Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cochinchina, se Kotschinkina - Cochrane, Thomas - Cockburn - Cockburn, George - Cockerill, John - Code - Codeïn, se Opium - Codex. — Codex theodosianus - Codogno - Codrington, Edward. — William John Codrington - Coehoorn, Menno, Baron van - Coel eller Koil - Coeur, Jacques - Cogalniceanu, Michael - Cognac (By) - Cogniet, Leon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cochinchina
Cochinchina, se Kotschinkina.
Cochrane (udt. Kaakræn), Thomas, engelsk
Admiral, f. 1775, b. 1860, toa 1793 Tjeneste
i Flaaden, udmærkede fig 1799 i Middelhavet
mob Spanierne og gjorde 1809 et briftigt An
greb paa den franffe Flaade i Rochefort. Fra
1807 af bar han radikalt Medlem af Underhuset,
dømtes 1814 for Delagtighed i uhæderlige
Spekulationer til Fængsel og Bøder, gik 1818 til Chili,
hvor han blev Admiral, og derefter i samme
Egenstab tit Brasilien. 1826 tog han Tjeneste i den
graste Flaade, udmærkede fig ved Tapperhet» og
Dristighet» og blev Storabmiral. 1828 vendte
han tilbage til England, blev 1832 Kontreadmiral,
1850 Viceadmiral og tilsidst Flaadeadmiral af
Storbritannien.
Cockburn (udt. Kokbørn), en større Ø ved
Amerikas Nordkyst, mellem Baffinsbugten og
Boothiastrædet.
Cockburn (udt. Kokbørn), George, engelsk
Admiral, f. 1771, d. 1853, deltog i Krigen med
Nordamerika 1813—14 og var 1815 Fører af
Fregatten „Northumberland“, som bragte Napoleon
til St. Helena.
Cockerill, John, engelsk Mekaniker og
Maskinbygger, f. 1790, d. 1840, anlagde 1816 en
storartet Maskinfabrik i Seraing ved Lüttich.
Code (udt. Kaab), fransk, af det latinske Codex,
Lovbog. Isar befjenbt er den af Napoleon den
første foranstaltede Samling (Kodifikation) af den
franske Ret, som beftaar af 5 Lovboger: Code
civil eller Code Napoléon af 1804, Code
de procédure civile (Civilprocessen) af
1806, Code de Commerce (Handels- og
Sjøfartslov) af 1807, Code d’instruction
criminelle (Straffeprocessen) af 1808 og Code
pénal (Straffelov) af 1810. Disse Lovbøger, der
indførtes i fiere af de af Franstmcrndene erobrede
Lande famt t enkelte andre, har havt stor
Indflydelse paa de fleste Retskodifikationer, som er
foretagne i dette Aarh.
Codeïn, se Opium.
Codex (lat., Flertal Codices), oprindelig en
Træstamme; dernæst en Tavle af Træ og endelig
en paa de gamle Romeres Maade af flere beskrevne
Trætavler sammenføiet Bog. Paa faabanne Tavler
brugte man i Oldtiden enten at indstjcere eller
male Skriften eller ogfaa at indridse ben med en
Griffel i et paa Tavlerne anbragt Voxovertrak.
Senere fik Codex Betydningen af en paa Per
gament eller Papir skreven Bog, og efter Bog
trtyfferfunfiens Snbfj^retfe begyndte man med dette
Navn at betegne en haandskreven Bog (Codex
manuscriptus), til Forstjel fra en trykt. Nu
forftaar man ved en Codex i Almindelighed en
haandskreven Bog, som indeholder en klassisk
Forfatters Verker, bibelske Bøger etter en systematisk
Samling af Love og Forordninger. Nogle af de
mere beljendte Codices er: Codex alexandrinus,
Codex sinaiticus og Codex argenteus (se det
alexandrinske Haandskrift,
Sinaihaandskriftet og Sølvbogen under Art. Bibel).
Codex aureus, et Haandskrift i det kongelige Bi
bliothek i Stockholm, skrevet tildels med Guld
bogftaver paa violet og hvidt Pergament, inde
holder de fire Evangelier i en latinsk Oversættelse,
som i mange Stykker afviger fra den sædvanlige
(Vulgata). Det er sandsynligvis skrevet i det sjette
Cogniet
Aarh. og er udgivet i Kristiania 1878 af J. Belsheim.
Codex regius, det ælbfte nu kjendte Haandstrift
af den ætbre Edda, skrevet Paa Island ca. 1300,
findes i bet kongelige Bibliothek i København. —
Codex theodosianus, en Samling af de romerske
Keiseres Forordninger, som 438 foranstaltedes af
Keiser Theodosius ben anben, er endnu for det
meste i Behold. Codex justinianeus kaldes den
af Keiser Justinianus den fyrste (527—565)
foranstaltede Samling af de romerske og byzantinske
Keiseres Forordninger, som udgjør en Afdeling af
hans store Samling af romerske Retskilder (Corpus
juris civilis). Foruden denne Codex (fra 534)
havde han tidligere foranstaltet en aldre Codex
(Codex vetus fra 529), hvilken er gaaet tabt.
Codogno (udt. Kodaanjo), By i den italienske
Provins Mailand, har 11,500 Indb. og Silke- og
Lærredsvæverier.
Codrington (udt. Kaabringtn), Edward, engelsk
Admiral, f. 1770, d. 1851, indtraadte 1783 i
Flaaden og kjæmpede med ved Trafalgar 1805,
deltog senere i Krigen med Nordamerika, blev
1821 Viceadmiral og kommanderede 1827 den
allierede engelsk-fransk-russiske Flaade ved Navarino.
1832 blev han Medlem af Underhuset og 1837
Admiral. — Hans Søn William John
Codrington, f. 1804, udmærkede sig som
Generalmajor under Krimkrigen ved Alma og
Inkerman, blev derefter Øverstbefalende over den
engelske Hær paa Krim og 1863 General.
Coehoorn (udt. Kuhorn), Menno, Baron van,
hollandsk Ingeniør, f. 1641, b. 1704, indtraadte
tidlig i Arméen og deltog med Berømmelse i
Krigene med Frankrige. Han forbedrede
Befæstningskunsten og opfandt et eget Slags Mørsere,
som fik Navn efter ham.
Coel eller Koil, By i Forindien, 15 Mil
sydost for Delhi, meb 40,000 Indb.; engelsk
Militærstation.
Coeur (udt. Kør), Jacques, fransk
Finans- og Statsmand, drev først udstrakte Handels
forretninger, understøttede Karl ben syvende med
Laan og blev af ham adlet og gjort til Finans»
minister. Som saadan bragte han Statens Penge
væsen paa en fortrintig Fod; men 1451 blev han
paa Grund af falsk Anklage fængslet og berøvet
sin Formue. 1455 flygtede han til Italien, men
døde allerede næste Aar.
Cogalniceanu, Michael, rumænsk Statsmand
og Historieskriver, f. 1806, blev 1826 Professor
i Historie i Jassy og virkede paa samme Tid
som Publicist for Moldaus og Valakiets
Forening. Da denne 1859 kom istand, fik han flere
bigtige Embeder. 1863—65 var han Førsteminister
og som saadan Hovedophavsmanden til Statskupet
1864. 1877 blev han efter at have indehavt flere
høie Poster Udenrigsminister og deltog 1878 sam
men med Bratiano i Kongressen i Berlin. Blandt
hans Skrifter kan navnes: „Histoire de la
Vallachie et de la Moldavie“, „Archiva
romanesca“ og „Cronicele romanici.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Cognac (udt. Kaanjak), By i det franske
Departement Charente, med 14,000 Indb.
Cogniet (udt. Konjie), Leon, fransk Maler,
f. 1794, har i en Række Aar virket som Lærer
og som saadan havt stor Betydning. Blandt
hans Billeder er „Tintoretto malende sin døde
Datter“ det mest berømte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
