Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bille
mationen, men gik i sin Alderdom over til den og
dj<de 1555, HM anset for sin store Lcrrdom og sit rene
Liv. — Anders Bilde, den sidste danske Rigs
marsk, maatte under Krigen mod Karl Gustav inde
slutte sig med 6,000 Mand i Festningen Fredericia,
som 24de Oktober 1657 blev stormet as Svenflerne,
hvorved Bilde blev tågen til Fange og saa haardt
saaret, at han kort ester dFde. — Sten Ander
sen Bille, f. 1751, d. 1833 som Geheimestats
raad, seirede 1797 med Najaden" i Tripolis’s
Havn mod en stor Overmagt, kommanderede 1807
Flaaden i KjMenhavn og havde siden som Depu
teret i Admiralitetet en vcrsentlig Fortjeneste as
Flaadens Gjenoprettelse. — Hans SM Sten
Andersen Bille, f. 1797, foretog 1845—47 en
Jordomseiling med Korvetten ,,Galathea", udmar
kede sig i Krigene 1848—50, var Marineminister
1852—54 og 1860—63 og udnavntes 1864 til
Viceadmiral. — Karl Sten Andersen Bille,
dansk Politiker og Journalist, f. 1828, grundlagde
1851 Dagbladet", som under hans dygtige Re
daktion (indtil 1872) snart blev et as de mest an
sete danske Blade. Siden 1861 har Bille varet
Medlem as Folkethinget.
Bille, den Afdeling as Insektklassen, der om
fatter de talrigste og mest karakteristiske Arter.
De kaldes ogsaa de Vingebakke de, fordi alle
har tykke og ugjennemsigtige Forvinger. Den
forreste Brystring er fri, Munden er en Bidemund.
De undergaar en fuldstcrndig Forvandling. Bag
vingerne er hindeagtige og foldede oft under For
vingerne, naar Insektet ikke flyver. Billerne deles i
flere Familier: Springerne, Lpbebiller, Vandkalve,
Aadselbiller, Pragtbiller, Smaldere, Snudebiller,
de Tykhalsede osv.
Billede betegner i Almindelighed Lighed, Over
ensstemmelse i Udseende med noget andet ( haus
udtrykte Billede"); et Maler- eller Billedhugger
verk; ogsaa en Forestilling om en legemlig Ting,
der benyttes til at forklare noget oversanseligt. Et
optisk Billede dannes ved Lysstraalernes Til»
bagekastning fra plane og krumme Speil eller Bryd
ning i gjennemsigtige, krumfladige Legemer (Linser).
Billedet kaldes reelt (virkeligt), naar det kan op
fanges paa en foran Speilet eller bag Linsen op
stillet Skjcrrm, virtuelt (indbildt), naar saadant
ikke er muligt. — Billeddyrkelse, Tilbedelse
af Billeder af de guddommelige Personer og as
Helgener. Luther forbud saadant som Afguderi,
men Mod, at man i Kirkerne havde Billeder til
Belcerelse. — Billedstrid og Billedstormere.
I den Merlandfke Kirke tog Billeddyrkelsen mere
og mere Overhaand, uagtet saavel Kirkefedrene
som senere flere byzantinste Keisere bestemt op
traadte derimod. Keiser Leo den tredie udstedte
726 et Billedforbud og lod 730 Billederne fjerne
fra Kirkerne, hvilket havde en heftig Billedstrid
til Mge. De følgende Keisere opretholdt For
budet, indtil Keiserinde Irene fik Synoden i Nikaa
787 til at erklare Kirkebilleder for tilladelige. Kei
serne Leo den femte (813—820) og Theofilus
(829—842) greb igjen til strenge Forholdsregler
mod Billeddyrkelsen; men Theoftluss Gemalinde
og EfterfKgerske, Keiserinde Theodora, begunstigede
Billederne. Under Luthers Ophold paa Wartburg
reiste Karlstadt 1522 i Wittenberg en Billedstorm.
Luther bibeholdt Billederne, medens den reformerte
Kirkefuldstandigafstaffede dem. — Billedgalleri,
Billcdhuggertunsten
Drre, isar offentlig Samling af Malerier. De
mest bekjendte udenlandste Billedgallerier findes i
Paris (Louvre), London, Dresden, Wien, Munchen,
Antwerpen, Madrid, Petersburg og Amsterdam.
I Norge findes et Nationalga’lleri" i Kristiania
og et Billedgalleri i Bergen.
Billedhugg erkunften (Skulptur, Plastik) frem
stiller i et fast Emne Billeder af levende Bcrsener
enten fritstaaende eller kun delvis oph^iede paa en
Flade. Billedhuggerkunstens Materiale er: 1) Ler
eller Vox, hvori Billedhuggeren med Modeller
pindenformer (pousserer) sitforsteomtrentligeUdkast
(Skizzen); i Ler udf^rer han ogsaa den forbere
dende, helt udfsrte Figur (Modellen) efter at have
studeret Naturens Former paa den levende Model.
Leret kan ved Branding hardes og bevares (Terra
cotta, Stearinmasse, Bisquit, Fayence, Porce
lan). 2) Gibs (svovlsur Kalk), der lader sig Me
i Former og anvendes dels til under det videre
Arbeide at fastholde den let sMderfaldende Ler
model(Gibsmodellen), dels tilatmangfoldiggjjsredet
fardige Arbeide for Museer og Samlinger (Gibs
afstßning). Stundom maa Kunstneren lade sig
nM med at se sit Verk udfM i Gibs, da de
videre Materialier er meget kostbare. 3) Mar
mor (kulsurKalk) eller andre adle Stenarter (Syenit,
Basalt, Porfyr, Gramt, Alabaster), som tilhugges
med Hammer og Meisel ved en mekanisk Behand
ling af Modellen, der kaldes Punktering, hvorved
gjennem Marmorets Borthugning i de til de mest
ophsiede Punkter paa Gibsmodellen svarende Flader
i Marmoret dette efterhaanden antager Gibsmo
dellens Form, et Arbeide, som gjerne udf^res af
Stenhuggeren, hvorefter Kunstneren udftrer den
sidste kunstneriske Retouche". 4) Bronce (en
Blanding af Kobber og Tin) eller lignende Me
taller, som Wbes i Fonner og navnlig anvendes
for Berker, der i et raat Klima er bestemte til at
staa i fri Luft. Broncen har en alvorligere Ka
rakter end Marmoret og storre Sammenhangs
kraft, da det er lettere Paa Grund af, at det
stobes hult, medeus Marmoret er kompakt, hvorfor
Broncen gjerne anvendes for Stillinger, der
paa Grund af, at de ikke har tilstrakkelig Stette,
vilde sMderbryde Marmoret. Broncen oryderer
i Luften med en smuk grMig Farvetone (Patina).
BronceDbningen maa scrdvanlig ste i Stykker, der
senere sattes sammen. Vil man have meget lette
Bronceverker, anvender man ikke Formning, men
dreven, d. v. s. fra Bagsiden udhamret Bronce
(Toretink). Det fardige Bronceverk bearbeides
paa Overfladen med fine Jern for at gjores ens
artet (Cicelering). Paa samme Maade bearbeides
andre Metaller: Jern, Zink og adle Metaller.
5) Tra og Elfenben fijares med Kniv, ligefom
Metallerne kan behandles med Kniv (Stempel
skjareri); ZEdelstene stjares hovedsagelig saa, at
Billedet ligger fordybet i Stenen (Geminer); Kon
chylier vasentlig saa, at Billedet er ophsiet over
Fladen (Kameer). Disse to Arter (Glyptik) kaldes
tilsammen Intaali (ital.). 6) Guld og Elfen
ben sammen, Chryselefantinteknik, anvendtes af
Gråterne for store Gudestatuer; men denne Kunst
er nu tabt. — Billedhuggeren former enten sin
Gjenstand fra alle Sider, fritstaaende: Statuer
eller, hvor flere Figurer er forenede: StaNie
grupp er, eller saa, at den kun med sin ene Side
haver sig over en Flade: Relief (Basrelief, svagt
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
