Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hysteri. — Hysteriske Anfald - Hysteron Proteron - Hytte. — Ruf - Hyttedrift, se Bergverk og Bergverksdrift - Hyæne. — Den stribede Hyæne. — Den plettede Hyæne. — Den brune Hyæne. — Hulehyænen - Häckel, Ernst Heinrich - Hæg - Hähnel, Ernst Julius - Hæk. — Hæksbjelker. — Hæksbaad eller Hæksjolle - Hældning, Magnetnaalens, se Inklination - Hæler - Hæmatin - Hæmatoxylin - Hæmorrhoider. — Den gyldne Aare - Händel, Georg Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv og for Omgivelserne. — Hysteriske
Anfald er pludselige og hurtig forbigaaende
Forværrelser af en Hysteripatients Tilstand og
bestaar oftest i Kramper, ledsagede af Skrig, Graad
eller Latter, undertiden i Exstase, Bedøvelse eller
Raseri.
Hysteron Proteron, gr., „det sidste først“,
grammatisk og rhetorisk Figur, som forrykker
Sætningsdelenes Stilling og sætter den Del, som
sædvanlig stilles først, sidst og omvendt.
Hytte, en over Dækket paa et Fartøi opført
Bygning, indrettet til Beboelse for Passagerer eller
Skibets Officérer. Navnet bruges kun, naar
Bygningen gaar fra Skibets ene Reling til den anden;
hvis der paa Siderne er et aabent Rum, saa
at man kan gaa omkring Bygningen, kaldes
den Ruf.
Hyttedrift, se Bergverk og Bergverksdrift.
Hyæne (Hyaena), Slægt af Rovdyrene, staar
mellem Katte- og Hundeslægten. Hyænerne har
temmelig høie Ben, en skraat affaldende Ryg,
kortere Hoved end Hundene, smaa Øine, spidse
Øren og busket Hale; de skiller sig i Tandbygningen
fra Hundene ved at have større Knusetænder, fra
Kattene ved større Fortænder og mindre
Hjørnetænder. Forlemmerne har kun fire Tæer med
Klør, som ikke kan trækkes tilbage. Deres Kjæver
og Halsmuskler er af overordentlig Styrke, saa at
de med Lethed kan knuse store Ben og bære
betydelige Byrder i Munden. De færdes ude om
Natten, er graadige, men feige og lever for en
stor Del af Aadsler. — Den mest bekjendte Art
er den stribede Hyæne (H. striata) fra
Sydasien og Nordafrika; den er graabrun med
uregelmæssige mørkere Striber og har en kort Manke
paa Halsen og Ryggen. Den kan tæmmes og
findes ofte i Menagerier. — Den plettede
Hyæne (H. maculata) findes i Sydafrika,
ligesom ogsaa den brune Hyæne (H. brunnea), der
opholder sig ved Stranden og væsentlig lever af
Sjødyr. — I en tidligere Jordperiode fandtes
ogsaa i Europa Hulehyænen (H. spelæa),
hvoraf der forekommer Ben i Huler i Baiern og
England.
Häckel, Ernst Heinrich, fremragende tysk
Zoolog, f. 1834, studerede i Berlin og Würzburg
Naturvidenskaber og Medicin, foretog flere
videnskabelige Reiser og blev 1861 Docent i Jena,
hvor han allerede 1862 blev Professor. Han har
især beskjeftiget sig med Studiet af de allerlaveste
Sjødyr og udgivet flere fremragende Verker, bl. a.
om Radiolarierne, Sifonoforerne, Meduserne og
Svampene. Han var den første tyske
Naturforsker, som aabent sluttede sig til Darwins Theori
og har senere været virksom for dens Udbredelse,
navnlig gjennem sine meget læste Skrifter
„Organismernes generelle Morfologi“ (1866),
„Naturlig Skabelseshistorie“ (1868) og „Anthropogeni“
(1874).
Hæg (Prunus Padus), Træ af
Stenfrugtfamilien, med elliptiske, fint sagtandede Blade og
hængende Klaser af hvide, vellugtende Blomster;
Frugten er liden og sort, indvendig grønagtig og
af en sammensnerpende Smag. Den voxer vildt
overalt i Norge og gaar paa Fjeldene op over
Furegrændsen. For sine smukke Blomsters Skyld
findes den ogsaa ofte plantet.
Hähnel, Ernst Julius, tysk Billedhugger, f. 1811,
uddannede sig først i Dresden og München som
Arkitekt, men begyndte allerede tidlig at lægge sig
efter Billedhuggerkunsten, som han derpaa under
et Ophold i Rom udelukkende ofrede sig for.
Efter at have opholdt sig nogle Aar i München
kaldtes han 1838 til Dresden for at udføre en Del
af Skulpturerne paa det nye Theater. 1842
konkurrerede han om Modellen til en Statue af
Beethoven, hvilken, da han havde vundet Prisen,
1845 opstilledes i Bronce i Bonn. Dernæst
modellerede han en Statue af Karl den fjerde for
Universitetet i Prag og deltog i Udsmykningen af
det nye Muséum i Dresden og har siden leveret
en Række Statuer bl. a. af Fyrst Schwarzenberg
(Wien) og Theodor Körner (Dresden). 1842 blev
han Æresmedlem af Akademiet i Dresden og 1848
Professor.
Hæk, et lidet Rum i Agterenden af et Fartøi,
hvor Rorgjængeren ofte sidder. — Hæksbjelker,
Bjelker, som ligger paatvers over et Skibs
Agterspeil paa Indsiden. — Hæksbaad eller
Hæksjolle, en til et større Fartøi hørende mindre
Baad, som er ophængt under Agterstevnen.
Hældning, Magnetnaalens, se Inklination.
Hæler, Betegnelse for den, som vidende om
et Tyveri gaar Tyven tilhaande efter
Forbrydelsens Udøvelse eller lader sig delagtiggjøre i
Forbrydelsens Udbytte, saasom ved at modtage, skjule,
kjøbe, afsætte eller paa anden Maade forskaffe
Tyven og sig selv Gevinst af eller ved de stjaalne
Koster. Den populære Sætning: „Hæleren er
ikke bedre end Stjæleren“ har i den norske
Straffelov fundet sit Udtryk deri, at „Hæleren“, hvor han
til egen Fordel har befattet sig med noget af det
stjaalne, belægges med Tyvsstraf.
Hæmatin, det røde Farvestof i Blodlegemerne.
Hæmatoxylin, Farvestoffet i Campechetræ,
krystalliserer af et Udtræk af Træet med Vand eller
Æther i farveløse Prismer af en sydlig Smag,
der i Alkalier og alkalisk reagerende Vædsker
opløser sig med purpurrød Farve. De nyere
Undersøgelser har gjort det sandsynligt, at Hæmatoxylin
vil kunne fremstilles paa kunstig Maade.
Hæmorrhoider, en sygelig Udvidning af
Endetarmens Blodaarer, ofte forbundet med
Blødninger af de derved fremkomne Knuder (den
gyldne Aare), er en rent lokal Sygdom, som
hyppigst forekommer hos Mænd, der fører et
stillesiddende Liv, og skriver sig fra Ophobning af
Exkrementer i Endetarmen, fra Hindringer for
Portaarekredsløbet eller Sygdomme i Lungerne og
Hjertet. Det er en langvarig Sygdom, som er
besværlig, men sjelden farlig, og kræver en streng
diætetisk Behandling.
Händel, Georg Friedrich, en af de største tyske
Komponister, f. 1684, d. 1759, blev af Faderen
bestemt til Jurist, hvorfor han begyndte at studere ved
Universitetet i Halle; snart vendte han sig imidlertid
udelukkende til Musiken og reiste efter Faderens Død
til Hamburg, hvor han fik Ansættelse som
Musikdirektør ved Operaen og tillige ernærede sig som
Musiklærer. Hans første Lærer i Musik var Domorganist
Zackau i Halle; fra 1698 nød han i Berlin
Undervisning, fornemmelig af Attelio. Hans første
større Komposition, en Passionskantate, skriver
sig fra 1704; næste Aar skrev han Operaen
„Almira“, som modtoges med stort Bifald, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
