Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hagn, Ludwig Karl Heinrich von. — Charlotte von Hagn - Hagtorn eller Hvidtorn - Hahn, August - Hahn-Hahn, Ida Marie Luise Sofie Friederike Gustave, Grevinde af - Hahnemann, Samuel Christian Friedrich - Haidinger, Wilhelm - Haier - Haimonsbørnene - Hainan. — Kioung-tsjau - Hainaut, tysk Hennegau - Hainbund, ogsaa kaldt „Göttinger Dichterbund“ - Hainichen - Haiti eller San Domingo (Ø). — Haiti (Republik). — San Domingo (Republik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hagtorn
erhverbet sig stort Ry ved sine udmærkede
Fremstillinger af Rococotidens Liv. — Hans Søster
Charlotte von Hagn, f. 1813, debuterede 1827 som
Skuespillerinde i München og bor 1833—46 ansat
ved Hoftheatret i Berlin, hvor hun navnlig
udmærkede sig i det høiere Lystspil.
Hagtorn eller Hvidtorn, (Cratægus
oxyacantha), Art af Æblefamilien, er en tornet Bust
meb glotte Blade og hvide, halvstjarmstillede Blom
ster. Frugten er et rødt Bær. Den forekommer
i Norge vildtvoxende inbtit Romsdalen og bru
geB plantet til levende Hegn. Plantet goor ben
langs Kysten lige til Stegen i Nordland (68°),
men i de indre Dele af Landet, f. Ex. paa
Hedemarken og i Østerdalen, holder den sig ikke godt.
Hahn, August, tysk protestantisk Theolog, f. 1792,
d. 1863, blev 1821 Professor i Königsberg, 1826
i Leipzig, 1833 i Breslau og 1844
Generalsuperintendent i Schlesien. Han bekjæmpebe
Rationalismen og forfegtebe en vidtgaaende
supranaturalistisk Retning.
Hahn-Hahn, Ida Marie Luise Sofie Friederike
Gustave, Grevinde af, tysk Forfatterinde, f. 1805,
d. 1880, blev 1826 gift med sin Fætter, Grev
Friedrich Wilhelm Adolf von Hahn, fra hvem hun
1829 blev skilt. Derpaa foretog hun vidtløftige
Udenlandsreiser og debuterede som Forfatterinde
førft med flere Samlinger lyriske Digte ; paa disse
fulgte en lang Rakte Romaner, hvori hun meb
glimrende Fremstillingsevne, men partisk og usandt
stildrede Livet i de moderne aristokratiske Cirkler.
Ogsaa hendes talrige Reiseskildringer bærer det
samme Prcrg af overfladist Aandrighed og Upaa
lidelighed. 1850 gik hun over til Katholicismen,
og hendes senere Skrifter har varet fulde of
ultramontane Tendenser.
Hahnemann, Samuel Christian Friedrich, tyst
Læge, f. 1755, d. 1843, er bekjendt som Grund
laggeren as den homøopathifie Kurmethode (se
Homøopathi).
Haidinger, Wilhelm, østerrigsk Mineralog og
Geolog, f. 1795, d. 1871, blev efter have bereist
de fleste europæiske Lande 1840 Bergraad i Wien
og begyndte 1843 at holde Forelæsninger over
Mineralogi. 1849—66 stod han som fyrste Di
rektør i Spidsen for den geologiske Rigsanstalt,
i hvilken Stilling han ledede Udgivelsen af dennes
fortrinlige geologiste Karter over Østerrige. Han
strev ogsaa talrige videnstabelige Afhandlinger,
bl. a. om Pseudomorfoser og Meteoriter.
Haier, Gruppe af de tværmundede Bruskfiskes
Orden. Kroppen er langstrakt og ender i en
kraftig, muskelfuld Hale. Munden, der sidder
paa Bugsiden under Snuden, er forsynet med
flere Rader skarpe, trefantebe eller takkede Tænder
og Huden ofte befat med smaa, haarde Bentorne.
Haierne, hvoraf de fleste føder levende Unger, er
frygtelige Rovdyr, ber isar holder sig til Havets
øverste Bandlag, hvor de streifer om for at søge
sin Føde, der bestaar af Rov og Aadsler. — Herhen
hører: Blaahaien (Carcharias glaucus) (s. d.),
Hvidhaien (C. leucas), Rødhaierne,
Glathaierne (Galeus), Hammerhaierne (Sphyrna),
der udmcerker sig ved at Hovedet fortil er afstumpet
og udvidet til Siderne i to Grene, paa hvis Ender
Øinene findes, og Haabranden (Lamna
cornubica). Ved Norges Kyster findes foruden denne
sidste ogsaa Brygden (Selache maxima) (s. d.),
Pighaien eller Haaen (Acanthias vulgaris),
der ikke er større end en Torsk og Haakjærringen
(Scymnus borealis). Flere af disse sistes for
Leverens Skyld; Pighaien er den eneste hos os, som
spises.
Haimonsbørnene, Grev Haimon (ell. Aymon)
af Dordognes fire Sønner (Alard, Richard, Guichard
og Renaut de Montauban), er Heltene i et til den
karolingiste Kreds hørende Sagn, som behandler deres
Kampe med Karl den store. Sagnet bearbeidedes
poetisk, førft af Huon de Villeneuve (før 1200);
fenere omdannedes Digtet til en „Folkebog“ paa
Prosa.
Hainan, 25 ved Kinas Sydkyst, 646 Kv.mil
ftor, med ca. 2 Mill. Indb., er bjergfuld og har
store Skove af nyttige Trasorter. Befolkningen
bestaar af en Blanding af oprindelige Urindvaanere
og indvandrede Kinesere. — Hovedstad
Kioung-tsjau, [[** bindestreket skal vel beholdes? **]] med 200,000 Indb.
Hainaut (udt. Ænaa), tysk Hennegau,
Provins i det sydlige Belgien, 66½ Kv.mil stor, med ca.
1 Mill. Indb., omgives i Vest af Vestflandern, i Nord
af Østflandern og Brabant, i Øst af Namur, i Syd
og Sydvest af Frankrige. Provinsen har rige
Bergverker (Jern og Stenkul) og betydelig
Industri. — Hovedstad Mons (s. d.)
Hainbund, ogsaa kaldt „Göttinger
Dichterbund“, et Forbund af yngre, poetisk begavede
Studerende i Göttingen, ftiftedes 1772. Medlemmerne
forenedes navnlig ved den fælles Begeistring for
Klopstock og hans nationale Poesi; de betydeligste
as dem bar Hölty, Voss og Brødrene Stolberg,
hvorhos Bürger stod Forbundet nær uden at være
Medlem. Samfundets Organ var „Göttinger
Musenalmanach“.
Hainichen, By i Sachsen, med 8,500 Indb.
og mange Fabriker, især Flanelvæverier.
Haiti eller San Domingo, en af de store
Antiller i Vestindien, i Sydost for Kuba, mellem
17° 45′ og 20° n. B. og 50° 45′ og 56° 53′ v. L.,
ca. 1,400 Kv.mil stor med ca. 825,000 Indb. Landet
er bjergfuldt og viser paa flere Steder vulkansk
Oprindelse; den høieste Top er Pic de Yaqui
(ca. 8,900 F.) [[** sic, punktum mgl **]] Kysterne er stærkt indskaarne af
Havet. Klimatet er tropisk, varmt og fugtigt og
mindre sundt for Europæere; Vegetationen er paa
Grund af dette Klima og Jordbundens overordent
lige Frugtbarhed særdeles Yppig; de udstrakte Skove
frembyder en Mangfoldighed af nyttige Træsorter,
og alle almindelige tropiske Kulturplanter dyrkes.
Af vilde Dyr findes i Floderne Kaimaner og Alli
gatorer; af de fra Europa indførte Dyr lever store
Flokke, navnlig af Hornkvæg og Svin, i forvildet
Tilstand. Af nyttige Mineralier forekommer Guld,
Sølv, Platina, Kviksølv, Kobber, Jern og Tin
samt Svovl, Stensalt, Marmor o. m. fl. Af
Befolkningen er noget over Halvdelen Negre og
henimod Halvdelen Mulatter; af Hvide findes kun
meget faa. Den vigtigste Næringsvei er
Jorddyrkningen, som leverer de fleste as Øens
Udførselsartikler: Kaffe, Kakao, Sukker, Indigo, Bomuld og
Tobak. — Haiti deles i to Republiker: 1)
Negerrepubliken Haiti i Vest, 430 Kv.mil stor med 572,000
Indb.; den styres af en Præsident, som vælges
paa 4 Aar, samt en Nationalforsamling, bestaaende
af to Kamre; Hovedstad Port au Prince.
2) Mulatrepubliken San Domingo i Øst, 970
Kv.mil stor med 253,000 Indb.; i Spidsen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
