Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gracchus, Tiberius og Gajus Sempronius - Gracia - Gracian, Baltasar - Grad. — Grader i Ligninger se Ligninger - Gradatim - Gradering - Gradmaaling - Gradus ad Parnassum - Graetz, Heinrich - Graff, Eberhard Gottlieb - Graff, Anton. — Karl Anton Graff - Graffito, se Sgraffito - Grafit, Blyant - Grafstöm, Anders Abraham - Graham. — John Graham. — Thomas Graham. — James Robert Georg Graham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gratia
mod Numantia. Efter sin Hjemkomst til Rom
arbeidede han paa at faa det Misforhold ophcevet,
forn i Tidernes LB var opstaaet mellem de Rige og
de Fattige. De fornemme Familier havde nemlig
ved Kjpb af de mindre Landeiendomme erhvervet
sig udstrakte Godser, som de lod dyrke af sine
Slaver, og benyttede den derved vundne store Ind
siydelse i sine egne Interesser. For at faa dette
Forhold ordnet paa en for Staten saavelsom for
de BestddelsesNe heldig Maade foreslog Tiberius
den gamle Agerlov i en ny Form, ifølge hvilken
ingen maatte besidde over et vist Kvantum Jord.
Loven gik ogsaa igjennem, trods Optimaternes hef
tige Modstand, men da han mod gammel Sædvane
lod sig gjenvalgt til Tribun, fik hans Fiender
Overtaget, og 133 blev han dræbt under et
Opløb tæt ved Kapitolium. — Hans yngre Broder
Gajus, der var ham overlegen i Begavelse og
Veltalenhed, men ikke besad hans Maadehold,
fortsatte, da han 123 var bleven Folketribun, Bro
derens Verk og fremkom med en Rakke Lovforslag,
sigtende til Udvidelse af Folkemagten. Han mod
arbeidedes heri stadig af Senatet, der omsider
fit hans Indflydelfe knækket, og da han havde
forestaaet Stemmeret for de italienste Bunds
forvandte, reiste Optimaterne sig mod ham, og kun
med Nød og neppe undgik han at falde i deres
Hænder, men lod sig umiddelbart efter dræbe af
sin Slave (121 f. Kr.).
Gracia, By i Spanien i Nærheden af
Barcelona, med 17,000 Indb. og betydelig industriel
Virksomhed.
Gracian, Baltasar, spanfi Forfatter, f. ved
Slutningen af det 16de Aarh., d. 1658, er i
Spåmens Literatur bleven mcrrkelig derved, at
han indførte Gongoras (s. d.) svulstige og dunkle
Stil i Prosaen.
Grad, i Geometrien 360-delen af en Cirkels
Omkreds. Gradens Størrelse staar i Forhold til
Cirtelens og angives ved Radien. Ogsaa Vinkler
maales efter Grader, idet enhver Vinkel,
uafhængig af Benenes Længde, maaler saa mange Gra»
der, som den Cirkelbue, hvis Centralvinkel den er. —
Ligeledes inddeles Thermometernes Rør i Grader,
hvis Antal er forskjelligt. — Om Grader i
Ligninger se Ligninger.
Gradatim, lat., gradvis, trinvis, lidt efter lidt.
Gradering, foreløbig Koncentration af
saltholdige Vædsker førend de indkoges.
Gradmaaling kaldes samtlige de Arbeider,
der udftres for at bestemme Jordens Størrelse
og Form. De ian deles i en astronomisk og en
geodcrtist Del, ved hvilke tilsammen, ved Sammen
hold af Grad» og Længde-Maal, ncermest søges
bragt paa det Rene Længden af enten en
Meridiangrad (Bredegradmaalinger) eller en
Parallelgrad (Længdegradmaalinger) paa forfljellige Dele
af Jordens Overstade, idet dog som Regel Obser
vationerne spges udstrakte til at omsatte saa mange
Grader som muligt. — Den crldste virkelige Grad
maaling udførtes af Astronomen Picard mellem
Paris og Amiens 1669. Blandt de mange, der
senere er udførte, bør farlig mcrrkes: Franskmæn
denes mellem Dunkerque og Formentera
(1792—1802), Englændernes fra Shetlandsøerne til
Øen Wight, hvilke Maalinger derhos indbyrdes
er forbundne, hvorhos ogsaa Franstmcendenes er
sat i Forbindelse med en spanst, som i de sidste
Aar er forlænget over til Afrika. Videre bør
mcerkes en Gradmaaling mellem Donaus
Munding og Hammerfest, der udførtes af Rusland,
Sverige og Norge mellem Aarene 1816 og 1855,
famt endelig den siden 1861 i Gang værende
„Europæiske Gradmaaling“. Denne sidste udføres af
Videnskabsmænd fra saagodtsom alle Europas
Lande, og bere« Arbeider omfatter allerede nu
(1880) Strøget mellem Rindenleret ved Levanger
og Biskra i Algier. (Sml. Art. Geografisk
Opmaaling).
Gradus ad Parnassum, lat., „Trin (Trappe)
til Parnasset“, Titel paa flere tidligere brugte
Ordbøger for Studerende, til Hjelp ved Affattelsen
af latinske Vers.
Graetz (udt. Græts), Heinrich, tyst jødisk
Historiestriver, f. 1817, fra 1870 Professor i
Breslau, har bl. a. skrevet en fortrinlig „Jødernes
Historie fra be ældste Tider til Nutiden“ (11 Bd.
1853—76).
Graff, Eberhard Gottlieb, tysk Sprogforsker,
f. 1780, d. 1841, blev 1810 Regjerings- og Skole’
raad i Marienwerder og senere i Arensberg og
Koblenz; 1824 fik han et Professorat i
Königsberg, men levede efter 1830 i Berlin. Han gjorde
sig iscrr fortjent af det oldtyske Sprogs Studium.
Hans Hovedverk er det efter hans Død af
Massmann fortsatte Lexikon „Gammelhøitysk
Sprogskat“ (6 Bd. 1834—44).
Graff, Anton, tyst Portrcrtmaler, f. 1786,
b. 1813, var af Fødsel Schweizer; han har
malet et usædvanlig stort Antal Portræter, der er
fremragende ved sin karakteristiske Opfatning og
smukke Kolorit. — Hans Søn Karl Anton Graff,
f. 1774, d. 1832, udmærkede sig som
Landskabsmaler.
Graffito, se Sgraffito.
Grafit, Blyant, et Mineral, som, naar det
er rent, beftaar af Kulstof. Den har en Egenvegt
af 1.8—2.09, og er faa bløb, at den kan stjceres
med Kniv. Den krystalliserer i hexagonale
Tavler. har en sortgraa Farve og metallignenbe
Glans, er usmeltelig og forbrcender i Luften
til Kulsyre. Renest forekommer Grafiten i
Cumberlanb i England, paa Ceylon og i Sibirien;
mindre ren findes den paa flere Steder i Norge,
iscrr paa Langø i Vesteraalen. Paa dens Blød
hed og Løshed, som gjør, at ben farver af ved
Gnidning, beror dens Anvendelfe til Blyanter
(s. d.) ; den bruges desuden ogsaa til Smeltedigler,
Kakkelovnssværte og Maskinsmørelse.
Grafström, Anders Abraham, svensk Digter,
f. 1790, d. 1870, studerede i Upsala og blev senere
Lcerer ved Krigsakademiet i Stockholm. 1830 lod
han sig ordinere til Prest og blev 1835 Pastor
i Umeå. Som Digter optraadte han først i for
skjellige Kalendre og Tidsskrifter med lyriske
Sager ; senere udgav han „Skaldeförsök“ og „Sånger
från Norrland“, fulde af tiltalende Naturbeskri
velfer. 1838 blev han optagen i det svenske
Akademi. Sine „Samlade Skaldestycken“ udgav han
i 1864. Grafströms Digtning udmcerker sig ved
en rolig, mild Stemning.
Graham (udt. Græhæm), en adelig Slægt,
som hører til Skotlands ældste, og som har
deltaget meget i dette Lands Kampe. — John
Graham, Lord af Dundee, fik, da Jakob den
anden var flygtet, samlet en Hær i Høilandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
