Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jasmin, Jaques - Jaspis - Jassy - Jasz-Berény - Jatagan - Jaubert, Amédée - Jauer - Java - Javorov - Jaxartes - Jazyger - Jean Paul - Jeanne Darc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jasmin (udt. Jasmæng), Jaques, ell. paa
Provençalsk Jacquon Jansmin, fransk
Dialektdigter, f. 1798, d. 1864, levede som Frisør i
Agen i Provence. Han forfattede i den
provençalske Dialekt talrige Digte, som skaffede ham et
berømt Navn baade i Frankrige og i Udlandet.
Mest bekjendte er Digtsamlingerne „Las
papillotas“ (1ste Samling 1835, 2den Saml. 1843),
hvori han besynger de arbeidende Klassers Kaar.
Desuden kan mærkes det komiske Heltedigt „Lou
chalibari“ (1825), „Den Blinde fra Castel-Cuillé“
(1836) og „De to Tvillingbrødre“ (1847).
Jaspis, en Varietet af Kvarts, bestaar af
Kiselsyre, noget Lerjord og Jernforbindelser, er
mat eller med glasagtig Glans, ugjennemsigtig
og rød, grøn, gul eller brun af Farve. Den
forekommer i uregelmæssige Masser og Lag og er
ofte sammensat af Baand og Striber af forskjellig
Farve; efter Stribernes Anordning skjelner man
mellem forskjellige Varieteter, saasom Baandjaspis,
Agatjaspis, Kuglejaspis m. fl. Den slibes
undertiden til Vaser, arkitektoniske Prydelser,
Bordplader o. lign.
Jassy ell. Jasch, Hovedstad i Moldau, ved
Bachlui, en Biflod til Pruth, med 90,000 Indb.,
hvoriblandt 40,000 Jøder, et Universitet og
betydelig Handel med Korn og Spiritus.
Jasz-Berény (udt. —Berenj), By i Ungarn,
ved Floden Zagyva, 9 Mil øst for Pest, med
20,000 Indb. og betydelig Kvægavl.
Jatagan, tyrk., en kort, dolkformet, tveegget
Sabel, som tidligere hørte til Janitsjarernes
Vaaben og nu bæres af det tyrkiske Politi.
Jaubert (udt. Sjaabær), Amédée, fransk
Orientalist, f. 1779, d. 1847, fulgte 1798 Bonaparte
som Tolk til Ægypten, gjorde 1802 en Reise til
Orienten, sendtes 1804 i en diplomatisk Mission
til Tyrkiet og 1805 til Persien, paa hvilken Reise
han af Pasjaen i Bayazid holdtes indesperret 8
Maaneder i en Hule. Efter sin Tilbagekomst til
Frankrige holdt han i Paris Forelæsninger over
Tyrkisk. Han har udgivet en Beskrivelse over
sine Reiser i Armenien og Persien, en tyrkisk
Grammatik og en Oversættelse af Edrisis
Geografi.
Jauer, By i den preussiske Provins Schlesien,
med 10,500 Indb., var tidligere Hovedstad i et
Fyrstendømme af samme Navn.
Java, den mindste af de store Sundaøer i det
indiske Arkipelag, i Øst for Sumatra, er 2400 Kv.mil
stor og har noget over 18 Mill. Indb. Øen er bjergfuld
og har 28 virksomme Vulkaner; Floderne er talrige,
men korte, Klimatet tropisk, og Jordbundens
Frugtbarhed overordentlig. Plantevexten er særdeles
yppig; af her hjemmehørende Planter kan mærkes
Ris, Kokos- og Betelpalmen, Indigoplanten,
Bomuldsbusken, Sukkerrøret og Peberbusken; endvidere
findes flere eiendommelige Arter Frugt og i
Skovene udmærket Tømmer; af tropiske
Kulturplanter, som er indførte, kan mærkes Tobakken,
Kaffetreet, Thebusken og Kinatræet. Dyreverdenen er
ogsaa særdeles talrig; af vilde Dyr findes en Art
Næshorn, en vild Oxeart, Tigeren, en Art Panther,
Vildsvin, Hjorte, Raadyr, Gibbonen m. fl.
Abearter, et stort Antal Fugle, deriblandt Salanganen,
endvidere Kaimaner, en overordentlig Mængde
Insekter og ved Kysterne en Rigdom paa Fisk.
Af Metaller findes ikke mange, kun noget Jern,
leanne Darc
Tin og i Floderne Guld; af andre nyttige
Mineralier forekommer Svovl og Bjergolie. — Beboerne
hører med Undtagelse af de indvandrede
Europæere, Kinesere og andre Asiater til den malajiske
Stamme og taler et i to Hoveddialekter adskilt
Sprog. De fleste af dem bekjender sig til
Muhamedanismen. Hovednæringsveien er Jordbruget,
som ogsaa leverer de vigtigste Udførselsgjenstande:
Kaffe, Sukker, Tobak, The, Ris og Indigo.
Desuden udføres Tin og Huder. Den samlede
Udførsel havde 1874 en Værdi af ca. 144 Mill.
hollandske Gylden. Java modtog oprindelig sin
Civilisation fra Indien og blev 1405 erobret af
Araberne. 1579 begyndte Portugiserne og 1594
Hollænderne at drive Handel paa Øen, hvor de
sidstnævnte 1677 erobrede betydelige Landstrækninger;
senere har Hollænderne bemægtiget sig hele Øen,
som de endnu besidder. 1811—15 tilhørte den
England. Styrelsen føres af en Guvernør, som
residerer i Batavia.
Javorov, By i Galizien, med 9,000 Indb.
Jaxartes, se Sir-Darja.
Jazyger, i Oldtiden Navn paa et Folk i det
nuverende Ungarn, mellem Floderne Grau, Donau
og Theiss; fra det 13de Aarh. Navn paa de ungarske
Bueskytter, som boede i egne Distrikter og nød
visse Forrettigheder. Efter dem har Distriktet
Jazygien, en Del af Komitatet Heves, faaet
Navn.
Jean Paul, se Richter, Jean Paul Friedrich.
Jeanne Darc ell. d’Arc (udt. Sjan Dark),
„Jomfruen fra Orleans“, f. 1412, d. 1431, var
Datter af en Landmand i Landsbyen Domrémy i
Provinsen Campagne. Allerede 13 Aar gammel troede
hun at høre en overjordisk Stemme, som formanede
hende til Fromhed og Kyskhed, og lovede allerede
da stedse at leve ugift. Frankrige var paa denne Tid
ved Henrik den femtes Erobringer bragt i en høist
betænkelig Stilling, da Englænderne havde tilrevet
sig over Halvdelen af Landet. Den vanvittige Konge
Karl den sjette døde 1422, og Dronningen saavelsom
Hertugen af Burgund stod paa Englændernes Parti.
Den da 19 Aar gamle Dauphin (senere Karl den
syvende) formaaede kun med Nød at holde sig i det
sydlige Frankrige. I en Alder af 15 Aar troede
Jeanne atter at høre den overjordiske Stemme,
som befalede hende at gaa i Krigen for
Dauphinen. Hun talte imidlertid ikke til nogen derom,
førend hun 1428 under Orleans’s Beleiring, som
endnu mere forværrede Franskmændenes Stilling,
endnu en Gang mente at høre Stemmen og
desuden i Drømme troede at have faaet Paalæg om
at undsætte Orleans og føre Dauphinen til Rheims
for at krones. Først efter mange Besværligheder
opnaaede hun gjennem Baudricourt,
Befalingsmanden i Vaucouleurs, at faa Adgang til
Dauphinen, som i Begyndelsen ikke vilde tro paa hende,
men endelig følte sig overbevist om hendes
guddommelige Sendelse. Med et Sværd, som havde
været opbevaret i Kirken i Fierbois, i Mandsdragt
og Rustning og med en hvid, med Lilier prydet
Fane i Haanden drog hun i Spidsen for en Hær
til Orleans, som hun i April 1429 lykkelig
undsatte, hvorefter hun slog flere Angreb af
Englænderne tilbage og nødte dem til at hæve
Beleiringen. Hun blev nu Englændernes Skræk, men
hos Franskmændene Gjenstand for næsten
guddommelig Hyldest. Hun bevarede dog sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
