Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dunin, Martin, von - Dunker, Carl Henrik Christian Bernhard - Dunker, Conradine Birgitte - Dunkerque eller Dynkirken - Dunkjevlefamilien (Dunhammer). — Den bredbladede Dunkjevle og den smalbladede Dunkjevle - Dunois et Longueville, Jean, „Bastarde af Orleans“, Greve af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dunker
til Afsættelse og Fæstningsstraf, men beholdt dog
sit Embede til sin Død 1842.
Dunker, Carl Henrik Christian Bernhard,
fremragende norsk Advokat og Politiker, blev født
i Slesvig 22de Mai 1809 af Foreldrene Berg
assessor Vilhelm D’Unker og Conradine Birgitte,
født Hansteen. Han blev Student ved Kristiania
Universitet 1828 og stod i sine Studenteraar som
en af de mest fremragende „Troppister“ og Wel
havens varmeste Ven i dennes Kamp i Wergelands»
feiden. 1834 tog han juridisk Examen, arbeidede
derefter en Tid i et Departement og paa Advokat
F. Stangs Kontor og blev 1841 Høiefteretsadvolat.
Han fulgte Petersen, Sørenssen og Stang i Rakken
as fremragende Advokater og blev indtil sin Død anset
som „den norske Skrankes første Taler.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] I 1859 blev
han Regjeringsadvokat, i hvilket Embede han døde
28de Juli 1870. To af sine mest bekjendte Retstaler
har han selv udgivet i Trykken, den ene Aktoratet
mod Ole Engelstad (1845), den anden Defensionen
for Nikolai Jensen (1865). 1854 valgtes han af
Storthinget til Medlem af Jurykommissionen og
blev 1859 som eneste Medlem fra Norge sat ind i
en af Karl den femtende nedsat Konkurslovkomité,
der holdt sine Møder i Wenersborg. Dunker
interesserede sig levende for ethvert Spørgsmaal
af almen Betydning og udfoldede som Forfatter
en betydningsfuld Virtsomhed, navnlig paa Rets
vllsenets og Statsrettens Omraade, ligesom han
ogsaa i Pressen med Dygtighed behandlede Da
gens Emner. 1845 udtom hans Bog „Den norske
Konstitution,“ [[** regnrekkefølge sic **]] som er en Recension af P. K.
Gaarders Grundlovsfortolkning, og hvori han skarpt
belyser flere Stridsspørgsmaal i vor Grundlov,
skjønt unegtelig fra et noget ensidig monarkisk
Standpunkt. 1860 leverede han i 5 Flyveblade
vægtige Indlæg i den da paagaaende Statholder
strid. 1866 udgav han 1ste Del af sit Verk om
„Revisionen af Foreningsakten mellem Sverige
og Norge“, i hvis 2den Del (1868) han starpt
lritiserede Unionskomiteens Forstag. Desuden be
handlede han som Medredaktør af „Norsk
Folkeblad“ Unionsspørgsmaalene i en Rcrlle Artikler
i dette Blad. Unionsforslaget faldt som bekjendt
med overvældende Majoritet baade i det norske
Storthing og i den svenske Rigsdag, og Dunker
havde en væsentlig Del i denne Storthingets Af
gjørelse, forsaavidt han havde givet Modstanden
mod det nævnte Forsiag theoretist Begrundelse.
I Statholdersagen ligesom ellers som Politiker
delte han nærmest Standpunkt med
Birch-Reichenwald og K. Motzfeldt. Hvad Dunker leverede
baade som Advokat og Forfatter udmærkede sig
ved „udtømmende og skarp Argumentation, bidende
Vid og en elegant og afrundet Form“, som be
virkede, at hans literære Arbeider indtager en
høi Rang i æsthetisk og kunstneristk Henseende.
Disse Egenslaber i Forbindelse med et smukt
Organ og en adel Fremtræden gjorde ham til en
yndet Taler; foruden Festtaler ved forskjellige
Leiligheder er især hans skandinaviske Taler fra
1864 bekjendte. Han var ivrig Skandinav, hvoraf
hans Verk om Foreningsakten bærer tydelige
Præg. Hans æsthetiske og fra Moderen nedarvede
dramatiske Interesser blev anvendte i Theatrets
Tjeneste, hvis Førstedirektør han flere Gange var,
sidste Gang samtidig med, at Bjørnstjerne Bjørnson
var artistisk Direktør.
Dunker, Conradine Birgitte, norsk
Forfatterinde, f. i Kristiania 1780 af Forældrene
Konsumptionsinspektør Johannes Mathias Hansteen og Anne
Cathrine Treschow, d. 1866, var først gift med
Artillerikaptein Aamodt og anden Gang med en
indvandret Tysker, kurfyrstelig hessisk Bergassessor
Johan Fredrik Vilhelm D’Unker. Efter nogle
Aars Ophold i Tyskland tog hun fast Bopel i
Kristiania, hvor hun var en af Støtterne for det
dramatiske Selskab og fornemmelig gjorde Lykke i
aldre komiske Roller. 1831 bosatte hun sig med
sin Mand i Trondhjem; her var det, at Fru
Dunker uden at tilsigte det vandt sig en Plads
blandt norske Forfattere derved, at hun i Breve
til sin Broder, Professor Chr. Hansteen, nedskrev
sine Erindringer. Dr blev meget læste, idet de
i Manuskript gik fra Haand til Haand; nogle Aar efter
hendes Død blev de udgivne under Titlen „Gamle
Dage“. Bogen indeholder en paa en Rigdom af
tro erindrede Fakta støttet Skildring af Personer
og Forhold fra Forfatterindens Ungdom. Af en
Beretning, hun har nedskrevet om det dramatiske
Selfiabs Historie, er det meste gaaet tabt; kun lidt
af den er reddet og benyttet af H. Huitfeldt i hans
Theaterhistorie. Fru Dunker var ogsaa som
Lærerinde meget anset og afgjort. Hun var vel hjemme
i Literatur og Sprog, fornemmelig Fransk, som
hun særlig yndede.
Dunkerque (udt. Døngkærk) eller Dynkirken,
befæstet By ved Nordsjøen, nær den belgiste Grændse,
i det franske Departement Nord, med ca. 35,000
Indb. og betydelig Sjøfart og Handel samt Fiske
rier og Sjøbade. Byen blev anlagt Aar 960 og
befæstet 1400 og har siden flere Gange været
erobret af Englænderne, Spanierne og
Franskmændene. 1666 vandt den hollandske Admiral
Ruyter her en glimrende Seier over en engelsk
Flaade under Work.
Dunkjevlefamilien (Dunhammer), indbefatter
Vand- eller Sumpplanter med krybende Rodstok,
trindt Straa, smale Blade og ufuldstendige Blom
ster i store, mørkebrune Ax. Herhen hører
Dunkjevle, af hvilken den mandshøie bredbladede
Dunkjevle og den smalbladede Dunkjevle
er Vandplanter, som forekommer i det sydlige Norge.
Dunois et Longueville (udt. Dynoa e
Longvill), Jean, „Bastarde af Orleans,“ Greve af, f 1402,
d. 1468, var en uægte Søn af den franske Konge Karl
den femteS Søn Hertug Ludvig af Orleans. Han
blev bestemt for Prestestanden, men traadte i
Kronprinsens Tjeneste, hvis Gunst han erhvervede sig.
1427 undsatte han med en ringe Styrke det af
Englænderne beleirede Montargis og forsvarede
tappert Orleans, som han sammen med Jeanne d’Arc
undsatte. Han fratog derefter Englænderne den ene
befæstede Plads efter den anden, fik af Kongen
Grevskabet Dunois, hvorefter han tog Navn, og
fordrev 1442 Talbot fra Dieppe, hvorfor han fik
Grevskabet Longeville. 1448 fil han Overbefalingen
i Normandiet og rensede denne Provins saavelsom
Guyenne for Englændere. Ludvig den ellevte
berøvede ham af Mistro alle hans Værdigheder og
Godser, hvorefter han stillede sig i Spidsen for et
Forbund af Adelsmænd, og ved Forliget i St.
Maux 1465 fil han sine Godser tilbage. Hans
Efterkommere var næsten alle dygtige Mænd.
Karl den niende og Ludvig den fjortende ophøiede
Ætlingerne af Huset Dunois til Prinser af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
