Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fizeau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjterlllndsfjord
Fjaerlandsfjord, en henved ’å Mil tang Arm
af Sognefjorden t Balestrands Prestegjeld, Nordre
Bergenhus Amt.
Fjaesing (Trachinus Draco), smuktfarvet Salt
txmbsfiff af be Aborartedes Familie, med sammen
trtjft- Hoved og Krop, Bugsinnerne siddende paa
Struben, meget spidfe Gjellelaagstorne og Pig
straaler.
Flaade, l).et sterre Intal @ftbe, som under
Kommando af en Admiral er samlede til et feet*
les Endemaal. 2) samtlige en Stats Krigsskibe
(Krigs- ell. Orlogsflaade, Marine) eller Handels
fart^ier (Handelt- ell. Koffardiflaade). Se for-
Mrigt Art. Marine.
Flacius, egentl. Flacich, Mathias, tyst Theo
log. f. 1520, b. 1575, ftuberebe i Basel, Tubin
gen og Wittenberg, paa hvilket sidfte Sted han
ved Luthers Paavirkning blev en afgjort Tilhcrn
ger af Reformationen. 1544 blev han Professor
i Hebraisk i Wittenberg og tog fra nu af stadig
Del i åtte theologisse Strioigheder. 1548 gi! han
til 2ftagbeburg, begyndte en heftig Kamp mod
Melanchton og blev ved Siden af Amsdorf Fure
ren for de strenge Lutheranere. 1558 blev han
Professor i lena, men blev atterebe 1562 afsat
Paa ©runb af sin Stridbarhed og Egenraadighed.
Senere opholdt han sig i forskjellige Byer i trange
Kaar. Han er en af Hovedreprcrsentanterne for
de strenge Lutheranere i Kampen mod Melanchton
og hans Parti, ber fager at formidle mellem Lu
tljeranisme og Kalvinisme. I Striden om den
menneskelige Billies Medvirken ved Omvendelsen
havde han udtalt ben overilede Paastand, at Ar
vesynden lMte med til Menneskets Vcrsen, og da
han, skjMt opfordret dertil af sine Venner, ikke
vilde tilbagekalde, maatte han vanke om i Land
stygtighed den øvrige Del af sit Liv. Han tilbage
kaldte f^rft kort før ftn D^d 1575. Han var en af de
vigtigste Medarbeidere i be magdeburgske Cenwrier
(fe Centiiriæ Mastdeburgenses) og skrev bl. a. en
SMbelorbbog, «Clavis scripturæ sacrae* med %]’
handlinger om Grundscrtningerne for Skriftfor
tolkningen.
Flacon (udt. Flakaang), fr., liden Flåste, iscrr
til Opbevarelfe af vellugtende Essenser.
Fllldager, Ole, norfl Billedhugger, f. 1832 i
Balders af fattige Foroeldre. I en Alder af
16—17 Aar kom han tilfcrldigvis til Kristiania,
hvor Billedstjcerer de Coninck blev opmcrrksom paa
ham og tog ham i Lcrre. Han gjorde glimrende
Fremskridt og blev ved fleres Hjelp sat istant» til
at reise til København, hvor han ftrst gjennem
gik Kunstakademiet og derpaa arbeidede i Bissens
Atelier. Med forrrinlige Vidnesbyrd fra denne
ftgte han Reiseftipendium, hvilket flere Gange
blev ham tilstaaet, og han tilbragte nu med faa
og korte Afbrydelser Resten af sit Liv i Rom, hvor
han d^de allerede 1871.
Fladanger, Prestegjeld i Nordre Trondhjems
Amt, bestaar af Sognene Nordftadanger og Syd
siadanger.
Fladbelg (I.»kyrug), Art af de erteblomstren
des Familie. I Norge forekommer Gul-Flad
b elg med gule Blomster, i Enge og Krat, Skog-
F la db elg, med store rosenrøde Blomster i lang
stilkede Klaser, ogSump-Fladbelg med violette
Blomster.
Flaggermus
Flade, 1) i Geometrim en Del af en Over
stade, som atter er et Legemes Grcendse mod et
andet. Saaledes forftaaes ved Jordens Overstade
dens Grcrndse mod Luften. En plan Flade eller
et Plan er en Flade, hvori der mellem hvilke
somhelft to Punkter kan lcrgges rette Linier, som
i hele sin Udstrcrkning falder i Fladen. (Snedke
ren lcegger derfor Linealens Kant an mod en
Bordflade i forstjellige Retninger for at underste
om den er plan). En krum Flade er den,
hvoraf ingen Del er plan. I en enkelt krum
Flade kan man i visse Retninger drage rette
Linier (f. Er. Cylinderfladen, Keglefladen). Kugle
fladen er en dobbelt krum Flade. 2) I Geogra
fien er Flade scrrlig Betegnelse for sterre, forholds
vis jevne Vidder uden store Bjerge.
Fladknaft, vellugtende (vild Natfiol) (?la
tantksra bilolia), Plante af Marihllllndfamilien,
med en lodret, lang, smal Loebe og en traadformet
Spore, forekommer isaer paa Skovenge, lige til
Finmarken.
Fladorme (riauaiiN), Orden af Ormenes
Klasse, indbefatter mange Arter, af hvilke de fleste
lever i ferskt Vand. Det er fritlevende Vanddyr
med Flimrehaar. De stprfte er omtrent 1 Lime,
de mindste nceften mikroftopiste.
Fladtrykning, Jordens, se Jorden.
Fladvingede (klanipsnu«s), Insekter af de
Netvingedes Orden, udmcrrker sig ved lange og
flerleddede Følehorn. Herhen hjsrer bl. a. Skor
pionfluen, Myreftven og Florfiuen.
Flllg, et af let UldtFi (Flagdttg) beftaaende,
i Regelen flerfarvet og rektangelformet Mcrrke,
som navnlig bruges til at vise Skibes Nationi
litet og som Nlltionlllmirrke l Almindelighed. Flere
Landes Flag er ogsaa forsynede med vedkommende Na
tions Vaaben og andre Emblemer. Ide fleste Lande
er Krigsflaget forfkjelligt fra Handels
flag et, idet det fyrste enten har Split og Tunge
eller er anderledes farvet. Det norske Flag, som
er bestemt ved kgl. Resol. af 20de Juni 1844, er
rM med et hvidkantet blaat Kors. Orlogs
eller Krigsflaget har Split og Tunge og et
af de norske og de svenske Nationalfarver fammen
sat Unionsmcrrke i det pverfte Hjerne ncrr Flag
stangen. — Flagskib, det Skib i en Flaade, hvor
paa den Toerstbefalende heiser sit Kommandoflag.
Flagellanter, Svßebrchre, kaldtes et Bro
derflab l det 13de og 14de Aarh., hvis Medlem
mer ved Selvpistning solgte at erhverve sig Synds
forladelse. De drog omkring i store Skarer, navn
lig i Tyskland og Italien, og ofttraadte i stort
Antal i Midten af det 14de Aarh., da den forte
D^d herjede Europa. I det 15de Aarh. blev
Sekten undertrykt.
Flageolet (udt. Flasjole), ft. et iscrr tidligere
brugt Mteagtigt Blåseinstrument (se FlMe). —
Flageolettoner kaldes de Toner, som frem
kommer, naar man paa Strygeinstrumenter isteden
for paa et bestemt Punkt at trykke Strengen fast til
Gribbrettet kun lM berører den med Fingeren.
Flageolettonerne har en ganske scrregen Klang og
lyder langt HMre end de sedvanlige Toner.
Flaggermus (OKsiroptsra), Orden af Patte
dyrenes Klasse, med en Flyvehinde udsvendt mel
lem For- og Baglemmerne samt mellem de fire af
Forlemmernes lange og smale Fingre. Den femte
Finger er fri, kort og forsynet med en Klo. Baglem-
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
