Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bentheim ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bentheim
er efter Bentham det mest omfattende og mest
frugtbringende Princip; han er Skaberen af den
engelske Nyttesfilosofi (Utilitarismen).
Bentheim, Grevskab i Hannover, ca. 16 Kv.
mil stort med 30,000 Indb.
Bentinck, en for sin Deltagelse i det engelske
Statsliv bekjendt, oprindelig hollandsk, Adelsstegt,
som i det 17de Aarh. forplantedes til England.
Lord William Henry Cav end ish -Bentinck,
f. 1738, d. 1809, var Englands Wrstemimster 1783
og 1807—9. — Lord William George F.
Cavendish-Bentinck, f. 1802, d. 1848, blev
1826 Medlem af Underhuset, hvor han hMe til
Whigpartiet og siuttede sig til Peel; men da denne
vilde ophcrve Bestyttelsestolden, forenede 1846 Ben
tinck, understøttet af Disraeli, sig med Oppositio
nen for at styrte ham.
Bentivoglio (udt. Bentivaaljio), Guido, ita
lienst Kardinal, f. 1579, d. 1644, flrev et udftr
ligt, iscrr i stilistisk Henseende fortrinligt Verk om
Neverlandenes Opftand.
Bentkowski, Ladislaus, polfl Fedrelandsven,
f. 1817, blev Officer 1348, deltog i den ungarske
Frihedskrig 1849, var 1854—63 en af Farerne
for den Polfle Gruppe i det preussiske Underhus
og gjorde i den sidfte Polske Krig 1863 Tjeneste
som Stabschef hos Langiewicz.
Benton (udt. Bent’n), Thomas Hart, ftem
ragende amerikansk Statsmand og Politiker, f. 1782,
d. 1858, valgtes ca. 1820 til Forbundssenator fra
den nylig i Unionen optagne Stat Missouri og
arbeidede som saadan ivrig for en Ligeftilling af
Vestens Stater med de aldre i Unionen, men
modsatte sig Slaveriets Udbredelse til de nye Sta
ter; virkede med Ihcrrdighed for Udbredelse af Ci
vilisation og Kultur til de kun af Indianere be
boede Strekninger i Vesten, hvorfor han foreslog,
at en Jernbane skulde bygges tvers over Fast
landet til det Stille Hav, og at Forbundsland
skulde uddeles gratis tilFiybyggere. I alle finan
sielle SpFrgsmaal var yan sit Partis Leder.
Bentsjordtinden, et af de HMste Fjelde i
Troms? Amt, paa Vestsiden af den Halv^, der
stikker nd mellem Balsfjorden og Malangen; om
trent 4,000 Fod HK.
Benved, Kristtorn, en Planteflcrgt med leder
agtige, altid grMnc, i Randen tornede Blade og
hvide Blomster; vorer langs den norske Kyst fra
Arendal til Kristianssund i aabne Skove og Krat.
Paa enkelte Steder i Norge er Benved Benev
nelse paa et andet Tråe, Krofsved (Vidurnuin
Oxuius), en middelsh^i Bust med tandede Blade
og store snehvide Blomster. I Haver dyrkes en
Afart, Sneboldtrcr et, med store, hvide Blomster.
Benvenuti, Pietro, udmerket italienfl Historie
maler, f. 1769, d. 1844 som Direktør for Akade
miet i Florens.
Benzaldehyd, se Bittermandelolie.
Benzelius, Erik, svenfl Geistlig og Viden
skllbsmand, f. 1632, d. 1709, blev 1668 Professor
i Theologi og 1700 Erkebisp. Hans 3 SMner,
Erik, f. 1675, d.1743, Jakob, f. 1683, d. 1747,
og Henrik Benzelius, f. 1689, d. 1758, ud
mcrrkede fig alle ved fin Lcrrdom og blev, den ene
efter den anden, Erkebisper i Sverige.
Benzin kaldes alle flydende Kulvandftoffer, som
destillerer ved 70"—100°. Den af Stenkultjere
udvundne Benzin tjener, formedelst sin store Ge-
Beranger
halt paa Benzol, som Raaprodukt til Fremstilling
af kunstig Bittermandelolie og Anilinfarver.
Benzoeharpix vinder man af Styrax Benzoin,
et Troe, som voxer i Ostindien. Det danner en
sprFd, gulbrun Masse, hvori der er mdsprengt
hvidagrige, gjennemsigtige Korn, og bestaar af for
skjellige Harpixer, en lidm Mengde af en crtherist
Olie og af Benzoesyre. Paa Grunt» af sin be
hagelige Lugt anvendes det til RFgelse; oplM i
Alkohol kaldes det Benzoetinktur og bruges
som saadan til Sminke.
Benzoesyre, et i Planteriget meget udbredt
Stof, kan fremstilles efter flere forshellige Me
thoder: af Benzoeharpir, vedOxydation af Benzyl
chlorid osv. Da den i den stdste Tid er bleven
et Industriprodukt, vindes den i det store dels af
Plantecrdende Dyrs Urin, der indeholder Hippursyre,
og dels af Naftalin, et Biprodukt fra Lysgasfabri
kationen. Benzoesyre krystalliserer i Perlemorglin
sende, gjennemsigtige Blade eller Naale, har en skarp,
sur Smaa. og oplFser sig let i Alkohol og ZEther,
vanskelig i Band. Man anvender den som Lege
middel og til Fremstilling af Anilinfarver og
Tobllkssauce.
Benzol (Benzin, Phenylvandstof), opstaar ved
tjsr Destillation af organifie Substanser og af
Stenkul. Det er en sarvets, let bevegelig Vedsie,
som lugter crtherist, koger ved 82" og stivner ved 0"
til en krystallinsk Masse. Benzol er uoplMigt
i Vand, let opftseligt i Alkohol og ZEther og er et
godt OMsningsmiddel for crtheriste Olier, Fedte,
Kantschuk og andre Stoffer. Den i Handelen fore
kommende raa Benzol anvendes til Belysnings
middel, til Rensningsmiddel for Kleder, til Fer
nisser, Kit og til Fremstilling af Anilin.
Beowulf eller Bjokmlf, Helten i det angel
saksiske Beowulfsdrapa fra det Bde Aarh., det be
tydeligste Digt i den angelsaksiske Literatur. Det
blev 1820 udgivet og oversat af Grundtvig.
Beranger (udt. Berangsje), Pierre Jean de,
berMt franfi Digter, f. 1780 i Paris af fattige
Foreldre, d. 1857, var f^rft Opvarter, derefter
en Tid Bogtrykkerlerling og sil 1809 ved Lucien
Bonapartes Gunst en Smverpost i Undervisnings
ministeriet. Hans fyrste Samling Viser eller Sange
(ekanBonB), der udkom 1815, paadrog ham en
Irettesettelse af hans Overordnede. I de føl
gende Samlinger af 1821, 1825 og 1833 blev
Beranger imidlertid endnu friere og dristigere.
Med bidende Spot angreb han Prestestabet, Bour
bonnerne og Restaurationens Ingel, som han
latterliggjorde med Revolutionens og KeiserdM
mets store Skikkelser som Baggrund. Forfatteren
blev laftet i Fengsel og ilagt BFder; men dette
for^gede kun hans Popularitet. For at unddrage
sig enhver politisk BelMning efter lulirevolutio
nen, som han saa virksomt havde fremmet, forlod
han Paris og flyttede ud paa Landet. Efter Fe
bruarrevolutionen 1848 valgtes han med 200,000
Stemmer til Medlem af Nationalforsamlingen,
men nedlagde sit Mandat. Foruden en llden
Samling Dlgte, der udkom 1846, udgav han 1857
Sidste Samling" og sin Selvbiografi. 1874 ud
kom hans Efterladte Verker". Berangers Digt
ning er en LegemliggDrelse af den franske Aand.
Med en fjelden Klarhet, i Tanke og Følelse og med
udMt Ynde besang han i velformede Vers det
frigjorte, glade Kunftnerliv, eller han tolkede med
140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
