Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ibenholt. — Ibenholttræ - Iberer. — Iberien (Iberia) ell. den iberiske Halvø, d. v. s. den pyrenæiske Halvø. — Iberien, i Oldtiden det nuværende russiske Georgien (Grusien) - Ibestad - Ibis. — Den hellige Ibis - Ibn-Batuta - Ibrahim Pascha - Ibraila ell. Ibrail, se Braila - Ibsen, Henrik Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at det vanskelig lader sig skjære med en Kniv;
ofte er det fuldt af Revner og er meget tilbøieligt
til at springe. De bedste, aldeles kulsorte Arter
kommer fra Ceylon, Madagaskar og Mauritius.
Ibenholt anvendes paa Grund af sin Finhed og
Tilbøielighed til at antage en smuk Politur til
alle Slags finere Dreier-, Snedker- og
Instrumentmagerarbeider. Ofte udgives falskelig andre tætte,
sortbeitsede Træsorter for Ibenholt.
Iberer, hos Romerne Navn paa et Folk, som
i Oldtiden beboede Spanien og Lusitanien
(Portugal) samt det sydlige Gallien (Aqvitanien) og
dannede en fra sine Naboer fuldstændig adskilt
Stamme, som delte sig i flere Underavdelinger.
Som deres Efterkommere betragtes almindelig
Baskerne, og af disses Sprog lader, ifølge de nyere
Undersøgelser, de fleste til vor Tid opbevarede
iberiske Navne sig forklare. De iberiske Stammer
havde forskjellig Statsforfatning og stod paa et
ulige, men i Almindelighed ganske høit
Kulturstandpunkt; de havde en egen Skrift, og enkelte af
dem besad opskrevne Digte og historiske
Antegninger. De drev Agerbrug og Kvægavl, Industri
(især Metalarbeide) og Bergverksdrift. — Iberien
(Iberia) ell. den iberiske Halvø, d. v. s. den
pyrenæiske Halvø. — Iberien kaldtes ogsaa i
Oldtiden det nuværende russiske Georgien (Grusien),
hvis Indbyggere, Ibererne, drev Agerbrug og
var delte i Kaster. Landet stod fra Trajans Tid
til Julians Død under romersk Herredømme.
Ibestad, Prestegjeld i Tromsø Amt, bestaar
af Sognene Ibestad og Salangen.
Ibis, Slægt af storkelignende Vadefugle, med
nøgent Hoved og langt, buet Næb, forekommer i
de varmere Lande og teller mange, oftest smukt
farvede Arter. Bekjendt er især den hellige
Ibis (Ibis religiosa), der er hvid med sorte
Vingespidser, Ben, Næb, Hoved og Hals. Den
levede i ældre Tider i stort Antal i Ægypten,
men er nu sjelden der og forekommer først
søndenfor Khartum hyppigere. De gamle Ægyptere
holdt den for hellig og betragtede den som
Symbol for Guden Tot (s. d.), som enten afbildedes i
Skikkelse af en Ibis eller med et Ibishoved,
ligesom hans hieroglyfiske Navn skrives med denne
Fugls Billede. I Tots Templer holdtes et
Antal Ibiser, og efter Døden blev de balsamerede og
bisatte.
Ibn-Batuta, arabisk Reisende, f. 1302 i Tanger,
d. 1377, besøgte Kina, Bukhariet, Forindien og
1352 Timbuktu og forfattede en Reisebeskrivelse,
som bl. a. er udgiven af Defrémery 1855—59.
Ibrahim Pascha, Adoptivsøn af Ægyptens
Vicekonge Mehemed Ali, f. 1789, d. 1848,
undertvang 1819 Bahabiterne i Arabien og anførte
1825—28 med Tapperhed, men ogsaa med
Grusomhed, de ægyptiske Tropper paa Morea, beseirede
i Krigen mellem Sultanen og Mehemed Ali 1832
gjentagne Gange de tyrkiske Tropper og erobrede
Syrien, som Sultanen maatte afstaa til Vicekongen
af Ægypten. Efterat Krigen 1838 var udbrudt
paany, slog han 1839 Tyrkerne afgjørende ved
Nisibis, men hindredes 1840 ved en engelsk-russisk
Flaade fra videre Operationer og nødtes til at
vende tilbage fra Syrien til Ægypten. Kort før
hans Død havde Mehemed Ali af Sultanen faaet
ham bekræftet som Tronfølger i Ægypten. Hans
Søn Ismail blev 1863 Ægyptens Vicekonge.
Ibraila ell. Ibrail, se Braila.
Ibsen, Henrik Johan, er født 20de Marts 1828
i Skien, hvor hans Fader var Købmand. Han
bestemtes tidlig til Studeringerne og sattes i en
Privatskole, hvor han begyndte at læse Latin. Da
Forældrenes Kaar imidlertid var mindre gode, fik
han i sit 16de Aar Plads som Discipel paa
Apotheket i Grimstad for gjennem Farmacien at naa
frem til det medicinske Studium. I over 6 Aar
opholdt han sig i Grimstad. Da han altid havde
en hel Del Tid tilovers, og da hans Principal
derhos var en velvillig Mand, kunde han beskjeftige
sig meget med Læsning. Han skulde forberede sig
til Examen artium, men man feiler neppe i at
antage, at han, saavidt dertil har været Anledning,
har drevet meget paa æsthetisk og historisk Læsning.
Desuden har han ganske vist i denne modtagelige
Alder af sine Omgivelser suget Indtryk, som er
blevne frugtbare for hans senere Livsgjerning, og
som forøvrigt ogsaa umiddelbart lod sig til Syne
gjennem Vers, nok vesentlig af satirisk
Beskaffenhed. Denne hans poetiske Virksomhed skal hos
mere skjønsomme Bedømmere allerede have vakt
gode Forhaabninger. Da Ibsen var 20 Aar
gammel, kom Aaret 1848 og med det den franske
Februar-Revolution. Uden al Tvivl har de
Frihedsstrømninger, som derfra hvirvlede ud, ogsaa
grebet ham, og det tør være under Indflydelse
heraf, at den 20aarige Farmaceut gav sig i Kast
med sit egentlige literære Debutarbeide, „Catilina“,
et Drama i 4 Akter, hvori han behandler den
bekjendte romerske Oprørers Historie. Ibsens
Digtergenius udfoldede allerede her paa en forunderlig
Maade sine Vinger. Da hans „Catilina“ i 1875
udkom i ny Udgave i Anledning af hans 25-Aars
Digterjubilæum, og man kunde betragte det i
Belysning af hans senere Virksomhed, var det klart
for selve den store Almenhed, at dette Arbeide ved
Siden af visse Begynderfeil havde saa store og
ubestridelige Fortrin, at dets Frembringelse af en
ung Forfatter under Ibsens Vilkaar var merkværdig.
Allerede i 1850, da en uegennyttig Ven (den senere
Sagfører O. K. Schulerud, nu forlengst død)
hjalp Ibsen til at faa Stykket udgivet første Gang,
fandt den mere indsigtsfulde literære Kritik vistnok
det samme; men der blev neppe solgt 30
Exemplarer af hele Oplaget. Hvad Retning Ibsens
Udvikling havde taget, om han strax havde faaet Vind
i Seilene, og hvor meget anderledes Karaktéren i
hans senere Digtning i saa Fald kunde blevet, er
selvfølgelig ikke godt at beregne. Samtidig som
„Catilina“ første Gang blev trykt, kom Ibsen til
Kristiania for at blive Student. Efter i nogle
Maaneder at have besøgt Heltbergs bekjendte Skole,
hvor han bl. a. havde Bjørnstjerne Bjørnson og
A. O. Vinje til Skolekammerater, tog han Examen
artium Sommeren 1850; men Tanken om at blive
Læge, som fra først af havde bragt ham ind paa
Studeringerne, havde ikke længere Rod hos ham.
En fri literær Virksomhed var nu det, som han
attraaede, og de Betingelser for en saadan, som
han følte sig endnu at mangle, søgte han at
erhverve gjennem Studium navnlig af Æsthetik.
Ved Siden deraf stræbte han at skaffe sig det
fornødne til Livsophold ved at levere poetiske
Bidrag til Dagspressen, ligesom det lykkedes ham
paa Kristiania Theater, der — vistnok i
anerkjendende Udtryk — havde afvist hans „Catilina“, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
