Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hierofant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hierofant
Hierofant, den øverste Prest ved de eleusinske
Mysterier, valgtes stadig af Eumolpidernes Slcrgt.
Han skulde vcere af feilfri Legemsbygning og fMe
et kysk Levnet; til hans Embede hMe at vise de
Indviede de hemmelighedsfulde hellige Ting og
istemme de hellige Sange.
Hieromanti, gr., Spaadom af Ofre, ifcer af
Offerdyrs Indvolde.
Hieron, Navn paa to Herstere i Syrakus. —
Hieron den fyrste fik 484 f.Kr. Herredømmet
i Gela af sin Broder Gelon og blev efter dennes
DFo 477 ogsaa Herre over Syrakus. 476 fordrev
han Indbyggerne i Naros og Catana fra deres
Stader og anlagde i den sidstncevnte By en Ko
loni; senere kjampede han heldig mod Etruskerne
og mod Agrigents Herfler, Thrasidceos. Han
stildres som mistcenkelig og grusom, men besad
ogsaa adlere Egenfkaber og viste navnlig Inter
esse for de stjMne Kunster; saaledes trak han
flere af Grcrkenlands betydeligste Digtere, deri
blandt Simonides, 3Eflhylos og Pindaros, til sit
Hof. Han dFde 467. — Hieron den anden,
VM af Syrakusaneren Hierokles, f. ca. 305 f. Kr.,
d. 215, valgtes efter Pyrrhos’s Bortreise fra Si
cilien til Feltherre, overvandt Mamertinerne og
blev 269 Konge i Syrakus. Da Mamertinerne
264 fik Understøttelse af Romerne og den kartha
giske Befatning i Messana blev fordreven, for
bandt Hieron sig med Karthagerne mod Rom, men
floges af Konsulen Appius Claudius og beleiredes
: Syrakus. Efter 263 igjen at vcere bleven slagen
af Romerne sluttede han Fred med dem og hjalp
dem i den fyrste og anden puuiske Krig. 237
beftgte han Rom og forcerede det romerske Folk
200,000 Maal Korn. Han erhvervede sig ved
Mildhed og Visdom Syrakusanernes Indest, saa
at de, da han flere Gange Mskede at nedlagge
Kronen, tvang ham til at lade det vcere. Han
drog Omsorg for Agerbruget og interesserede sig
farlig for Bygningskunsten; Arkhimedes, hans
Ven og Slagtning, hjalp ham med at bygge
Krigsmaskiner samt et Paa det pragtigste udstyret
Kjcrmpeskib.
Hieronymus, Sofronius Eusebius, den hellige,
den lardefte Mand i den gamle Kirke, f. af hedenske
Foraldre 331 i Stridon i Dalmatia, d. 420, fik en
lard Opdragelse og gik 360 over til Kristendommen.
Efter en Tids Ophold i Aqvileia levede han 374—78
som Eneboer i den synste Brken, valgtes derefter
til Presbyter i Antiokhia, bes^gte Konstantinopel
og Alexandria og optraadte 383 som Prcedikant i
Rom. Ved sin Veltalenhet, og sit stebne Vasen
fik han Indgang i de fornemste Huse og vandt
mange, navnlig Werestaaende Damer, for Kristen
dommen. Med to af disse Damer, Paula og
hendes Datter Eustochium, gik han 386 til Pala
ftina og grundede et Kloster ved Bethlehem, hvor
han til sin D^d opholdt sig. Han fik isar Be
tydning ved sine Kommentarer samt ved sin latinske
Bibeloversattelse (Vul^ta). I swe Stridsskrifter,
hvori han navnlig- sttrrkt havdede Munkevasenets
Fortrin, viste han sig ofte utilbørlig bitter.
Hieronymus af Prag, en af Reformatiouens
Forlf<bere, f. i Prag ca. 1370, studerede i sin
Fødeby saavelsom i Paris, Koln, Heidelberg og
Oxford og blev 1399 Magister. Paavirket af
Wicliffs Låre sluttede han sig ivrig til Huh og
bekjampede sammen med ham Prestestabets Vild-
Hildebrand
farelser og Ugudelighet,. Da Huh fangsledes i
Konstanz, ilede han til ham, men stod, da han
ikke kunde faa LMe om sikkert Leide, i Begreb
med at vende tilbage til Prag, da han 1415
fangstedes og holdtes fangen et halvt Aar; pint
af Mishandlinger i Fangstet besluttede han sig til
at tilbagekalde sin Låre, men da dette ikke staffede
ham Friheden igjen, tog han 1416 sin Gjen
kaldelse tilbage og erklcrrede sig for Hnh’s og
Wicliffs Lcere. 30te Mai f. A. blev han brcendt
paa Koncilets Befaling, og hans Afle str^edes i
Rhinen.
Hierta, Lars Johan, udmcrrket svensk Publi
cist, f. 1801, d. 1872, tilhprte en oprindelig norsk
Slcrgt, som var bleven adlet i Sverige. Han udgav
sammen med Crusenstolpe 1828—30 en «liiks6aZB.
ti6niii^" og grundede 1830 som
han forlagde og redigerede til 1851 og hcevede til
Sveriges mest udbredte og ansete liberale Blad.
I frisindet Retning virkede han ogsaa som Medlem
af Ridderhuset 1834—56 og senere som Medlem
af Borgerstanden og Rigsdagens andet Kammer.
Ogsaa forn Forretningsmand, navnlig som Forlags
boghandler, drev han en storartet og anset Birk
somhed.
High-life (udt. Hei-leif), engl., Livet i den
fornemme Verden.
Highwaymen (udt. Heiuemen), kaldtes tid
ligere i England beredne Røvere, som navnlig gjorde
Landeveiene i Londons Omegn usikre. Deres Be
drifter har givet Stof til mange engelske Bal
lader.
Hikke, stedvise, krampagtige Sammentraknin
ger af Mellemgulvet, ledsaget af en Lyd, som skriver
sig fra Luftens pluoselige Indtrangen i Svalget
og Stemmeridsen, kan enten vare forbigaaende og
af nervøs Oprindelse eller mere langvarig og
fremkaldt af Sygdomme i Underlivsorganerne.
Hilarius den hellige, Kirketårer, f. i Poi
tiers af hedenfle Foraldre, blev ca. 350 Biskop i
sin Fødeby. Han deltog som en ivrig Tilhanger
af Athanasius i de arianste Stridigheder og fik
derfor Navnet «Kjatternes Hammer og Sv^be".
Under den ariansksindede Keiser Konstantius forvistes
han 356 til Frygien, hvor hau opholdt sig til
360; senere bekjampede han navnlig den arianste
Biskop Auxentius i Mailand. Han dFde 368 og
blev senere kanoniseret.
Hild, i den nordiske Gudelare en af Valky
rierne (s. d.).
Hildebert af Tours, fransk Scholaftiker,
f 1057, d. 1134, blev 1097 Biskop i le Mans og
1125 Erkebiskop i Tours. Han var den fyrste ide
vestlige Lande, som sMte at bringe Dogmatiken i
et gjennemfM System og fik derved Betydning
for de senere Dogmatikere. Han var narmest
paavirket af Augustin. Ogsaa som latinsk Digter
indtager han en fremragende Plads.
Hildebrand, se Gregor den syvende.
Hildebrand, Bror Emil, svensk Arkaolog,
f. 1806, studerede i Lund og blev der 1830 Do
cent i Numismatik. 1832 kaldtes han til Stock
holm for at assistere ved Ordningen af det konge
lige Myntkabinet og blev 1837 udnavnt til Rigs
antikvar, fra hvilket Embede han tog Affled 1879.
Han har gjort talrige Reiser i videnflabeligtVie
med, bl. a. for at samle Materialier til
matlliinm snkcamim", hvis Redaktion han overtog
792
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
