Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brussa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brynje
i Eddasangene om Sigurd Fåvnesbane samt i
VMungasaga og den tysse Nibelungenlied.
Brynje, en i Oldtiden og Middelalderen an
vendt lernrustning, der bedekkede Bryst, Ryg og
Arme. Man havde bl. a. Ring brynjer (ogsaa
kaldte Panserfkjorter) af Jernringe, som greb md
i hinandm, og Spangebrynjer, af sammen
f^iede lernplader.
Bryologi, den Gren af Botaniken, som om
handler Moferne.
Bryssel. franst Bruxelles (Bryssoel), Bel
giens Hovedstad, ligger i Provinsen Sydbrabant
og er bygget dels paa en HK, dels Paa Slet
ten nedenunder, som gjennemstjeres af Floden
Senne. Byen er smukt bebygget og har mange
offentlige Pladse med Mindesmerker og et stort
Antal herlige Bygverker, blandt hvilke: Kathedral
kirken, bygget i gothifl Stil med ypperlige Glas
malerier, Raadhuset (ligeledes i gothifl Stil) med
et. 374 Fod hpit Taarn, Prinsen af Oraniens
Palads, nu benyttet som Museum, det kongelige
Slot, Mynten, det kongelige Theater m. fl. Bryssel
har et Universitet, en Krigsskole, et Kunst- og
Videnskapsakademi, en botanisk og en zoologist
Have. Handelen er ikke meget betydelig ; men flere
Industrigrene, f. Ex. Fabrikation af Kniplinger,
Handsker, Leder, Papir og MMler ftaar Paa et
Wit Trin. Indbyggerantallet berber sig til
385,000 Mennefler.
Brysselertepper kaldes et Slags kostbare
med Figurer indvcrvede Tepper af en meget fin
Sort Uld. De eg te Brysselertepper, som hoved
saaelig fabrikeres i Belgien, er ens paa begge
Sider. De i Handelen almindelig forekommende
saakaldte Brysselertepper er derimot» eftergjorte og
fabrikeres for det meste i England af en starpere
Sort Uld, som kaldes Kamuld. Disse Tepper har
en Ret- og en Vrangside.
Bryst, hos de HMre Dyr den Del af Legemet,
hvor Lungerne og Hjertet har sin Plads. Det
dannes af den midterste Del af HvirvelsMen,
Ribbenene og Brystbenet samt de Muskler, der for
binder disse. — Brystbenet, et paa Brystets
Forside beliggende, fladt, langagtigt Ben, der paa
Siderne er forsynet med Hulrum til Optagelse af
de øverste Ribbens Forender. — Brysthinde,
en tynd, klar Hinde, som er fastheftet til Bryst
kassens Inderflade og herfra gaar over paa Lun
gerne, hvis ydre Flade den ligeledes beklcrder. —
Brystkjertel, en paa hver Side af Brystkassens
Forside lige under Huden beliggende Kjertel, hvor
fra Melken afsondres hos Kvmden; hos Manden
er den saagodtsom ikke udviklet. Den barer paa
sin Forside Brystvorten, hvorigjennem Melken
udtjlmmes.
Brystfinner, det Finnepar hos Fiskene, som
altid findes toet bag Hovedet og Gjellespalten. De
er Fiskenes Forlemmer.
Bryfthammer, se Hammer.
BrYfthindebet«ndelse,Betendelse af de glatte
Hinder, wm beklcrder Lungernes Overstade, udklcedei
Bryfthulen og betinger Lungernes frie Forflydelig
hed mod Bryftvceggen under Aandedrettet. Be«
tendelsen kan verre akut eller kronisk med Udfved
ning af vandagtig eller mere eller mindre uren
Vedfle mellem Lunger og Brystvcrg.
Bryfthjuls se Hjul.
Bryftkatarrh, se Lungekatarrh.
Broendevw
Bryftvlrrn, en som Vern mod fiendtlig Skyts
paa Skanser og enkelte andre Festningsverker an
bragt Jordmasse af forskjellig HKde og Tykkelse,
eftersom den har til Formaal at beskytte mod
Drre eller mindre Kugler. Mod Geverkugler er
Heiden omtr. 7V2 og Tykkelsen omtr. 8 Fod. Den
aftager i Brede mod Heiden, for at den kan staa
fastere. Dens pverste noget udover straanende
Flade, hvorpaa Gevererne legges under Affyringen,
kaldes Kronen og dennes inderfte Kant Ildlinien.
Langs den indre Side af Brystvernet er anbragt
en lordbenk eller Banket, hvorpaa Skytterne staar
under Ildgivning. Mandens Hoved og Arme er
da hevede over Ildlinien. Håves Kanoner i Skan
sen, er der i Brystvernet udskaaret Aabninger
(Skydestaar), som er noget videre udåd end indad.
Foran Brystvernet ligger Graven, hvoraf Bryst
vernet er dannet, og foran Graven — i Flugt
med Kronen — Glaciet.
Bryte (oldnorsk bi-^ti, danfl Bryde), hos de
gamle Nordmcend en Trcel, som havde Opsyn med
det øvrige Tjenerstab og bestyrede Herrens Gaard.
Kongernes Gaardsbestyrere kaldtes Aarmcrnd;
de var i den «eldste Tid enten Traler eller Fri
givne og forestod Skatteindkravningen, men var
foragtede af de fri BMder.
Brzesc, se Breft-Litowski.
Brcrkning, UdtMmelse af Mavesakkens eller
Tarmkanalens Indhold gjennem Munden, betinget
ved Mave- eller Tarmvaggenes uregelmessige Be
vcrgelser, dog vesentlig ved Mellemgulvets og Bug
musklernes Ddvise Sammentrykninger. Brcek
ningsbevcrgelserne fremkaldes ved hidsende Mave
indhold, trange Blodforandringer, undertiden ved
sjelelige Inotryk.
Brcrkrod, Roden af en liden Buss af Familien
Kudiaoe», forn hMer hjemme i Sydamerika og
navnlig findes i Brasiliens fugtige Skove. Den
blev bragt til Europa og benyttet som Legemiddel
omkring 1670. Roden ligner noget en uregelmessig
Perlesnor. I stMe Doser (IV2 Gram) er den et
temmelig sikkert Brcrkmiddel, i mindre fremkalder
den forpget Spyt- og Hudafsonoring.
Broekvinsten, fe Antimon.
Brcendalderen, efter Snorre ,,den fyrste T:ds
alder, da alle aWde Mend blev brendte". Se
Art. Begravelse.
Braendemcrrke , en tidligere anvendt van
erende Straf, som bestod i Indbrending af Bog
ftaver eller Tegn Paa Forbryderens Pande, Ansigt
eller Ryg; ophevet i Norge 1815, i Frankrige
1832, i Danmark 1840.
Brcrnder, den Del af et Lys- og Varme
apvarat, hvor det brendbare Stof forteres. Se
Lampe.
Brcrndevin. Naar sukkerholdige Vedsser
(Plantesafter) overlades til Gjcrring, og Gjerings
produkterne destilleres, erholdes alkoholholdige be
rufende Drikke, som kaldes Brendevin. Foruden
af sukkerholdige Plantesafter tilberedes Brende
vin ogfaa af stivelseholdige. I fidste Tilfelde
falder Brendevinsbrendingen i tre Hovedafsnit:
1) Overf^relse af Stivelsen til Sutter, 2) Suk
kerets Gjering til Alkohol og 3) Destillationen. —
1) I de nordlige Lande anvendes der til Brende
vinsbrending saagodtsom udelukkende Poteter og
Korn (Renlav har ogsaa veret forsagt, men har
ikke vundet nogen Udbredelse). Poteterne vasses.
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
