Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fadder - Fadejev, Rastislav Andrejevitsch - Faenza - Faëton (lat. Phaëton) - Fafnir (Favne) - Fagel. — Kaspar Fagel. — Franz Nikolaus Fagel - Fagergaas - Fagerlin, Ferdinand Julius - Fagot - Fahlcrantz, Karl Johan. — Christian Erik Fahlcrantz - Fahlerts - Fahrenheit, Gabriel Daniel - Faidherbe, Louis Léon César - Failly, Charles Achille de - Fain, Agathon Jean Frédéric, Baron - Fairbairn, William - Fairfax, Thomas, Lord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fadder, Daabsvidne, som i det umyndige Barns
Navn aflægger Troesbekjendelsen som Borgen for
Barnets Opdragelse i den kristelige Tro; Fadderne
er desuden Repræsentanter for den kristne Menighed.
Fadejev, Rastislav Andrejevitsch, russisk
Militær og Forfatter, f. 1826, tjente i længere Tid
i Kaukasus og har senere mest været beskjeftiget
med politisk Forfatterskab. Særlig har han vakt
Opsigt ved sine Arbeider om „den russiske
Krigsmagt", og „Et Blik paa det orientalske
Spørgsmaal“, hvori han fremsætter den Anskuelse, at en
for Slaverne heldig Løsning af det orientalske
Spørgsmaal kræver Østerriges Undergang.
Faenza, By i Provinsen Ravenna i
Norditalien, med 37,000 Indb., berømt ved sin
Fabrikation af Fajance, som har faaet sit Navn efter Byen.
Faëton (lat. Phaëton), efter det græske Sagn
en Søn af Solguden og Klymene, fik af sin Fader
Tilladelse til at kjøre Solens Heste, men kunde
ikke styre dem og anrettede Skade baade paa
Himmel og Jord, indtil han af Zeus’s Lyn
styrtedes i Floden Eridanus. — Faeton [[** NB, ikke ë **]] kaldes ogsaa
et Slags lette Kjøretøier.
Fafnir (Favne), efter de gammelnordiske Sagn
en Dverg, som i Drageskikkelse vogtede over en
Skat, og som dræbtes af Sigurd Favnesbane.
Fagel, Navn paa en hollandsk Familie, af hvilken
flere fremragende Statsmænd er fremgaaede. —
Kaspar Fagel, f. 1629, d. 1688, var
Statssekretær hos Generalstaterne og istandbragte
Præliminærerne til Freden i Nimwegen. Han
arbeidede ivrig for Vilhelm den tredies Ophøielse
paa den engelske Trone og affattede det Manifest,
Prinsen i den Anledning udstedte. — Hans Nevø,
Franz Nikolaus Fagel, f. 1645, d. 1718,
udmærkede sig som Infanteriofficér bl. a. ved
Fleurus 1690, i Portugal 1703 og i Flandern 1711
og 1712.
Fagergaas (Anas Tadorna), en nærmest med
de egentlige Ænder beslægtet Fugl, med sort Hoved
og Hals, hvidt Forbryst, et brunrødt Belte om
Forkroppen, sorte Skulderfjer, grønt Speil og hvid
Hale med sort Spids. Hannens Neb har en stor
Knude ved Panden.
Fagerlin, Ferdinand Julius, svensk Genre- og
Portrætmaler, f. 1825, var først Skibsbygger,
indtraadte derpaa i Arméen og blev Officér, men
forlod 1854 Militærtjenesten for at ofre sig for
Malerkunsten. Han blev Elev af Akademiet i Stockholm,
studerede derpaa i Düsseldorf og Paris og foretog
en Reise til Holland. Senere har han boet i
Düsseldorf. Hans Billeder udmærker sig ved varm
Natursandhed og malerisk Totalvirkning. Særlig kan
nævnes „Røgende Gutter“,
„Kjærlighedserklæringen“ og „Den afviste Frier“.
Fagot, et Blæseinstrument, bestaaende af to
parallele Trerør med 8 Tonehuller; det blæses
gjennem et krumt Metalrør.
Fahlcrantz, Karl Johan, svensk Landskabsmaler,
f. 1774, d. 1861, viste allerede tidlig Anlæg for
Malerkunsten og begyndte fra sit 18de Aar
væsentlig paa egen Haand at uddanne sig med Claude
Lorrain, Poussin og Everdingen som Mønstre.
1806 stod han i Begreb med at tiltræde en Reise
til Italien, hvilken dog ikke kom istand; 1825 fik
han Titel af Professor. Han gjennemreiste i alle
Retninger Sverige, Norge og Danmark, hvilke
Landes Natur han fortrinsvis skildrede. Han
gjaldt længe for Sveriges første Landskabsmaler
og var overordentlig produktiv; hans Billeder
vidner dog ofte om Mangel paa sand
Naturopfatning. — Hans Broder, Christian Erik, f.
1790, d. 1866, blev 1821 Docent i Arabisk i Upsala,
1829 Professor i Theologi sammesteds og 1849
Biskop i Vesterås. Han optraadte i Literaturen
bl. a. med et fortrinligt satirisk Digt „Noahs Ark“
og et religiøst Epos „Ansgarius.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Fahlerts, en Erts, som indeholder flere
Metaller, navnlig Kobber, Sølv og Jern, bundne til
Svovl-Antimon eller Svovl-Arsén. Den har et
uanséligt Ydre, graa eller sort. I Norge er den
hidtil kun sjelden forekommen.
Fahrenheit, Gabriel Daniel, tysk Fysiker,
f. 1686, d. 1736, opfandt 1714
Kviksølvthermometret og senere det første Thermobarometer.
Faidherbe (udt, Fæderb), Louis Léon César,
fransk General, f. 1818, udmærkede sig i Algier
mod Kabylerne og gik 1852 til Senegal, hvor han
1854 blev Guvernør. Som saadan underkastede
han sig flere Stammer og Landstrækninger og
bragte Koloniens Forvaltning paa en udmærket
Fod. 1861 vendte han tilbage til Frankrige, gik
derpaa til Algier, men vendte snart tilbage til
Senegal, hvor han forblev indtil 1865, da han fik en
Kommando i Konstantine. 1870 kaldtes han hjem
af Gambetta og fik Kommandoen over Nordarméen;
han var imidlertid uheldig og blev slaaet ved St.
Quentin. 1871 blev han indvalgt i
Nationalforsamlingen og 1879 Senator. Han har skrevet
flere Afhandlinger over afrikanske Sprog og Folk.
Failly (udt. Faiji), Charles Achille de, fransk
General, f. 1810, udmærkede sig i Algier og i
Krimkrigen saavelsom i Italien 1859, indlagde sig
senere Fortjenester af Arméens Organisation og
anførte 1867 det til Pavens Beskyttelse afsendte
Korps, hvormed han slog Garibaldi ved Mentana.
I den sidste fransk-tyske Krig dækkede han ved
Wörth Mac Mahons Tilbagetog og kom efter
Slaget ved Sedan i tysk Fangenskab.
Fain (udt. Fæng), Agathon Jean Frédéric,
Baron, fransk Memoireforfatter, f. 1778, d. 1837,
blev 16 Aar gl. Sekretær ved Direktoriets
Militærkomité, 1799 Divisionschef for Arkiverne og snart
efter Statssekretær. 1806 blev han Arkivsekretær
hos Napoleon den første, hvem han senere stadig
fulgte paa hans Reiser og Felttog. Efter
Restaurationen udgav han en Række „Manuskripter“,
som leverer vigtige og paalidelige Bidrag til det
første Keiserdømmes diplomatiske Historie. Under
Ludvig Filip blev han Kabinetssekretær og
Statsraad.
Fairbairn (udt. Færbærn), Sir William,
engelsk Ingeniør, f. 1789, d. 1874, grundede
Jernskibsbygningen og deltog med Robert Stephenson
i Bygningen af Britanniabroen. Senere
beskjeftigede han sig meget med Experimenter over
Jernets Anvendelse som Byggematerial og skrev flere
Arbeider over dette Emne.
Fairfax (udt. Færfax), Thomas, Lord, engelsk
Hærfører, f. 1611, d. 1671, tjente i Holland, blev ved
Borgerkrigens Udbrud Ryttergeneral og fik 1645
Overanførselen over Parlamentshæren, men lod sig
oftest lede af sin Næstkommanderende, Cromwell.
Efter Kongens Flugt til Skotland overbragte
Fairfax den Sum, som den skotske Armé fik for at
udlevere ham. Efter Cromwells Død virkede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
