Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fetisch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fetisch
mester og Direktør for Konservatoriet i Bryssel.
Han har blandt flere fortjenftfulde Skrifter udgivet
«Almindelig Musithistorie" og et biografisk Lerikon
over alle Nders og Landes Musikere, som udmar
ker sig ved en sjelden Grundighet» og N^iagtighed.
Fetisch eller Fetish, ester nogles Mening as
det portugisiske leitiy»o, Trolddom, kaldes forskjel
lige vilde, isar afrikanske Folks Tryllemidler, som
er Gjenstand for guddommelig Dyrkelse. Fetisch
dyrkelsen er den laveste Form for en Gudstjeneste,
da den tilbeder vilkaarlige Gjenftande uden derved
at tcrnke sig noget h^iere Vasen.
Feu (udt. W), fr., egentl.lld, Fyr; ExtralM,
som Skuespillerne foruden sin Gage modtager for
hver Gang, de ofttrader.
Feudalvlesen, se Lensvasen.
Feuerbach (udt. Fyierbak), Paul Josef Anselm,
fremragende tyst Retslcrrd, f. 1775, d. 1833, stu
derede i lena Filosofi og Retsvidenflab og lagde
sia derpaa sarlig ester Strafferet, blev 1801 Pro
fessor i lena, 1802 i Kiel og 1804 i Landshut,
gik 1805 til Munchen, hvor han sik det Hverv at
udarbeide Udkast til en Straffelov for Baiern, blev
1814 Prasident ved Appellationsretten i Bamberg
og 1817 ftrste Prastdent ved Appellationsretten i
Ansbach. Feuerbach indtager en meget frem
trådende Plads i Strafferetsvidenfkabens Historie,
idet han er Grundlagger af en ny Straffetheori,
den saakaldte psykologiske Tvangs- eller Afstrakkelses
theori. (Se Straffetheorier.) Den fyrste udf^r
lige vidensiabelige Fremstilling af denne Theori
leverede han i sit berMte Verk: «Larebog i den
almindelige i Tyskland gjeldende Strafferet" (1801);
praktifl gjennomførte han den i «Straffelov for
Kongeriget Baiern" (1813), som han udarbeidede.
Denne Straffelov blev, med adskillige Modifika
tioner i Enkelthederne, MMster- og Moderlov til
en Rakke af Straffelovb^ger i Tyskland og er
saaledes tillige Forbilledet for den norste Kriminal
lov af 1842, ligesom Anskuelser i tangere
Tid var de herskende : Vidensiaben og endnu hyldes
af mange Lovlyndige. Feuerbach udgau ogsaa fiere
fremragende Arbeider over Rettergangsordningen i
Straffefager og banede i sine Markelige Kriminal
tilfalde" (1808— li) Veien for en dybere psyko
logisk Behandling af Forbrydelserne. Hans levende
Interesse for Frihed Paa ethvert Omraade bragte
ham i Kamp saavel med det tatholske som det
protestantifle Hierarki. Stor Opsigt vakte et Skrift,
han udgav i sine sidste Aar: «Kaspar Hauser, et
Exempel paa en Forbrydelse mod Sjelelivet"
(1822). En vardifuld Fremstilling af hans Liv
og Virken er leveret af hans SM Ludvig Feuer
bach. — Foregaaendes SM Ludvig Andreas
Feuerbach. f. 1804, d.1872, er en af Tyfilands
mest fremragende nyere Filosofer. Han ftuderede
1822—24 Theologi i Heidelberg, gik sidstnavnte
Aar til Berlin for at h^re Hegel og bestemte sig
snart til at gj^re Filosofien til sit Studium. 1828
nedsatte han sig som Privatdocent i Erlangen, men
tral sig snart tilbage fra denne Virksomhet», da
hans Skrift om Df!d og UdMlighed"
(1830) udsatte ham for Übehageligheder og betog
ham Haabet om Forfremmelse. Senere levede han
som Privatmand; kun en enkelt Gang, Vinteren
1848—49, optraadte han i Heidelberg paa Stu
denternes og Borgernes Anmodning med en Rakke
Forelasninger. Feuerbach er isar fremragende som
Feydean
Religionsfilosof og reprasenterer som saadan et
konsekvent gjennemfM anthropologist Standpunkt.
Han gaar ud fra, at Menneflet i sine Fore.
stillinger om Guddommen lun anskuer og tror
paa sit eget idealiferede Artsbegreb; det kan itle
blive sig noget andet, bFerestaaende Vasen bevidft,
og de Cgenflaber, som tillagges Guddommen, er
derfor i Grunden menneskelige Egenstaber. Reli
gionen er en helt igjennem praktifl Sag, som kun
angaar Hjertet, ikke Fornuften. I sine fenere
Skrifter omdannede han betydelig sin Låre og ind
tog stedse mere et afgjort sensualistisk Standpunkt.
Han har bl. a. strevet Den nyere Filosofis Hi
storie fra Bacon af Verulam til Spinoza", «Frem
stilling, Udvikling og Kritik af Leibnitz’s Filosofi",
«Pierre Bayle", «Filosofi oy Kristendom", Kristend
ommens Vasen", «Fremtidens Filosofi" og «Re
ligionens Vasen".— Anselm Feuerbach, Fore
gaaendes BrodersM, f. 1829, d. 1880, fremragende
og original Hiftoriemaler, var fra 1873 Profesfor
i Wien.
Feuillet (udt. Mje). Octave, ftanfl Digter,
f. 1822, optraadte 1846 med Dramaet «Den for»
budne Frugt," paa hvilket fulgte en Rakte Pro
verber, Komedier, Noveller «g Romaner, for det
meste offentliggjorte i L«vue 6sB «ieux mancies."
Flere af sine Romaner har han bearbeidet til
Dramaer. I den fyrste Periode af sit Forfatter
fiab var han starkt paavirket af Romantiken og
narmede sig i flere Henseender Alfred de Musset;
senere har han staaet md paa en mere realistisk
Retning, noget som for hans Vedkommende dog
neppe tan betragtes som et Fremskridt, da han
derved har givet Slip paa fiere af sine oprinde
lige fordelagtige Egenstaber, isar en egen Finhed
og Inde i Tegningen af Situationerne. Af hans
Arbeider kan ifar fremhaves: En fattig ung
Mands Historie," «Den lille Grevinde," «Det
hvide Håar," «Hr. de Lamors," «Sfinxen" in. st.
Feuilleton (udt. FMetaang), egentlig el lidet
Blad, bruges som Navn paa en sarstilt Afdelmg
i en Avis, i Regelen trykt paa Foden af dmne
og adskilt fra dens øvrige Indhold ved en Streg.
Feuilletoner kom f^rft i Bmg i den franske Presse
i Begyndelsen af dette Aarhundrede og indeholdt
oprindelig kun Theaterlrititer; senere udvidedes
deres Indhold til ogsaa at omfatte Boganmeldelser,
Modeefterrewinger, Dagsnyt osv., alt behandlet i
en let og pikant Tone. Ca. 1830 begyndte man
at optage Romaner i Feuilletonen.
F«val, Paul Henri Corentin, fransk Roman
forfatter, f. 1817, ftuderede Jus og blev Advokat,
men forlot» fnart denne Praxis, blev ansat hos
en Bankier og begyndte derpaa at forsage sig
som Forfatter. Nogle Vaudeviller og Feuilleton
romaner gjorde ham kjendt og yndet; 1845 udgav
han under Navnet Francis Trollope «Londons
Mysterier." som gjorde stormende Lykke ved sine
nerverystende Skildringer. Senere har han leveret
en lang Rakke Romaner, som vidner om en levende
Fantasi og er skrevne i en livlig, men stjpdesl»l»s
Stil. Hans bedste Egenfkab «r, at han stadig har
vidst at holde sit Publikum i Aande og vedlige
holde dets Interesse.
Feydeau (udt. Fadaa), Erneft, fransk For
fatter, f. 1821, d. 1873, debuterede 1844 med en
Samling Digte, men vakte liden Ovmarksomhed,
f^rend han 1858 udgav Romanen «Fanny," som
498
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
