører. Andre britiske Kolonier i denne
Verdensdel er: 6) Tasmania med Hovedstad
Hobartstown; 7) Ny-Séland med Hovedstad
Auckland; 8) Fidschiøerne med Hovedstad Levuka. I
den nyere Tid har Franskmændene besat
Markesasøerne, Selskabsøerne, Nykaledonien og nogle af
Taumotuøerne. Nordamerikanerne har foruden
endel mindre Øer taget Skipperøene i Besiddelse.
Sandwichsøerne danner et efter europæiske Former
regjeret Kongerige. — Efterat Magellan 1521 havde
opdaget Ladronerne, og flere Øgrupper var fundne
af Menezes, Saavedra og Mendama, betraadte
Hollænderen Tasman 1606 først Nordkysten af
Australiens Fastland. Hollænderne gjorde i den
første Halvdel af det 17de Aarh. flere vigtige
Opdagelser, og den berømte Cook fandt under sine
Verdensomseilinger i 1768—79 Sandwichsøerne,
Cooks- (eller Hervey-) Øerne, Ny-Kaledonien o. fl.,
ligesom han nærmere bestemte ældre Opdagelser og
gjennemseilede Torresstrædet. Senere er nye
Opdagelser gjorte af Lapeyrouse, d’Entrecasteaux,
Vancouver, Baudin, Marchand, Bass o. fl. Fastlandets
Indre er i de sidste Aar med stor Ihærdighed og
rigt Udbytte gjennemreist og udforsket af Sturt,
Leichhardt, Stuart, Gregory, Mac Kinlay,
Warburton, Giles og Forrest m. fl. Med den stigende
Indvandring, Handel, Samfærdsel og materielle
Fremgang overhoved har det europæiske
Kulturliv mere og mere udbredt sig ogsaa over denne
Verdensdel.

Austrasien eller Austrien (d. e. Østriget) var
under Merovingerne Navn paa Frankerrigets
østlige Besiddelser, Lothringen og Belgien samt Landene
ved Rhinen. Under Karl den stores Efterfølger
indlemmedes disse Lande i Tyskland.

Austria Sund, et paa Øer rigt Stræde ved
det af den østerrigske Nordpolsexpedition opdagede
Polarland, befaret 1874 af Payer.

Authentisk, ægte, oprindelig, troværdig, t. Ex.
om et Skrift, som bevises at være skrevet af den
Forfatter og til samme Tid og Sted, som det selv
eller andre opgiver. — Authentisk
Lovfortolkning
, at Lovgiveren selv ved en yngre Lov
direkte eller indirekte fortolker en ældre.

Autichamp (udt. Aatisjang), den franske
Adelsfamilie Beaumonts Tilnavn. — Charles de
Beaumont
, Greve af Autichamp, f. 1770,
d. 1852, var 1792—99 en af Vendéernes Førere
men underkastede sig Republiken, traadte i Napoleon
den førstes Tjeneste og blev under Restaurationen
Generalløitnant og Pair. Under Julirevolutionen
gjorde han et mislykket Forsøg paa at faa en
legitimistisk Reisning istand i Vendé, blev dømt til
Døden, men benaadet.

Autobiografi, Selvbiografi, Beskrivelse af eget
Liv og Levnet.

Auto-da-fé, se Inkvisition.

Autodidakt, selvlært, en, som paa egen Haand
uden Lærer eller Undervisning har tilegnet sig
sine Kundskaber i en eller anden Retning.

Automat, en Menneske- eller Dyrefigur, som
paa Grund af en skjult Mekanisme af sig selv
kan efterligne Menneskers eller Dyrs Bevægelser
og Stillinger. — Automatisk, mekanisk, i
Modsætning til hvad der sker med Overlæg.

Autonomi, Myndighed for Provinser eller
mindre Dele af et Land til at give Love og
bindende Bestemmelser i indre, lokale Anliggender.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free